Det store opgør – midtvejsvalget i USA

Colourbox

Midtvejsvalget i USA afholdes på ”Election Day”, tirsdag den 6. november 2018. Fokus er på valgene til senatet, repræsentanternes hus og guvernørvalgene. Det store spørgsmål er hvordan Donald Trump og Republikanerne vil klare sig i kampen mod Demokraterne. Kan Republikanerne fastholde majoriteten i Kongressen, dvs. i både Senat og Repræsentanternes Hus? Eller vil flertallet i Repræsentanternes Hus gå til Demokraterne, som det forudses af hovedparten af de etablerede amerikanske medier.

 

Præsident Donald Trump er ikke selv på stemmesedlen, men både amerikanske og udenlandske medier fokuserer i høj grad på Trump prøver at gøre Midtvejsvalget til den endelige som over hans præsidentskab. Donald Trump har da heller ikke skuffet medierne. Han har været særdeles aktiv, og afholdt en lang række såkaldte ”rallies” eller valgmøder. Trump har ikke brug for en kendt entertainer til at lokke folk til – han er selv den superstar, der leverer det show folk vil se. Derfor er er det også svært at forudse udfaldet – vil den folkelige strømning – som i 2016 – igen slå igennem?

 

Det bliver under alle omstændigheder en spændende tirsdag aften og nat, for dem der vil følge det amerikanske valg af 435 medlemmer til Repræsentanternes Hus, og 35 af de 100 pladser i Senatet.

 

Repræsentanternes Hus

I Repræsentanternes Hus har de befolkningstunge stater flere mandater. En stor stat som Californien skal altså vælge 53 mandater, mens en tyndt befolket stat som North Dakota blot skal vælge ét medlem. Repræsentanterne er på valg hvert andet år.

 

Om flertallet vil skifte, vil formentlig blive afgjort af udfaldet i relativt få stater: Californien, Florida, Minnesota, Michigan, New York og New Jersey.

 

Senatet

I Senatet er det kun en tredjedel af de 100 sæder, der er på valg. Her er hver af de 50 stater – uanset indbyggertal – repræsenteret af to mandater. De bliver valgt for seks år. Men senatorerne udskiftes løbende, og derfor er 35 af mandaterne på valg i år.

 

Det republikanske flertal i Senatet anses for mere sikkert, men valgets udfald i en håndfuld stater, vil formentlig være afgørende: Nevada, Arizona, Texas, Missouri og Florida.

 

Øvrige valg

Derudover skal 36 stater vælge deres øverste politiske leder – guvernøren. Guvernører vælges for fire år ad gangen, men posten har ofte været et springbræt til højere poster på nationalt niveau.

 

Men derudover skal der stemmes om et væld af lokale embeder om alt fra sherif, anklager, pladser i delstatslige lovgivende forsamlinger, amter og kommuner, til skolebestyrelser m.fl.

Læs også
Amerikanerne er dybt splittede forud for valget – det skyldes i høj grad indvandringen

 

Folkeafstemninger

Desuden er der i de fleste stater en række lokalt besluttede spørgsmål, der skal tages stilling til på valgdagen.

 

Blandt afstemningstemaerne kan nævnes om kasinoer skal tillades, om e-cigaretter skal forbydes på indendørs arbejdspladser, om genetablering af kriminelles stemmeret, om legalisering af spil på hundevæddeløb, om højere pensionsalder for dommere og fastsættelse den del af boligværdien, der fritages for ejendomsskat.

 

Siden sidste valg har der været en kraftig stigning i sådanne borgerdrevne afstemningsspørgsmål – måske fordi der er stigende folkelig utilfredshed med det etablerede politiske systems evne til at træffe beslutninger.

 

Nogle af foranstaltningerne, som f.eks. i North Carolina om at fastslå en grundlovssikret ret til at jage og fiske, er formentlig fremmet af politiske partier for at øge valgdeltagelsen netop blandt deres potentielle tilhængere.

 

Andre progressive afstemningstemaer som legalisering af marihuana er en følge af et langvarigt folkeligt pres, som typisk ses i konservative og i stater kontrolleret af republikanerne.

 

Læs også
“Det lille hus på prærien” er en elsket historisk børnebog – nu bliver forfatteren anklaget for racisme

I fire stater skal vælgerne tage stilling til legalisering af cannabis: I Michigan og North Dakota skal der tages stilling til om voksnes rekreative brug af cannabis skal legaliseres, mens vælgerne i Utah og Missouri skal tage stilling til legalisering af cannabis til medicinsk brug. Som bekendt har Canada tidligere i oktober legaliseret rekreativt brug af cannabis, og tidligere har Californien åbnet op for verdens største legale marked for marihuana.

 

Guvernører og de statslige lovgivende forsamlinger har været nidkære for at forhindre uønskede eller grundlovsstridige afstemningsspørgsmål, og en række borgerinitiativer har således ikke kunnet godkendes og optræder derfor ikke på stemmesedlerne til Midtvejsvalget.

 

Amerikansk økonomi før Midtvejsvalget

I oktober oplevede det amerikanske aktiemarked den værste måned siden september 2011 – S & P 500 mistede næsten 2.000 milliarder dollars. Dow Jones mistede 5.1 pct., S&P 6.9 pct., og Nasdaq 9.2 pct.

 

Det var ikke helt klart, hvad der var årsag til aktienedturen. Frygt for at indtjeningen I amerikanske selskaber havde toppet? Bekymringer over en handelskrig med Kina? Eller frygt for højere renter?  Vi ved det ikke, men nedturen blev af Demokraterne forsøgt brugt mod Donald Trump.

 

Kritikken fængede ikke, for faktisk går det rigtigt godt i den amerikanske økonomi.

 

I oktober steg beskæftigelsen i USA med 250.000 jobs. Arbejdsløsheden er dermed nede på 3,7 procent – og ifølge det amerikanske arbejdsministerium det laveste i næsten 50 år, hvilket Republikanerne selvfølgelig knytter til Trumps økonomiske politik.

Læs også
Trump planlægger fredsudspil – danske politikere er afvisende

 

Ikke overraskende ledsages den gode beskæftigelse af stigende timelønninger. I det sidste år er den gennemsnitlige timeløn steget med 3,1 pct. til 27,30 dollar.

 

Selvom lønstigningerne det sidste år er de højeste siden 2009, betragtes en lønstigning på 3,1 pct. stadig som moderat, og stigningen har ikke udløst frygt for ukontrolleret inflation og tab af konkurrencekraft.

 

Det anses derfor ikke for sandsynligt, at det vil ændre den amerikanske centralbanks planer om gradvist at forhøje renten, hvor den næste renteforhøjelse stadig ventes i december.

 

Den amerikanske økonomi er i øjeblikket inde i en af de længstvarende højkonjunkturer i den moderne amerikanske historie.

 

Det skal også noteres, at Donald Trump har kunnet sætte hak ved et vigtigt valgløfte, da det lykkedes ham at få vedtaget en historisk skattereform, der i følge Det Hvide Hus, er til gavn for middelklassen, men ifølge kritikere nyder primært de rigeste fem procent af amerikanerne godt af den.

 

Forud for Midtvejsvalget gør republikanerne og præsident Trump et stort nummer ud af, at den økonomiske fremgang denne gang kommer den brede amerikanske lønmodtagerklasse til gode og ikke et fåtal af de rigeste som det ofte har været tilfældet under tidligere opsving.

Læs også
FN’s kontroversielle Menneskerettighedsråd – Trump i strid med formanden, Zeid Ra’ad Zeid al-Hussein

 

Højesteret

I sidste måned lykkedes det ham at få godkendt sin anden højesteretsdommer, Brett Kavanaugh, og dermed sikre et solidt konservativt flertal i nationens vigtigste domstol. Dette er Trumps hidtil største og vigtigste bedrift som præsident, og det er samtidig en opfyldelse af et helt centralt valgløfte til hans konservative kernevælgere. Det skete på trods af en uhørt grov og personlig demokratisk kampagne mod Brett Kavanaugh, hvor Christine Blasey Ford blev skubbet foran med anklager om, at Brett Kavanaugh som teenager skulle have overfaldet og krænket hende under omstændigheder, hun ikke nærmere kunne gøre rede for.

 

At Kavanaugh blev godkendt i Senatet og Trump vandt slagsmålet om Højesteret er formentlig også en af årsagerne til, at andelen af vælgere, der bifalder hans indsats som præsident, ifølge Gallup er vokset fra 38 procent i midten af september til 41 procent i sidste uge.

 

Midtvejsvalget kommer på et tidspunkt, hvor præsident Trump står stærkere end på næsten noget andet tidspunkt i sine knap to år som præsident.

 

Handelsaftaler

Trumps intentioner på handelsområdet er forsøgt udlagt som anarki og ødelæggende for international handel. Præsident Trumps aggressive tilgang til forhandlinger om handelsaftaler har faktisk resulteret i nye aftaler med Canada, Mexico og Sydkorea. Alt imens det kan diskuteres, hvor meget de nye aftaler adskiller sig fra de gamle, kan han over for sine tilhængere bryste sig af, at hans forhandlingsstrategi virker. Vi har endnu til gode at se resultatet af konfrontationerne med Kina, men realiteten er, at mange af de amerikanske angrebspunkter vedrørende Kina faktisk deles af Danmark og EU.

 

Ændring af USA

Læs også
USA forlader FN’s Menneskerettighedsråd i vrede – kalder dem hykleriske

Dertil kommer, at det kaos og den larm, der omgiver Trump, ofte overdøver den kendsgerning, at han står i spidsen for en ganske betydelig omkalfatring af den amerikanske stat. I løbet af sin embedsperiode har han fået indsat talrige konservative dommere i forbundsdomstolene, søsat en omfattende skattereform og opfyldt flere af den konservative bevægelses mangeårige drømme ved at gøre det af med en række miljøvedtægter, økonomiske dekreter og arbejdsmarkedsregler. Han har også taget livtag med den opioid-misbrugskrise, der igennem de seneste år har kostet titusinder af amerikanske liv, ødelagt hele familier og forvoldt enorme skader på mange af de lokalsamfund, hvor hans mest loyale vælgere bor.

 

Mange af Trumps bedrifter er stærkt kontroversielle, og hans modstandere vil argumentere for, at de repræsenterer et tilbageskridt for USA og vil koste nationen dyrt i mange år fremover.

 

Indvandring

Især de republikanske vælgere betragter indvandring og beskyttelsen af USA’s grænse mod Mexico som et af de vigtigste valgtemaer. Regeringen måtte omstøde politikken, der omfattede langvarig tvangsadskillelse af mindreårige børn fra deres forældre, efter seks uger, men overvejer nu nye tiltag for at afskrække udokumenterede migranter fra at søge adgang til USA.

 

Senest har en migrantkaravane, der bevæger sig fra Honduras mod USA, igen sat fokus på området. Trump har ført en klar politik på området og blandt andet optrappet udvisninger af ulovligt indvandrede personer og kraftigt begrænset antallet af flygtninge, der kan få asyl i USA. Præsident Trump har desuden meddelt, at 15.000 soldater vil blive posteret ved grænsen mod Mexico.

 

Opioidkrisen

Forbruget af opioider (en fællesbetegnelse for en gruppe af stærkt vanedannende lægemidler såsom morfin, metadon og kodein) kostede sidste år 72.000 amerikanere livet og forvolder stor skade på lokalsamfund. Den regulære stofepidemi påvirker især den hvide amerikanske arbejder- og middelklasse. Den er derfor et emne, der ligger mange vælgere på sinde. Præsidenten erklærede for et år siden opioid-epidemien for ”en national nødsituation”. I sidste uge underskrev han et populært tværpolitisk lovinitiativ, der blandt andet forbedrer opioidafhængige amerikaneres adgang til afvænningsprogrammer og øger politiindsatsen mod ulovlige, syntetiske rusmidler.

 

Sundhedssystemet.

Demokraterne vægter sundhedssystemet højt. Kernen i debatten er tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform, Obamacare som præsident Trump og Republikanerne ønsker at omstøde eller svække. I fjor led Trump et stort nederlag, da tre af hans partifæller i Senatet nægtede at stemme for en afløser for Obamacare og dermed forhindrede ham i at opfylde et centralt valgløfte.

 

Det er imidlertid lykkedes stykke for stykke at udvande dele af reformen. Til eksempel indeholdt hans store skattereform en afskaffelse af bødestraf for de amerikanere, som vælger ikke at have en sundhedsforsikring. Han har også undermineret en regel om, at arbejdsgiverbetalte forsikringer skal dække udgifter til prævention.

 

Flere demokratiske kandidater lover i valgkampen, at de vil kæmpe for at forhindre Republikanerne i at omstøde reformens mest populære bestemmelser, heriblandt især reglen om, at forsikringsselskaber ikke må nægte at dække mennesker med eksisterende sygdomsdiagnoser.

 

Økonomien

I oktober oplevede det amerikanske aktiemarked den værste måned siden september 2011 – S & P 500 mistede næsten 2.000 milliarder dollars. Dow Jones mistede 5.1 pct., S&P 6.9 pct., og Nasdaq 9.2 pct.

 

Det var ikke helt klart, hvad der var årsag til aktienedturen.

 

Frygt for at indtjeningen I amerikanske selskaber havde toppet?

 

Bekymringer over en handelskrig med Kina?

 

Eller frygt for højere renter?

 

Vi ved det ikke, og faktisk går det rigtigt godt i den amerikanske økonomi.

 

I oktober steg beskæftigelsen i USA med 250.000 jobs. Arbejdsløsheden er dermed nede på 3,7 procent – og ifølge det amerikanske arbejdsministerium det laveste i næsten 50 år.

 

Ikke overraskende ledsages den gode beskæftigelse af stigende timelønninger. I det sidste år er den gennemsnitlige timeløn steget med 3,1 pct. til 27,30 dollar.

 

Selvom lønstigningerne det sidste år er de højeste siden 2009, betragtes en lønstigning på 3,1 pct. stadig som moderat.

 

Det anses derfor ikke for sandsynligt, at det vil ændre den amerikanske centralbanks planer om gradvist at forhøje renten, hvor den næste renteforhøjelse stadig ventes i december.

 

Den amerikanske økonomi er i øjeblikket inde i en af de længstvarende højkonjunkturer i den moderne amerikanske historie.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…