I Frankrig er præsident Emmanuel Macrons popularitet styrtdykket.
En nylig meningsmåling viste, at kun 19 procent af de franske vælgere ser positivt på hans indsats. Hele 60 procent har en negativ bedømmelse.
Macron er ikke mindst blevet kritiseret for at være fjern, hovmodig og arrogant. Selv hans egen indenrigsminister, Gérard Collomb, har kritiseret ham for at være for langt væk fra befolkningen. Collomb har samtidig bebudet sin afgang.
Men nu har Macron gjort et fremstød for at vise sin folkelighed.
Det er sket i forbindelse med et besøg på den karibiske ø Saint-Martin, der er delvis fransk. Den er en del af øgruppen Antillerne.
Macrons forsøg på folkelighed gik dog helt galt. Kritikken hagler ned over ham.
Årsagen til denne fiasko var … en finger.
Fuckfingeren
På Saint-Martin forlod Macron sit store følge. I skjorte med opsmøgede ærmer og løsnet slips opsøgte han et af øens fattigste kvarterer.
Her gav han sig i snak med to unge sorte mænd. Et par rigtige rødder at se til. Han fik taget et billede af sig selv stående mellem de to – med tæt kropskontakt og bredt jovialt smil. (se billedet)
Billedet blev lagt på Twitter som et led i Macrons kampagne for et mere menneskeligt og folkeligt ansigt.
Der var bare lige et problem:
Den ene af de unge – en bistert udseende type med nøgen overkrop og bukserne hængende syd for hofterne – står og viser en tydelig fuckfinger i retning af præsidenten!
Den anden fyr laver ligeledes et tegn med sin ene hånd, men det er uklart, hvilken betydning der skal lægges i det.
Under alle omstændigheder bidrog også denne unge mand til at bringe præsidenten i forlegenhed. Bagefter kom det nemlig frem, at han har siddet i fængsel for røveri.
”Dette fortjener Frankrig absolut ikke”
Men det var fuckfingeren, som var særlig belastende for Macron, eftersom den udtrykte manglende respekt for Frankrigs præsident – og dermed for det land, han står i spidsen for.
Den slags tager franskmændene ikke let på.
Knap var billedet offentliggjort, før Marine Le Pen var på pletten. Hun er leder af Rassemblement National (tidligere Front National). Le Pen videresendte Macrons tweet med denne kommentar:
”Man kan ikke finde ord for at udtrykke vores indignation. Dette fortjener Frankrig absolut ikke. Det er utilgiveligt.”
Mange andre kritikere kom frem. En af dem, en borgmester, skrev:
”Der er næsten intet tilbage. De sørgelige rester af værdighed fortaber sig i vulgaritetens nat.”
Præsidentens føleri
Macron var havnet i en alvorlig knibe. Han var i gang med et forsøg på at virke mere folkelig, og han risikerede at miste enhver troværdighed, hvis han nu erklærede, at han fortrød sin optræden med de to unge sorte.
Så han valgte at forsvare mødet og billedet med de to fyre uanset fuckfingeren. Han erklærede: ”Jeg elsker alle Republikkens (altså Frankrigs) børn, uanset hvilke dumheder de begår.”
Han undskyldte de to med de fattige kår, som de var vokset op i. Og den fik en ekstra tand, da han berettede, at de bagefter havde båret en handicappet pige hen til ham, fordi hun ville give ham et knus”.
Præsidentens føleri ville ingen ende tage – også i hans omtale af sig selv. Som han udtrykte det:
”Jeg lader mig nogle gange rive med, når jeg har med folk at gøre, fordi jeg er naturlig.”
Det er næppe nogen god idé, at præsidenten selv forklarer, hvor naturlig han er. Det giver nok tværtimod indtryk af, at det hele er meget iscenesat.
Men Macron er åbenbart bange for, at optrinnet skal give bagslag, og det prøver han så at forhindre ved at fremhæve sine menneskelige kvaliteter.
Debatten i Frankrig kunne tyde på, at han ikke har den store succes med det.
Mange giver i hvert fald udtryk for, at situationen med fuckfinger og det hele var uværdig for en fransk præsident.
Fra fjern præsident til jovial fyr
Macron kritiseres også for, at han er svinget fra den ene yderlighed til den anden.
Man henviser blandt andet til en situation, hvor præsidenten gik hårdt i rette med en ung mand, der kaldte ham Manu (kælenavn for Emmanuel). Vedkommende fik denne irettesættelse:
”Du skal opføre dig passende. Du kalder mig ikke Manu, du kalder mig Hr. Præsident.”
Andre henviser til, at Macron noget ufølsomt belærte en arbejdsløs gartner om, at han bare skulle gå over gaden, så kunne han finde et arbejde – for eksempel i en restaurant.
Før prøvede Macron at være meget myndig, distanceret og præsidentagtig. Det fungerede ikke.
Nu prøver han så i stedet at udstråle menneskelighed og naturlighed.
Der er noget næsten desperat over hans forsøg på at virke jovial på billedet sammen med de to unge fyre.
Og på det tidspunkt var det vist endda ikke gået op for ham, at den ene stod og rettede en fuckfinger mod ham.
Den slags er skidt for troværdigheden.
