Det drama, som i de seneste uger har udspillet sig på Christiansborg, drejede sig egentlig om skattepolitik. Men det blev til noget langt større, fordi skattepolitikken blev koblet sammen med udlændingepolitik.
Dermed opstod der en historisk mulighed for det borgerlige Danmark. Men den blev tabt på gulvet. Det kan få store konsekvenser.
Torsdag middag meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen, at han opgav at få gennemført større skattelettelser i denne omgang.
Dansk Folkeparti har ikke ønsket disse skattelettelser. Men man erklærede sig parat til at gå et stykke ad vejen, hvis man kunne få en kursændring i udlændingepolitikken – et ”paradigmeskift”.
Men da Løkke sagde nej til den ny kurs i udlændingepolitikken, skrumpede også skattelettelserne ind til et beskedent format.
Selv Socialdemokratiet vil være med
Så tilbage af det store politiske drama er kun følgende: En forhøjelse af jobfradraget til lavtlønnede. Og en øget gevinst ved at spare op til pension.
Derimod bliver der ikke generelle skattelettelser i form af et forhøjet beskæftigelsesfradrag. Dette er et alvorligt nederlag for Løkke, og det rammer Liberal Alliance særlig hårdt.
Selv Socialdemokratiet vil måske være med til det, der er tilbage.
Sprang i målet
Samtidig bliver der altså ikke noget af det fundamentale kursskifte i udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti gik efter. Og det er langt den mest vidtgående konsekvens af sammenbruddet i forhandlingerne.
Partiet krævede, at der skulle gøre en meget stærkere indsats for at få sendt flygtninge tilbage, når der bliver fred i deres hjemland. Samtidig lagde man op til yderligere stramninger på familiesammenføringer.
Hvis det blev til virkelighed, ville det virkelig rykke noget. Men Venstre sprang i målet.
Regeringen havde slet ikke nogen plan klar for at hjemsende asylansøgere. Det har aldrig spillet den store rolle i regeringens politik.
Så Løkke havde ikke meget at byde ind med her. Og han turde ikke kaste sig ud i et langvarigt forhandlingsforløb om hjemsendelser – med fare for, at det hele alligevel brød sammen.
Fine konferencer
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har brugt meget krudt på at udtænke integrationsforløb for flygtninge i Danmark – de såkaldte IGU-uddannelser.
Disse initiativer har begrænset betydning for det danske samfund. De sætter ikke mange mennesker i arbejde, og de sørger slet ikke for, at flygtninge vender tilbage til hjemlandet.
Der har været mange store falbelader og fine konferencer på Marienborg. Men arbejdsgiverne, fagbosserne og regeringen har været helt fremmede over for det afgørende spørgsmål om hjemsendelser.
Derfor smuldrede Kristian Thulesen Dahls store projekt.
Flygtninge skal arbejde
Dansk Folkeparti ydede dog også et bidrag til problemerne.
Partiet har tilsyneladende bidt sig fast i den tanke, at flygtninge slet ikke skal arbejde, mens de er i Danmark. Man vil ikke risikere, at de så bliver hængende her i landet.
Men det er uholdbart at lade flygtninge gå rundt år efter år uden at lave noget. De fleste danskere har formentlig også svært ved at forstå det.
Flygtninge bør bestille noget, mens de er her, så de ikke bare lever af danskernes arbejdsindsats.
Men der skal gælde en benhård regel i den forbindelse: Så snart flygtninge kan rejse hjem, skal de rejse hjem.
De kan ikke undslå sig med den begrundelse, at de jo lige er kommer i gang med en IGU-uddannelse eller lignende. De skal hjem, hvis der er fred – så hurtigt, som det er muligt.
Det er her, man skal stå fast. Og det har regeringen og arbejdsmarkedets parter aldrig været parate til.
Lære af, hvad der gik galt
Dansk Folkeparti er ene om at gå efter et skift i udlændingepolitikken, hvor vægten skal ligge på at sende flygtninge hjem.
Mange danskere bakker sandsynligvis tanken op. Så DF har mulighed for at få sat denne store debat på dagsordenen igen.
Men foreløbig har det borgerlige Danmark tabt en historisk mulighed på gulvet. Det kan få store konsekvenser.
Nu må man lære af, hvad der gik galt.
