Alternativets borgmester i København lovede bæredygtig indkøbspolitik – nu har han købt designermøbler for 130.000 kr

Fritids- og Kulturborgmester, Niko Grünfeld, Alternativet (Foto: Københavns Kommune)

Niko Grünfeld (Alternativet) blev Københavns kultur- og fritidsborgmester i København efter sidte kommunalvalg.

Han var gået til valg på en “bæredygtig indkøbsordning”. Kommunens indkøb skulle tage “sociale” og “økonomiske” hensyn, lød det fra ham, ifølge radio 24Syv

 

Men det var åbenbart kun lige indtil han var blevet valgt.

 

Så gik han i gang med at skifte møblerne ud. Og det var i luksusklassen.

 

Københavns Kommune har en indkøbsordning, som sikrer lave priser. Men den benyttede Alternativets borgmester sig ikke af, ifølge Radio24Syv.

 

Han købte møbler uden om dette system. Og det var specialfremstillede designermøbler.

 

Han brugte i alt 130.000 kroner på nyindretningen.

 

En specialdesignet daybed til 10.000 kroner, to bænke til 14.000 kroner, tre borde til 36.000 kroner, to PH-lamper til 11.000 kroner og Sonos Home Cinema Sound-anlæg til 6.000 kroner.

 

Det viser aktindsigter, Radio24syv har fået.

 

Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti undrer sig.

 

Han måtte efter valget forlade borgmesterposten og han synes, at det var et godt kontor med pæne møbler.

 

“Jeg var meget glad for den indretning, der var. Det var et meget, meget pænt og ordentligt kontor med gode møbler,” siger han til Radio24syv.

 

Hun fik opgaven

Det var arkitekten Sonja Stockmarr, som fik opgaven med at indrette borgmesterkontoret.

 

Hun var tilsyneladende godt kendt med Alternativet.

 

På billedet på det sociale medie står arkitekten, hvis søster på det tidspunkt var politisk chef i Alternativet, med et skilt med Alternativets logo.

 

“Min relation til Niko er, at vi har mødtes nogle gange professionelt. Jeg har ingen anden tilknytning til partiet og jeg er heller ikke medlem,” skriver Sonja Stockmarr i en sms til Radio24syv.

 

Niko Grünfeld har ikke ønsket at svare på spørgsmål fra Radio 24Syv. Men han skriver på de sociale medier, at han ville indrette sit kontor som et mini kulturhus, hvor borgerne kan mødes med ham.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…