Familien fra Afrika fik asyl i Danmark, forældrene fik ti børn, og nu skal sønnen udvises for talrige forbrydelser

Arkivbillede fra en anden sammenhæng / You Tube

Retten i Sønderborg har dømt en 30-årig mand fra Eritrea til udvisning af landet med indrejseforbud i seks år.

 

Manden har begået stribevis af forbrydelser, og han har tidligere fået en betinget udvisning.

 

Hans forældre flygtede i sin tid fra Eritrea til Sudan. I 1994 rejste de videre til det anderledes velstående Danmark.

 

Her fik de lov til at slå sig ned. Men det havde sine konsekvenser, som man dengang ikke diskuterede, fordi det blev anset for politisk ukorrekt.

 

En sand berigelse

Familien voksede sig kæmpestor i Danmark – forældrene fik i alt ti børn. I det hele taget kneb det med integrationen, hvilket sønnens kriminelle karriere også demonstrerer.

 

De var en del af den tilstrømning i 1990’erne, der lagde grunden til de enorme problemer med ikke-vestlig indvandring til Danmark. Ansvaret for dette ligger hos datidens danske politikere.

 

Den nu 30-årige mand fra Eritrea kom i skole i Danmark. Men han har været kriminel, lige siden han nåede den kriminelle lavalder. Ifølge jv.dk har han gang på gang begået grov kriminalitet. En sand berigelse.

 

Udvisning

Senest fik den 30-årige en dom i oktober 2017. Den lød på 60 dages fængsel for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

 

Dengang lod man spørgsmålet om udvisning stå åbent, fordi der manglede en udtalelse fra Udlændingestyrelsen.

 

Læs også
Afrikaner fik afvist sin asylansøgning, men han blev ikke udvist – det fik frygtelige konsekvenser for en 9-årig pige

Men den er kommet nu. Udlændingestyrelsen siger, at der ikke er noget til hinder for en udvisning i en årrække. Retten gav ham så et indrejseforbud i seks år.

 

Det var straffen for, at han i en årrække har begået kriminalitet i et omfang, der samlet har indbragt ham næsten syv års fængsel.

 

Hans forbrydelser omfatter tyverier, hærværk, overtrædelse af våbenloven, overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og fire røverier.

 

Anklager Frederikke Schreiber sagde i sin procedure om udvisningen:

 

”Det er ikke i strid med Danmarks forpligtelser. Han har ikke vist, at han vil holde op med kriminalitet, og han har ikke gjort sig ulejlighed med at få en uddannelse.”

 

Den eneste trussel, der virker afskrækkende

Den 30-åriges forsvarer fremhævede omvendt, at hans klient ikke kender nogen i Eritrea, og at han vil komme til at bo på gaden og blive forfulgt.

Læs også
Afrikansk indvandrer satte ild til bus, hvor skolebørn var lukket inde – det skete i protest mod stram udlændingepolitik

 

Men retten gav altså manden en udvisning gældende i seks år.

 

Det falder i tråd med den lidt skrappere kurs, som danske domstole på det seneste synes at have lagt, når det gælder udvisning. Formentlig inspireret af den juridiske og politiske debat, der har været om spørgsmålet.

 

Når det gælder vaneforbrydere som denne mand fra Eritrea er truslen om udvisning da også noget nær det eneste, der har en afskrækkende virkning.

 

De kan sagtens leve med at komme i fængsel. Men de kan ikke leve med at blive sendt hjem. Dertil har det alt for godt i Danmark – selv i fængslet.

 

Afrikanerens forsvarer appellerede da også straks dommen til Vestre Landsret.

 

https://www.jv.dk/soenderborg/Efter-24-aar-i-Danmark-slap-taalmodigheden-op-Kriminel-blev-udvist/artikel/2602574

Læs også
TV2 kaldte terroristen for ’australier’, mens den afrikanske indvandrer, der sigtes for mord på Østerbro, bare blev kaldt ’en mand’
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…