De socialdemokratiske partier svigtede i udlændingepolitikken – nu er de under hårdt pres og dybt splittede om, hvad de skal gøre

En stor del af de socialdemokratiske partier i Europa er i dyb krise.

 

I lande som Frankrig og Holland blev de nærmest udslettede ved de seneste valg. I Tyskland fik de det dårligste valg siden Anden Verdenskrig.

 

Der er ikke megen tvivl om, hvad hovedårsagen er til denne krise: udlændingepolitikken.

 

Her har de socialdemokratiske partier svigtet og stødt mange vælgere fra sig. Nu er de under hårdt pres.

 

Socialdemokratiets nye kurs

Socialdemokratiet i Danmark har i høj grad også mærket dette pres.

 

Partiets politisk korrekte linje har været hovedårsagen til, at det siden 2001 kun har siddet med regeringsmagten i en enkelt valgperiode.

 

Men nu har man bevæget sig i retning af en strammere udlændingepolitik.

 

Hvor langt denne nye kurs går, er svært at vurdere.

 

I partiets rækker er der stadig en del af de politisk korrekte. Og socialdemokraterne går sjældent forrest med forslag til stramninger i udlændingepolitikken.

 

Men Socialdemokratiet gør meget ud af at markere, at man er en del af et “strammer-projekt” i udlændingepolitikken.

Læs også
Inger Støjberg vraget – både Venstre og Socialdemokratiet glider nu væk fra den stramme udlændingepolitik

 

Partiet har netop sammen med SF fremlagt et forslag, der skal bekæmpe ghettodannelse og parallelsamfund. Et udspil, der supplerer regeringens planer på disse områder.

 

Samtidig må man også regne med, at Socialdemokratiet søger et forlig om regeringens nye forslag om familiesammenføring, der letter forholdene for danskere og skærper kravene til indvandrere.

 

Igen landets største parti

Denne kursændring har partiet foreløbig haft held med. Mange vælgere opfatter i dag S som et parti, der hører til blandt strammerne i udlændingepolitikken. Samarbejdet med Dansk Folkeparti har bidraget.

 

Dette afspejler sig i vælgertilslutningen. Socialdemokratiet er igen landets klart største parti med lidt under 30 procent af stemmerne i målingerne.

 

Sammenbruddet i blå blok kan give socialdemokraterne en yderligere fordel.

 

Læs også
De Radikale angriber Socialdemokratiets udlændingepolitik og sender Mette F. i krise

Mette Frederiksen ligger i øjeblikket til at blive landets næste statsminister.

 

Pinligt og ydmygende

Socialdemokratiet i Danmark klarer sig langt bedre end de fleste af søsterpartierne i Europa.

 

Hvor galt det kan gå socialdemokraterne, når de ikke kender deres besøgelsestid i udlændingepolitikken, viser den ulyksalige Martin Schulz, der er leder af de tyske socialdemokrater (SPD).

 

Schulz ligger på den yderste politisk korrekte fløj i udlændingepolitikken. Med denne linje gav han altså sit parti det dårligste valg siden Anden Verdenskrig.

 

Nu prøver han at danne en fælles regering med den stærkt svækkede Angela Merkel. Den såkaldte GroKo-regering (Grosse Koalition) af CDU/CSU og SPD.

 

Men denne regering møder mistillid blandt vælgerne. Og folkets tillid til Martin Schulz er så ringe, at det er pinligt og ydmygende.

Læs også
Udlændingespørgsmålet er nøglen til dansk politik – derfor står Morten Østergaard og fryser i kulden

 

To tredjedele af de tyske vælgere ønsker ikke engang, at Schulz får plads i en ny regering! Selv blandt socialdemokraterne vil et flertal ikke have ham med!! (Forsa/RTL)

 

En socialdemokratisk strammer

Fiaskoen for politisk korrekte socialdemokrater som Schulz får nervøsiteten til at brede sig i de socialdemokratiske partier.

 

I Østrig har partisekretær i Socialdemokratiet (SPÖ), Max Lercher, netop været ude med et meget kraftigt forsvar for en stram udlændingepolitik.

 

Lercher påstår sågar, at ”Jörg Haider formentlig i dag ville vælge SPÖ”. Haider var den stærkt omstridte leder af det indvandringskritiske Frihedspartiet, der nu er kommet i regering sammen med de konservative.

 

Max Lercher udstiller splittelsen blandt socialdemokrater.

 

Læs også
Aftalen om finansloven mellem regeringen og Dansk Folkeparti er historisk skelsættende

Der er udsigt til flere opgør om, hvad der er socialdemokratisk udlændingepolitik. Udfaldet af disse opgør er afgørende for de socialdemokratiske partiers fremtid.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…