I langt de fleste lande bruger man karakterer til at vurdere og sammenligne elevernes kompetencer og præstationer. Selv om karakterer har deres svagheder, så er de den bedste indikator for eleven, forældrene og det videre uddannelsessystem.
Tre formål
Karakterer har tre formål.
En motiverende funktion, idet de bruges til at motivere elever til at yde deres bedste.
En kontrollerende og informativ funktion, som fortæller om elevens præstationsniveau.
Samt en differentierende funktion, idet karakter bruges til at sortere eleverne med henblik på et videre forløb, f. eks. ved optagelse på de videregående uddannelser.
Fordummelsens koalition
Det seneste påfund fra fordummelsens koalition – de røde reformpædagoger og kulturradikale politikere – er at afskaffe karakterer. Begrundelsen er, at karakterer gør eleverne stressede og præstationsangste.
Flere betegner karaktergivningen som udtryk for en ”syg kultur”, der udelukkende handler om konkurrence mellem eleverne og ødelægger deres læringsproces.
Mette Frederiksen (S) har ligefrem betegnet præstationskulturen som farlig.
Der er imidlertid ingen evidens for, at der er sammenhæng mellem på den ene side karakterer og på den anden side elevers stress og mistrivsel. Det vi er vidne til er, at fordummelsens koalition misbruger elevers mistrivsel og stress til at løbe stormløb mod fagligheden i uddannelsessystemet.
Flid og fordybelse
Man skulle ellers tro, at karakterer ansporede til flid, fordybelse og dygtiggørelse. Fordummelsens koalition sørger imidlertid for, at karakterer afskaffes, så ligemageriet og middelmådigheden kan gennemsyre hele uddannelsessystemet.
”Ambitioner, flid, arbejdsomhed og viljen til at ville noget har det skidt i det danske samfund” siger professor i pædagogik Niels Egelund.
”Det ligger dybt i den danske folkesjæl, at man ikke må være nummer et. Det gælder om at være på niveau med de andre. Danskerne bryder sig ikke om konkurrence”.
Problemer for erhvervslivet
Senest har der været en debat om inflation i karakterskalaens 12-taller, der gør det vanskeligt for virksomhederne at vurdere nyuddannede jobansøgere. Erhvervslivet dumper 12-skalaen.
Ifølge Mads Eriksen, som er uddannelses- og forskningschef i interesseorganisationen Dansk Erhverv, kan virksomhederne ikke stole på, at karakteren hos en nyuddannet afspejler det niveau, virksomheden forventer. Det er f. eks. et problem for virksomheder, som vil ansætte studerende i topklasse i f.eks. forskningsstillinger og får folk, som ligger under det niveau.
”Der har været en massiv karakterinflation på de videregående uddannelser. Ikke nok med at for mange får 12. Der er også en bevægelse, hvor flere får topkarakteren år efter år”, siger Mette Fjord Sørensen, der er chef for videregående uddannelse hos Dansk Industri. Læs mere her
