En Gin og Tonic fremmer nydelsen af vin

Kup på vinhylden:

 

Selvom smagsløgene kan blive udfordret, så er en G&T, som det hedder på nydansk om en Gin og Tonic, meget befordrende som optakt til et godt måltid mad. I rette mængder kan gin ligefrem have helbredende virkning, når kroppen er udsat for angreb. Det mente i hvert fald medicinprofessoren Fransiscus Sylvius fra den hollandske by Leiden, da han i 1600-tallet blandede spiritus sammen med enebær til et fluidum mod dårlige nyrer og dermed opfandt forgængeren for nutiden gin og genever.

 

I dag er gin så populær som ingensinde, og verden over konkurrerer lokalt produceret gin med søstre og brødre fra det globale naboskab både på emballage og smag. På konkurrencen World Drinks Award 2017 kåredes den hollandske Boomsma Dry Gin som smagsvinder i kategorien London Dry Gin og som vinder for den flotteste flaske.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Importør af Boomsma i Danmark er Amalie Vinimport i Hinnerup, og ginen sælges bredt over hele landet til en pris mellem 250 og 300 kr.

 

Rosévin

 

Læs også
Vinen til de nye studenter

Azienda Agricola Monte del Frà, 2017 Chiaretto, Bardolino DOC, Custoza, Veneto, Italien – Normalpris 99 kr. – Tilbud: Køb 3 flasker og betal 69,30 kr. pr. flaske.

 

Importøren af denne friske og fine rosévin fra området sydvest for Gardasøen er blevet overhalet af Kong Vinter fra Rusland, for Chiaretto er en oplagt bebuder af det forår, som alle troede var på vej. Vinen er fremstillet af 65% Corvina, 30% Rondinella og 5% Sangiovese druer. Farven er lyserød som Østersølaks, og duft og smag forenes i en symbiose af frisk frugt med citrus-finish.

 

Importør: Propperiet, Brædstrup.

 

Rødvin

 

Azienda Eredi Fuligni, 2012 Brunelle di Moltalcino, Moltalcino, Toscana, Italien – Normalpris 599,95 kr. – Tilbudspris 399,95 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

I kommunen Moltalcino produceres Toscanas bedste vine og udelukkende på druesorten Sangiovese. Sammen med Barolo og Barbaresco er Brunello de mest prestigefyldte rødvine i Italien. Vingården med mere end 100 hektarer drives af Roberto Fuligni, og den aktuelle vin er resultatet af ekstrem udvælgelse af de bedste Sangiovese-druer fra 4 enkeltmarker: San Giovanni, Il Piano, Ginestreto og La Bandita. Vinen sidder bare lige i skabet!

Læs også
Rosévinene venter på sommervarmen

 

Importør: Theis Vine, Charlottenlund.

 

Domaine Langlois-Chateau, 2013 Sancerre Rouge AOP, St-Hilaire St-Florent, Saumur, Loire-dalen, Frankrig – Normalpris 180 kr. – Tilbudspris pr. stk. ved køb af 3 flasker: 150 kr.

 

Det er sjældent at se rødvine fra Sancerre, men de findes ligesom andre steder langs Loire-floden, og den aktuelle er endog fremstillet på Pinot Noir druer fra ejendommen, der blev anlagt i 1912. Det er elegant frokostvin med meget frisk frugt. I dag står Champagne-huset Bollinger som ejer og driftsherre.

 

Importør: Vinslottet, Greve.

 

Bodegas Señorio de Nevada, 2012 Bronze DOP, Villamena, Granada, Spanien – Normalpris 179 kr. – Tilbud ved 6 flasker 99 kr. pr stk.

Læs også
Vin til Store Bededagsferien

 

Hvis man vil være sikker på at gøre det rigtige valg til dansk vinter-simremad, så er denne vin fra Sierra Nevada i Sydspanien den helt rigtige. Den er stukket sammen af most fra Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Petit Verdot druer, og selvom det er franske druetyper, så giver de spanske omgivelser kraft og temperament.

 

Importør: D’Wine, Aalborg

 

Bodegas Nexus, 2015 Nexus One, Ribera del Duero, Pesquera de Duero, Catilla y Léon, Spanien – Normalpris 169 kr. – Tilbud i uge 9: 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

De klimatiske forhold i Nordvestspanien er nærmest nådesløse, men vinplanterne her er tålmodige væsener, og som trods udsættelse for brændende sol, tørke og kulde alligevel byder på nogle af den iberiske halvøs bedste vine. Nexus One er en af dem, og i munden opleves en eksplosion af stenfrugter, solbær og mynte. En fin ledsager til en steak med Madagaskarpebersovs.

 

Importør: Megavin, Odder

 

Læs også
Vin til lunefulde april

Domaines Fabre, 2015 Château Fonsèche, Haut-Médoc AH-MC, Bordeaux, Frankrig – Normalpris 109,95 kr. – Tilbudspris pr. stk. 59,95 kr. ved køb af 12 flasker.

 

Slottets marker grænser op til kommunerne Saint-Estèphe og Pauillac, hvor bl. a. supercru-slottene Château Lafite-Rothschild, Château Mouton Rothschild og Château Latour har til huse. I dette fine selskab formår slotsejeren Vincent Fabre at sætte prisen på sine vine meget forbrugervenligt, så alle har mulighed for at købe. Det er en god politik, som bør belønnes.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal

 

Oyster Bay Wines, 2015 Merlot, Hawkes Bay Region, Hastings, New Zealand – Kampagnepris 99,95 kr. – På tlf. 86911844 oplyses nærmeste forhandler.

 

Merlot-druen har i årevis været en af vinelskeres store favoritter, hvilket ikke er tilfældigt, da den producerer en blød og rund vin uden skarpe kanter. Den aktuelle ”kiwi-vin” af 100% Merlot er et typisk oversøisk bud på et koldklima-produkt, som med elegance præsenterer moden frugt parret med godt krydderi. Pep din hakkedreng op med denne Merlot!

 

Læs også
Påskevin til årets vigtigste højtid

Importør: Amalie Vinimport, Hinnerup

 

I.P. Fossalta di Piave, 2016 Rosso Puglia Organic, Puglia IGT, Italien – Normalpris 99,95 kr. Fastpris: 150 kr. for 2 flasker. Tilbudspris hos Meny: 59,95 kr.

 

I modsætning til så mange af de vine, som finder frem til Danmark fra den italienske støvlehæl Apulien, er denne Rosso økologisk. Druen fremgår ingen steder på flasken, men er formentlig Primitivo blandet med Nero d’Avola, før den færdige vin er bragt til aftapning i Norditalien. Smagen er indbydende uden at være for kraftig og overvældende, og vinen er født til at ledsage en spaghetti al sugo.

 

Importør: GOBIvin, Valby

 

Bodegas Luzòn, 2014 Crianza Seleccion 12, Jumilla DO, Calasparra, Murcia, Spanien – Kampagnepris: 89,50 kr.

 

Vinhuset blev etableret i 2000 og råder over 460 hektarer vinmarker, som samlet giver en årlig produktion på omkring 2,5 millioner flasker. Ligesom i resten af Jumilla er druen Monastrell den mest dyrkede hos Luzòn, men her har man også plantet druen Cabernet Sauvignon, og disse to indgår som en blanding i Seleccion 12. Herudover dyrkes naturligvis nationaldruen Tempranillo. Kan med stor fornøjelse drikkes til spansk Paella Valenciana.

 

Importør: Sigurd Müller Vinhandel, Aalborg

 

Viñas Santa Rita, 2014 Secret Reserve, Colchagua, Chile – Kampagnepris 59,95 kr. hos udvalgte MENY og Spar butikker. – På tlf. 86 41 96 00 oplyses nærmeste forhandler.

 

Den chilenske vinproducent Santa Rita borger for konstant kvalitet, og ingen går galt i byen ved at vælge nogen af husets mange forskellige vine. Derfor gør man sig selv en tjeneste ved at prøve den aktuelle ”hemmelige reserve”. Den er sat sammen af Tempranillo, Cabernet Sauvignon og Syrah druer, og det giver et glas vin med både saft og kraft, som går fint til en god svinekotelet.

 

Importør: Amka, Randers

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…