Tim F. fra den tyske by Bremen har datteren Amelia-Sophie på 2 år.
Tim har forældreorlov i øjeblikket, og den har han blandt andet benyttet til at tage til såkaldte mor-barn træf med datteren i et kommunalt aktivitetscenter. Imens er hans kone hjemme, hvor hun ammer familiens næste barn.
I sidste uge skulle Tim og Amelia-Sophie sammen til svømning i aktivitetscenteret. De glædede sig begge to. Men så kom der er opringning fra lederen af disse ”mor-barn aktiviteter”, Svantje K.
Hun efterlod en besked på familiens telefonsvarer og sendte en mail til Tim. I denne mail stod der:
”Jeg ville give dig besked: Vi er jo kun kvinder om onsdagen. Og der er også muslimske kvinder med. Derfor ville det være godt, hvis din kone ville komme. Du kan desværre ikke komme (…) Jeg håber på din forståelse!”
Men Tim K. havde ikke nogen forståelse for, at han ikke kunne gå til svømning med sin lille datter, fordi de muslimske kvinder ikke ville eller måtte være sammen med en mand.
”Det var absolut ikke muligt for min kone at komme,” siger han til BILD. ”Derfor måtte vi helt give afkald på svømningen.”
Forsvar for egen kultur og egne værdier
BILD kontaktede Svantje K. Men hun ville ikke udtale sig og henviste i stedet til socialforvaltningen, der er ansvarlig for aktivitetscenteret.
Socialforvaltningens talsmand, David Lukassen, gik anderledes kontant til sagen. Han afviste over for BILD, at man skulle vise særhensyn til de muslimske kvinder:
”Vi vil have flere fædre med i forældre-børn grupperne. Og vi vil have fædrene til at komme hyppigere. De skal naturligvis deltage i børnesvømningen, også når der er muslimske forældre. Det, som foregik i dette tilfælde, er grundlæggende ikke linjen her i huset.”
Talsmanden ville tage fat i de ansvarlige og kræve en forklaring af dem.
Her var altså en offentlig repræsentant, som klart og tydeligt sagde nej til, at tyske værdier skulle tilsidesættes for ikke at krænke muslimer.
Udlændingepolitik drejer sig langt fra kun om store politiske beslutninger. Den drejer sig i høj grad også om at forsvare ens kultur og værdier i det daglige.
Her svigter mange, herunder mange myndighedspersoner.
De kunne lære noget af David Lukassen fra Bremen.
Se foto af far og datter her: