En begivenhedsrig agurketid med iskias, kunst og flygtninges ferierejser

Annonce for rejser til Beirut

Der sker altid noget i agurketiden. Måske skulle befolkningen (og politikerne) vælge at holde ferie på en anden årstid, så de ikke går glip af alt det spændende. Det må især være ærgerligt for de-har-lært-det-i-Danmark-politikerne, som ikke kan komme til at kommentere begivenhederne og svinge pisken over den danske befolkning af skimlede kældermennesker, som alle ved har en forkærlighed for kolonihavehuse, kakkelborde, Dannebrog, og som er fede, uuddannede og har nået en uforskammet og forargelig høj alder samt er en byrde, der er skyld i, at såvel den gamle som den nye bølge af migranter må leve på et eksistensminimum.  

 

Iskias

De ferierende har sikkert ikke set EU’s kommissionsformand Jean-Claude Juncker på glat is.

 

Dog bør vi huske, at sygdom er hver mands herre, og selv en højtstående person går ikke fri. Vi har nu fået oplyst, at Junckers lidet charmerende optræden skyldes, at han lider af iskias. En ubehagelig og smertefuld lidelse, som optræder med jævne mellemrum.

 

Junckers iskias er imidlertid af en særlig ubehagelig art og med hidtil ukendte konsekvenser. Den får ham nemlig til at slingre, som om han er meget beruset. Vennesæl som han er, uddeler han venskabelige øretæver eller kys, når han hilser på folk. Men det er vist nok også iskiasens skyld, ligesom den er skyld i, at han har mistet filteret; dét filter, der skal forhindre fuldemandssnak som f.eks. at hilse på Ungarns præsident Victor Orbán med en mildest talt grov tiltale.

 

Kunst eller bare en god idé

Surt er det også, at så mange er rejst på ferie og derved er gået  glip af nyheden om Københavns Kommunes nyeste ”kunst”indkøb til det honnette beløb af 10.000 kr.

 

Indkøbet består af nogle udprintede ark papir med første linie til en nekrolog over udvalgte personer. Det har skaffet Jakob Jakobsen, der kaldes kunstner, meget omtale – i aviserne, på nettet, i radioen og på TV (Deadline).

 

Det er vist ikke så meget de tyve ark papir, der i sig selv anses for kunst. Københavns kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfelds (Alternativet) forsvar for ”kunstværket” i Deadline var, at det er ideen, der er det kunstneriske.  

 

Så blev vi så kloge. Vi, der ikke er kreative.

 

Gyda Heding, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten og medlem af billedkunstudvalget, mener, at værket (ja, det omtales det som) bør hænge på et plejehjem. Det er en rigtig god idé. Så kan plejehjemspersonalet skrive navnet på den sidst afdøde på de hvide ark til glæde og opmuntring for dem, der stadig er iblandt os.

 

Læs også
Politikerne forsøgte at presse befolkningen til at lukke Tyrkiet ind i EU – men befolkningen sagde nej, og den havde ret

Ferien går til … Syrien

At migranter tager på ferie i det land, de er ”flygtet” fra, er bestemt ikke ukendt for danskerne. Selv om det var noget mere tys-tys, da palæstinenserne i 1992 tog på ferie til deres respektive fædrelande Libanon og Syrien for at fejre Palæstinenserloven, der ved lumpne politikere (RV, SF og S) blev en plet på vores retssystem. Den særlov har mange danskere måttet bære konsekvenserne af.

 

Kendskabet til ferierejserne kom dog dengang overvejende ud i befolkningen via mund-til-mund metoden.

 

Men meget er sket siden 1992. Det uforholdsmæssigt store antal personer fra muslimske lande, der oversvømmer Vesteuropa, herunder Danmark, har bevirket – nu de er blevet ”mange nok” – at rejsebureauer ikke længere har nødigt at arrangere ferierejser i det skjulte, men åbent kan annoncere. Så skal de migranter, som politikerne har givet flygtningestatus, ikke længere rejse til hjemlandet i nattens mulm og mørke.

 

De, der ikke endnu var rejst på ferie den 6. juli, nåede lige at få med i Den Korte Avis, at det denne gang var de syriske ”flygtninge”, der tog hjem på ferie.

 

Ventede man på politikernes ramaskrig, så udeblev det dog. Tidspunktet for rejsebureauet NAKHAL’s annoncerering af flygtningeferierejser til Syrien med ordene: ”… Gældende for alle syrere der er kommet til Europa” var velvalgt.

 

Måske var politikerne taget på ferie uden for Danmarks grænser og derfor ingen anelse havde om, hvad der skete med det Danmark, de er sat til at passe på. Måske er de bare ligeglade.  

Læs også
Antallet af polske arbejder i Danmark falder stærkt

 

Det tyder sidstnævnte på, selv om der dog synes at være nogen i Folketinget, der har reageret og har ønsket et svar fra Udlændingestyrelsen. Denne institution hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvis chef mig bekendt er integrationsminister Inger Støjberg.

 

Udlændingestyrelsen har dog sin helt egen fortolkning af reglerne for personer, der er flygtet fra påståede krigsrædsler. De syriske migranter (som de danske politikere mente havde brug for beskyttelse) kan frit rejse til Syrien, fordi ”De generelle forhold i Syrien i øjeblikket er af en sådan karakter, at det ville være i modstrid med Danmarks internationale forpligtelser.”

 

Gad vide, om nogen i Folketinget fik fat i den udmelding. Tilføjelsen var noget mere forståelig:

 

”Styrelsen registrerer ikke rejserne og ved ikke, hvor mange, der er tale om”. Det kan oversættes til: ”Vi er ligeglade”.

 

Alle har sikkert fulgt med i syrernes pres for at få familien til Danmark. Ganske vist var de unge stærke mænd stukket af fra kone og børn og overladt dem til de hævdede rædsler, men nu var det sandt for dyden danskernes pligt at få dem skaffet til Danmark omgående. Oppositionen pressede også på, så familierne kunne komme hertil, inden de blev bombet ihjel.

 

Derfor må man tage sig til hovedet, når det nu forlyder, at reglerne ikke gælder for  familiesammenførte. Det er det rene nonsens. Hvis et land er farligt, er det vel lige farligt, hvis man som ferierende er stukket af eller er blevet familiesammenført. Bomberne kan næppe skelne.   

Læs også
Fhv. politimester Erik Siersbæk forklarer, hvorfor EU’s direktiv om ulve ikke er hugget i granit

 

Syrernes flygtningestatus er det rene fup, ligesom det tidligere var tilfældet med palæstinensernes.

 

Den Korte Avis  skrev i 2013 om ”dengang da den politiske korrekthed gik amok” i 1992. Det kan vi så konstatere, at den gør med jævne mellemrum.

 

Det har som sædvanligt været en begivenhedsrig agurketid, og lige straks vender ”flygtningene” tilbage til Danmark efter en veloverstået ferie i hjemlandet, hvor ingen har krummet et hår på deres hoved. Bliver de afvist ved grænsen? Næh, det gør de nok ikke. For politikerne er ligeglade.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…