I 2010 havde 22 procent af 1.g’erne på Herlev Gymnasium udenlandsk baggrund. I 2016 var dette tal steget til 48 procent.
På Høje-Taastrup Gymnasium gik tallene i den samme periode fra 32 til 52 procent.
På Langkaer Gymnasium ved Aarhus var udviklingen endnu mere dramatisk: I 2010 var 40 procent af 1.g’erne af udenlandsk baggrund. I 2016 var tallet til hele 73 procent.
Det fremgår nye tale fra Undervisningsministeriet, som refereres af Berlingske.
”Balancen er tippet”
Udviklingen på Langkaer Gymnasium har tidligere givet anledning til stor offentlig debat.
Her forsøgte gymnasiets rektor at oprette særlige klasser med overvægt af danske elever, men planen måtte opgives.
Nu oplever stadig flere gymnasier, at de får voksende koncentrationer af indvandrerelever. Frederiksbergs Gymnasiums rektor, Maja Bødtcher-Hansen, siger: ”Balancen er tippet.”
Gymnasiet er i de senere år blevet søgt af flere unge med indvandrerbaggrund og adresse på Nørrebro og i Nordvest.
Rektor siger Berlingske, at det kan give faglige og kulturelle udfordringer, at mange elever med anden etnisk baggrund ikke har samme kulturelle baggrund som de danske elever.
Selvforstærkende
Erfaringen viser, at en sådan udvikling bliver selvforstærkende: Når antallet af elever med indvandrerbaggrund bliver stort, flytter et stigende antal elever med dansk baggrund et andet sted hen.
Regeringens nye ghettoplan giver derfor mulighed for en bedre fordeling af elever, hvis der er ”uproportionalt mange ansøgere til 1.g med udenlandsk herkomst”.
Gymnasiet skal dog kunne dokumentere, at ”elevsammensætningen vil medføre faglige og pædagogiske udfordringer”.
”Bedre fordeling” er en pæn omskrivning af det, sagen drejer sig om: Ikke-vestlige indvandrerelever skal kunne spredes på flere gymnasier.
For hvis det ikke sker, flytter mange danske elever væk, og det berørte gymnasium vil dermed ofte blive et mere og mere udpræget indvandrergymnasium.
Parallelsamfund
Denne omfordeling af elever kan gøre situationen lettere for det enkelte gymnasium. Men den ændrer jo ikke ved det fundamentale:
Indvandrerelever danner i betydelig grad deres egne parallelsamfund.
De søger mod gymnasier med mange indvandrerelever. Og på det enkelte gymnasium søger indvandrereleverne i høj grad sammen – ligesom de danske elever overvejende søger hinanden.
Omfordelinger fjerner ikke de store kulturkløfter mellem de to grupper af elever. De lever videre.
Grupperne har selvfølgelig kontaktflader med hinanden. Men de befinder sig i stort omfang i hver deres verden.
S-forslag rækker ikke
Politikere og gymnasierektorer har svært ved at se denne kendsgerning i øjnene. De vil i hvert fald nødig tale om den.
Socialdemokratiet mener således, at et loft på 30 procent over indvandrerelever på det enkelte gymnasium vil skabe bedre integration. Det siger integrationsordfører Mattias Tesfaye (Berlingske).
Men alle gymnasierne med store koncentrationer af indvandrerelever har jo engang ligget på en andel under 30 procent for disse elever. Det stoppede ikke trangen til at søge mod sine egne.
Et loft kan være et brugbart instrument, så danske elever på det enkelte gymnasium ikke kommer under for hårdt pres. Men det sikrer ikke integration.
Flere gymnasierektorer slører også problemets omfang i Berlingske.
Én taler om, at man jo også skal se udviklingen om en berigelse. En anden taler om, problemerne løses, hvis indvandrereleverne deltager i Operation Dagsværk, studieture, introture m.m.
Kulturforskellene
Man vil ikke erkende, at problemerne stikker for dybt til, at de kan klares med nogle omfordelinger, lofter og fælles aktiviteter.
Disse ting kan utvivlsomt mildne problemerne. Men de griber ikke fat om den centrale årsag til dem: de store kulturforskelle.
Den eneste effektive, langsigtede løsning ligger i at bremse den ikke-vestlige, overvejende muslimske indvandring. Der skal bremses hårdere, end det hidtil er sket.
