Præsident Trumps forhandlere i Mellemøsten, Jared Kushner og Jason Greenblat, har endnu ikke præsenteret Trumps forslag til en samlet aftale for Mellemøsten.
Men det er dog sluppet ud, at de i deres forhandlinger med Jordan har gjort det klart, at en forudsætning for forandring i Mellemøsten er, at man afmonterer FN og især UNWRA som deltagere i processen, fordi UNWRA med Kushners ord ”fastholder status quo, er korrupt, ineffektiv og fremmer ikke freden.”.
UNWRA har iflg de to forhandlere i sandhed spillet en negativ rolle for freden i Mellemøsten, så Kushner og Greenblat så gerne, at Jordan afbrød sit samarbejde med UNWRA.
UNWRA
UNWRA blev oprettet af FNs Generalforsamling i 1949 med det erklærede mål, at bistå de mange palæstinensiske flygtninge, der iflg FN alle havde ret til at VENDE TILBAGE.
Deres tilbagevenden ville finde sted, når de arabiske stater i fællesskab havde oprettet en panarabisk stat, der var i stand til at nedkæmpe ”den jødiske enhed” i Palæstina, som araberne kalder Israel. Så når israelerne var smidt i havet, kunne de palæstinensiske flygtninge vende tilbage til deres land og ejendom.
MEN da hverken den panarabiske stat eller nedkæmpelsen af Israel viste sig mulig, kunne man jo have forventet, at UNWRA og FN efterfølgende havde justeret deres politik – om ikke andet så for palæstinensernes skyld – men sådan gik det ikke.
UNWRAs strategi
UNWRA reagerede i stedet ved at sikre efterkommerne af de palæstinensiske flygtninge, at de arver deres fædres status som flygtninge med samt deres retskrav på at vende tilbage til Palæstina, når Israel er fjernet.
Strategien var og er fuldstændigt håbløs. Der sidder nu iflg UNWRAs egne oplysninger 5,1 millioner palæstinensiske såkaldte flygtninge i lejre. USA’s kongres anslår imidlertid, at der kun er ca 20.000 tilbage af de oprindelige flygtninge, der jo naturligvis for det store flertals vedkommende for længst er afgået ved døden.
UNWRAs har med sin besynderlige strategi skabt en evighedsmaskine, der år efter år skaber stadigt flere ”palæstinensiske flygtninge”, der alle, selv om de aldrig har været i Israel, har et krav på tilbagevenden. UNWRA tager imidlertid ikke højde for, at der i Israel nu bor ca 9 millioner jøder.
Fastholdelsen af palæstinensernes flygtningestatus og ret til tilbagevenden er en fuldstændigt uanvendelig og urealiserbar strategi. Resultatet af den er, at den sikrer at stadigt flere efterkommere af de palæstinensiske flygtninge må henslæbe et udsigtsløst liv som ”flygtninge”.
Det hele er baseret på en illusion. Der kommer ikke nogen panarabisk stat, og araberne kan ikke nedkæmpe den jødiske stat. Men hvis det er facts, så kunne man da forvente, at UNWRA af hensyn til palæstinenserne begyndte at arbejde for virkelige løsninger, der kunne aflast palæstinenserne, men det ligger ikke for.
UNWRAs forhold til fredsprocessen
UNWRAs delegerede hævder, at de går ind for en fredsprocessens to-statsløsning, men den arabiske diskurs er altid modsætningsfyldt, så det er ikke så enkelt.
Når medlemmerne henvender sig udadtil til vesten, går de ind for fredsprocessen og Israels ret til eksistens, men når de henvender sig indadtil til deres befolkninger, så skal Israel smides i havet. Ingen arabisk leder kan nemlig overleve at opgive Palæstina, der er en islamisk fælles forpligtelse. Derfor er der aldrig plads til Israel, når man ser deres kort og plancher for Palæstina. Så de hjemvendte skal have HELE Palæstina, men hvad der så skal ske med de 9 millioner jøder, giver de aldrig noget eksplicit bud på.
Danmark og UNWRA
UNWRAs holdning til det såkaldte palæstinensiske flygtningeproblem er en farce. Det har lande som USA og Schweiz m.fl for længst indset og taget konsekvensen af. De ophører eller er ved at ophøre med financieringen af UNWRA. Hvorfor gør den danske regering ikke det samme? Hvis man mener det alvorligt med bekymringen for de mange forspildte palæstinensiske liv i flygtningelejrene, skal man ophøre med betalingen til UNWRA pr straks!
Det kan så være, at regeringen kommer til at lægge øre til venstrefløjens og her især Mogens Lykketofts rituelt bestemte modstand og indignation, men det er da en beskeden pris at betale for at få UNWRAS maltraktering af de palæstinensiske ”flygtninge” bragt til ophør.
