To personer med mellemøstligt udseende fik skabt så megen forvirring om byttepenge, at ekspedient blev snydt, så vandet drev

Mandag eftermiddag mellem kl. 14 og 14.30 blev en ekspedient i Sport24 Outlet i Odder taget ved næsen af to mellemøstlige tricktyve. De lavede et nummer, som man oplever stadig hyppigere.

 

Pointen er at skabe så meget kaos omkring byttepenge, at tyvene kan udnytte situationen til at rende med butikkens penge.

 

En mand og en kvinde købte et par sokker ved kassen. Manden betalte med en 1.000 kroner-seddel, og han fik 930 kroner tilbage. Så skulle det sådan set være i orden.

 

Men manden krævede pludselig at få byttepengene i euro. Så ekspedienten skulle have de 930 kroner tilbage. Samtidig distraherede parret hende ved at spørge hende, hvor der lå en bank.

 

Der blev således langet forskellige penge frem og tilbage over disken. Og da medarbejderen siden hen tjekkede kassen, manglede der 500 kroner.

 

Hele transaktionen foregår hurtigt og ledsaget af en del snak, så det er svært for ekspedienten at bevare koncentrationen.

 

Så vær altid på vagt, hvis udlændinge forsøger at bytte penge frem og tilbage over disken.

 

Signalement

Østjyllands Politi beskriver gerningsmændene således:

 

A: Mand. Mellemøstligt udseende. 20-25 år. 155-165 cm. Spinkel af bygning. Brun i huden. Sort, kort hår. Trimmet sort skæg. Talte engelsk. Iført sort dunjakke, gul trøje, mørkeblå jeans og et par mørke sko.

 

B: Kvinde. Mellemøstligt udseende. 45-50 år. 155-165 cm. Almindelig af bygning. Brun i huden. Brunt, mellemlangt hår. Hul i øret. Talte engelsk. Iført lyserød/bordeaux jakke, lyserødt halstørklæde, en rød top, et par sorte bukser og mørk skuldertaske.

Læs også
Ingen nåde og barmhjertighed i Jylland: To rumænere idømt fængsel og udvisning med lynets fart

 

Senere på eftermiddagen (kl. 17) blev der lavet et lignende tricktyveri på Vestergade i Århus. Denne gang blev tyvenes udseende dog omtalt som østeuropæisk.

 

Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, der kan have set de mistænkte, på 114.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…