Det er gennem de sidste mange år blevet stadigt sværere for alvorligt uarbejdsdygtige at få førtidspension.
Borgerne har mistet retten til at være syge, skrev professor Kirsten Ketcher i Altinget.dk den 30. januar 2016:
”Mange kommuner nægter at anerkende lægeerklæringer, der dokumenterer, at den pågældende borger ikke har nogen arbejdsevne og er uarbejdsdygtig i ethvert erhverv. Øvelsen går ud på at undgå visitation til førtidspension,” fremførte Kirsten Ketcher blandt andet.
Antal ikke-vestlige på førtidspension stiger dog
Tilsyneladende er det dog ikke alle borgere, der har mistet retten til at være syge.
Således viser tal fra Danmarks Statistik, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på førtidspension er konstant stigende, medens antallet af etniske danskere på den samme pensionsordning er konstant faldende.
Siden 2010 og til og med 2017 er antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på førtidspension steget fra 27.376 tilbage i 2010 til í alt 31.762 sidste år.
I samme periode faldt antallet af danskere på førtidspension fra 204.818 i 2010 til i alt 166.608 sidste år.
Det er især og besynderligt nok de ikke-vestlige indvandreres efterkommere, der nu opnår den eftertragtede førtidspension.
I 2010 var i alt 606 efterkommere af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension. Det antal var i 2017 steget til næsten det dobbelte med i alt 1.195 ikke-vestlige indvandreres efterkommere på førtidspension.
Antallet på fuld offentlig forsørgelse stiger også
Det er ikke kun på området førtidspension, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere belaster den danske samfundsøkonomi.
Tilbage i 2010 var i alt 91.860 ikke-vestlige indvandre og efterkommere i alderen 16 til 64 år på fuld offentlig forsørgelse, efter at modtagere af SU ikke er medregnet.
Det antal var i 2017 steget til i alt 111.501 personer på fuld offentlig forsørgelse.
Omvendt forholder det sig med den danske del af befolkningen.
Her var i alt 740.481 personer i alderen 16 til 64 år på fuld offentlig forsørgelse i 2010, efter at modtagere af SU ligeledes heller ikke her er medregnet.
Det antal var i 2017 faldet til i alt 593.938 personer på fuld offentlig forsørgelse.
Indvandrere fra fire lande er den største belastning
Det er især mænd og kvinder i alderen 30 til 59 år fra fire ikke-vestlige muslimske lande, der udgør en meget stor belastning for den danske samfundsøkonomi.
For mændenes vedkommende udgjorde de i 2017 med i alt 23.365 personer en fjerdedel af samtlige 75.545 mænd i en pågældende alder fra ikke-vestlige lande.
Det drejer sig om:
Syrerne. Ud af i alt 7.629 syriske mænd i den pågældende alder var de 72 procent eller i alt 5.501 mænd i 2017 på fuld offentlig forsørgelse.
For de syriske kvinders vedkommende var 86 procent eller 4.582 af i alt 5.320 syriske kvinder i 2017 på fuld offentlig forsørgelse.
Somalierne. Ud af i alt 3.546 somaliske mænd i den pågældende alder var de 61 procent eller i alt 2.165 mænd i 2017 på fuld offentlig forsørgelse.
For de somaliske kvinders vedkommende var 76 procent eller i alt 2.526 ud af 3.306 somaliske kvinder i 2017 på fuld offentlig forsørgelse.
Libaneserne. Ud af i alt 5.387 libanesiske mænd i den pågældende alder var de 59 procent eller i alt 3.171 mænd i 2017 på fuld offentlig forsørgelse.
For de libanesiske kvinders vedkommende var 73 procent eller i alt 3.368 ud af 4.597 libanesiske kvinder i 2017 på fuld offentlig forsørgelse.
Irakerne. Ud af i alt 6.991 irakiske mænd i den pågældende alder var de 59 procent eller i alt 3.997 mænd i 2017 på fuld offentlig forsørgelse.
For de irakiske kvinders vedkommende var 69 procent eller i alt 4.038 ud af 5.877 irakiske kvinder på fuld offentlig forsørgelse.
Og de bliver ved med at få asyl og familiesammenføringer
På trods af, at netop migranter fra de fire ovennævnte lande suverænt udgør den største belastning både økonomisk og kriminelt, bliver de fortsat lukket ind i landet i form af både asyl og familiesammenføringer.
Her i løbet af årets ni første måneder har således seks somaliere fået asyl og der er blevet givet tilladelse til 60 somaliske familiesammenføringer med ægtefæller og børn.
For syrernes vedkommende drejer det sig om 356 opholdstilladelser i form af asyl plus 235 familiesammenføringer med ægtefæller og børn
Ligeledes her i årets første ni måneder har i alt 13 irakere fået asyl plus 37 familiesammenføringer med hustruer og børn.
Til gengæld har ingen libanesere endnu fået asyl i år, men der har dog været tre ægtefællesammenføringer.
Og sådan bliver myndighederne ved med at lukke problemer ind i landet.
Artiklen er baseret på følgende kilder DST1, DST2, STATISTIKBANKEN. (Tabelkode: VAN77)
Læs også Altinget her.
