De politisk korrekte har tabt USA – og de viser sig endnu engang som ekstremt dårlige tabere

Skærmprint You Tube - klik ind og se hele videoen

I går aftes begyndte arrangementerne i Washington i forbindelse med Donald Trumps indsættelse som USA’s 45. præsident.

 

Der var blandt andet arrangeret en ”indsættelseskoncert” i fri luft ved mindesmærket Lincoln Memorial, hvor Trump selv gav en kort tale.

 

Men også venstreorienterede, for ikke at sige venstreekstremistiske kredse holdt deres opvarmningsarrangementer.

 

Især fandt der en hujende og larmende demonstration sted foran Den Nationale Presseklub. Trump-hadende slagord føg gennem luften, og politifolkene fik hele tiden fingeren. I disse kredse svælger man i at kalde Trump for ”nazist”.

 

Forsøg på at ødelægge ceremonien

Dette er formentlig kun en lille forsmag på, hvad der vil ske i forbindelse med selve indsættelsesceremonien kl. 18 i dag dansk tid.

 

Her har venstreorienterede kredse nemlig bebudet store demonstrationer mod Trump – med et tilsyneladende ønske hos nogle om at drukne ceremonien i vold.

 

Noget sådant er historisk uhørt. Lige så uhørt er det, at en række demokratiske medlemmer af Kongressen bliver væk fra indsættelsesceremonien.

 

Indsættelsen af en ny præsident er normalt en ceremoni, hvor amerikanerne samles i fælles respekt for deres demokrati og for præsidentembedet. Både dem, der stemte på den nye præsident, og dem, der ikke gjorde det.

 

Det er jo ikke første gang, at der er valgt en præsident, som mange af vælgerne var stærkt imod. Men man har håndteret de politiske uenigheder med værdighed. Den nye præsident er trådt ind i embedet på en rolig og traditionsrig måde uden at blive forstyrret, chikaneret og boykottet.

 

Men denne gang er der altså bebudet store demonstrationer, der skal forstyrre ceremonien. De vil formentlig få stor bevågenhed i de politisk korrekte medier, der selv har mødt Trump med stor fjendtlighed.

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

 

Dansk TV: Balladen er Trumps skyld

I de danske TV-stationers dækning af de kommende protester mod Trump, har der været en gennemgående undertone:

 

Man lader forstå, at der er noget galt med Trump, siden han udløser den slags ekstreme protester.

 

Tilsyneladende er det ikke rigtig faldet journalisterne ind, at disse protester på en stor national festdag først og fremmest siger noget om de protesterende.

 

De misbruger denne højtidsdag til endnu en gang at stille deres had mod Trump til skue.

 

De politisk korrekte har tabt USA – og de viser sig som ekstremt dårlige tabere.

 

Læs også
Video: Hvalpen skal møde sin far for første gang – og så kommer overraskelsen

Man kan mene om Donald Trump, hvad man vil. Men en ny amerikansk præsident skal ikke indsættes under hyl og skrig og måske endda flagafbrænding. Og medierne burde kaste et kritisk blik på, hvad der er galt med de typer, der ikke kan finde ud af det.

 

De folkelige protester i Europa

Problemet er selvfølgelig, at medierne – herunder de danske – selv er en del af det politisk korrekte miljøer, der oplever så mange nederlag i disse år.

 

De er slet ikke i stand til at give en uvildig dækning af de folkelige strømninger, der har bragt en mand som Trump til magten.

 

De er heller ikke i stand til at give en uvildig dækning af den folkelige protest, der er slået igennem i europæiske lande på stribe, blandt andet Danmark. Fjendtligheden slår hele tiden igennem og skaber falske nyheder.

 

Den Korte Avis

Det har Den Korte Avis også fået at mærke. Vi ser anderledes på de nye folkelige strømninger – for eksempel i udlændingepolitikken – end de politisk korrekte medier gør. Det har udløst en skinger hetz mod avisen.

 

Læs også
Video: Hunden risikerer sit eget liv for at redde sine hvalpe ud i live

Medier, der har meget store problemer med deres egen troværdighed, forsøger på den mest grovkornede facon at beklikke vores troværdighed.

 

Når Donald Trump begynder i sit embede, vil Den Korte Avis søge at give en så konkret og balanceret vurdering af hans gerninger som muligt.

 

Vi vil underkaste Trump kritisk granskning, som vi gør med andre. Men vi vil under ingen omstændigheder synge med i koret af dårlige politisk korrekte tabere.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…