Grusomt røveri: Brød ind midt om natten og bagbandt 82-årig kvinde – hjælp politiet med at finde to mænd

Google Maps

En 82-årig kvinde fik natten til onsdag en modbydelig oplevelse.

 

Midt om natten brød to mænd ind i hendes hus på Lindevej i Rønnede på Sjælland.

 

De to mænd bagbandt hende, og så gik de i gang med at gennemrode huset. De stjal smykker og forsvandt.

 

De to mænd efterlod kvinden bagbundet og ude af stand til at tilkalde hjælp.

 

– Hun har ligget der fra et tidspunkt i løbet af natten, og ind til omkring klokken 11, da der kommer en pårørende forbi og finder hende, fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Newsbreak.dk.

 

– Hun har været til undersøgelseher i løbet af eftermiddagen, og hun har det efter omstændighederne rimeligt godt. Hun har ikke fået nogen alvorlige skader, men hun er selvfølgelig chokeret, siger Søren Ravn-Nielsen.

 

Gerningsmændene havde tildækkede ansigter og var begge iført mørkt tøj. Der kan ikke på nuværende tidspunkt oplyses nærmere vedrørende signalementer, meddeler politiet.

 

Politiet efterlyser vidner, der natten til i dag har været i området, og som har bemærket mistænkelige køretøjer eller personer.

 

Vidner bedes rette henvendelse på telefon 114.

 

Læs mere på Newsbreak.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…