Da 1. verdenskrig skulle mindes, holdt den franske præsident en tale, som var en fornærmelse mod Europas befolkninger

Franske præsidenter elsker store ceremonier, hvor de kan iscenesætte sig selv. Præsident Emmanuel Macron er ingen undtagelse.

 

Han benyttede mindeceremonien i Paris for 1. Verdenskrig til at rette projektørerne mod sig selv og sin politik på en stor historisk baggrund. Med verdens ledere om publikum.

 

Ved Triumfbuen holdt han en tale, der var et stort angreb på ”nationalismen”.

 

Denne tale er en del af Macrons valgkamp frem mod valget til Europa-Parlamentet i maj næste år.

 

Den franske præsident lægger stor vægt på dette Europa-valg. Han har allerede udråbt det til en kamp mellem ”de progressive” og ”nationalisterne”. Med ham selv i rollen som leder af ”de progressive”.

 

Ved mindehøjtideligheden kunne han udfolde sin valgkampsretorik på den storpolitiske scene.

 

Men Macrons tale vidnede om, hvor ringe jordforbindelse han har.

 

De fleste indbyggere i europæiske lande har et fuldstændig fjernt forhold til ham. Og mange af dem, der hæftede sig ved, hvad han sagde, må føle hans tale som en fornærmelse mod Europas befolkninger.

 

Journalistisk Venstreparti i Danmark slugte dog det hele råt.

 

Debat på et meget lavt niveau

Macron skelnede mellem ”nationalisme” og ”patriotisme”. Han fremstiller patriotismen som en positiv følelse af fædrelandskærlighed, mens nationalismen beskrives som et had til andre lande og folk.

Læs også
Mens Merkel er på vej ud, er Macron på vej ned – så galt går det de to, der skulle være Europas ledere

 

Talen skulle så være en stor advarsel mod, at ”nationalismen” er på vej frem igen. I en anden tale for mindre end et par uger siden så Macron ligefrem en lighed mellem den aktuelle situation og Europa i 1930’erne.

 

De strømninger, som Macron udnævner til ”nationalisme” bliver således sammenlignet med nazisme og fascisme i 1930’erne.

 

Samtidig bestræber Macron sig på at få raget alle de synspunkter, han er uenig med, ind under betegnelsen ”nationalisme”. Dermed bliver disse synspunkter dæmoniserede, som om det var noget med brune skjorter.

 

Det er debat på et meget lavt niveau. Denne form for debat bærer straffen i sig selv. Lige meget, hvor meget Macron prøver at iscenesætte sig selv, vender den franske befolkning ham ryggen.

 

Det samme vil Europas befolkninger gøre.

 

Lars Løkke og andre europæiske ledere lod sig spænde for den franske værts vogn og advarede i dagens anledning mod ”nationalismen”. Men Løkke satte klogeligt ikke nogen adresse på advarslen.

Læs også
Franskmændene kasserer præsident Macron – netop som den radikale Morten Østergaard har gjort ham til sit forbillede

 

Han har en pointe, men …

Det er ikke, fordi der slet ikke er nogen pointe i det, Macron siger. Der er en fare for, at landene i stigende grad kører deres eget løb, mens internationale forhandlinger, forlig og fælles regler bliver skubbet til side.

 

Set med de europæiske landes øjne er der selvfølgelig særlig grund til at bekymres for, at Rusland bliver mere truende, og at USA i stigende grad går enegang.

 

Men de tendenser bliver kun forværret af den form for svulstig, selvhøjtidelig retorik, som Macron leverer.

 

Frem for alt var Macrons tale et angreb på meget stærke strømninger i de europæiske befolkninger. Et angreb, der understreger, hvor lidt han har fattet af, hvad der foregår om ørerne på ham.

 

En europæisk stat

Det, som han kalder ”nationalisme”, er blandt andet befolkningernes modstand mod en Europa-stat.

Læs også
Frankrigs præsident Macron besøger Danmark – han var det store håb for de politisk korrekte, men de blev slemt skuffede

 

Længe var EU-samarbejdet styret af ideen om en ”stadig tættere union” mellem landene. Befolkningerne r gik ind for EU-samarbejde, men ønskede ikke en fælles stat.

 

Politikerne spændte endegyldigt buen for hård, da man ville gennemføre en fælles forfatning for EU – en såkaldt forfatningstraktat – i 2005.

 

Franskmændene sagde nej ved en folkeafstemning. Hollænderne sagde nej ved en folkeafstemning. Og så turde politikerne ikke lave flere folkeafstemninger. Forfatningstraktaten blev skrottet.

 

Det har ikke noget med aggressiv ”nationalisme” at gøre. Det drejer sig om national selvbestemmelse inden for rammerne af EU.

 

En parentes i historien

Sidst, men ikke mindst, er Macrons angreb på ”nationalismen” rettet mod det, som politisk korrekte politikere, journalister og meningsdannere også kalder ”populisme”.

 

Læs også
Det venstreorienterede DR overrasker med initiativ, der styrker nationalfølelsen

De har aldrig gjort sig den ulejlighed at definere, hvad de mener med dette skældsord. Men det rummer i hvert fald en kritik af borgerne for at have deres egen mening om tingene.

 

Specielt tager politikere og journalister det ilde op, at folket kræver en meget stram udlændingepolitik, og at nogle politikere tager dette folkelige krav alvorligt.

 

Macrons tale var således også et angreb på politiske ledere som Ungarns Viktor Orbán og Italiens Matteo Salvini. Den franske præsident anklager dem for at lukke af for migrantstrømmen.

 

Det er den selv samme præsident, som fuldstændig har mistet kontrollen med den ikke-vestlige indvandring til Frankrig og udviklingen af enorme muslimske parallelsamfund.

 

Den Korte Avis har berettet om den islamisering, der sker af det franske samfund, mens den ordrige præsident Macron ser hjælpeløst til. Han svigter fuldstændig sin egen befolkning.

 

Formentlig vil det gøre ham til en parentes i historien. Uanset den pompøse selviscenesættelse ved Triumfbuen.

 

Læs også
Præsident Macron vil have hånd i hanke med islam i sit eget land​

https://denkorteavis.dk/2018/to-journalister-og-en-afgaaende-minister-har-sat-ild-til-debatten-om-islams-fremmarch-i-frankrig/

 

https://www.br.de/nachrichten/deutschland-welt/weltkriegsgedenken-in-paris-mit-macron-merkel-trump-und-putin,R95ggUb

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…