“Griske flygtninge” brugte fidus til at springe danskere over i boligkøen – Inger Støjberg ændrer nu loven

Inger Støjberg

En familiesammenført mand fra Syrien med fire børn ville have sin egen lejlighed i en fart. Han brugte derfor en fidus i loven til at springe over danskerne i boligkøen.

 

Det var i Tårnby Kommune. Men her sagde den socialdemokratiske borgmester, Herik Zimino, nej.

 

Det skabte stor ballade. Men Inger Støjberg bakkede ham op. Og nu bliver reglen lavet om, så det ikke længere kan lade sig gøre for denne gruppe at springe boligkøen over.

 

Integrationsminister Inger Støjberg sender i dag et lovforslag til høring.

 

Den konkrete sag

En pige på 9 år kom til Danmark fra Syrien med sin onkel, tante og deres tre børn. Hun fik asyl og ophold i Tårnby Kommune. Her søgte hun om familiesammenføring med sin far, tre søskende og en bedstemor.

 

De kom i efteråret til Danmark, og flyttede ind hos onklen og tanten, hvor pigen boede.

 

Men de ville ave deres egen lejlighed og mente, at den kunne Tårnby Kommune skaffe dem.

 

Men det ville kommunen ikke.

 

Kommunerne er kun forpligtet til at skaffe boliger til flygtninge – ikke til familiesammenførte.

 

Derfor gik familien til en gratis juridisk rådgivning for migranter.

 

Den rådede dem til at søge asyl. Det gjorde familien, og den fik asyl. Derefter fik familien et retskrav på en bolig, som Tårnby Kommune skulle skaffe dem. Det beskrev Den Korte Avis

 

De kunne således springe over 150 af kommunens egne borgere, der stod i boligkøen.

 

Henrik Zimino var frustreret og gik til integrationsminister Inger Støjberg.

 

Hun blev vred og skrev, at det er en åbenlys urimelighed, at familier kan sende deres børn af sted som spydspidser, der så skal skaffe resten af familien til Danmark ved hjælp af familiesammenføring.

 

Helt urimeligt bliver det, når familien i Danmark søger om asyl og på den måde skifter opholdsstatus, så de får ret til en række goder som flygtninge.

 

I kølvandet på den konkrete sag viste det sig, at flere hundrede andre migranter på samme måde har opnået retten til at springe over i boligkøen. Dengang 388 ialt.

 

“De griske flygtninge skal stoppes”, sagde Inger Støjberg dengang. (Jyllands-Posten, 28.2.17)

 

Og det sker så nu.

 

Loven bliver lavet om

Nu tager Inger Støjberg konsekvensen af de mange urimelige sager.

 

Hun sender et lovforslag i høring, så dette hul bliver lukket.

 

Man skal ikke længere kunne skifte status fra familiesammenført til asylsøger og få bedre muligheder for at få tilbudt en bolig af sin kommune.

 

“Dette handler ikke om antal, det her er principielt. Man skal ikke kunne tilrane sig goder, som man ikke har ret til, bare fordi man skifter opholdsgrundlag fra familiesammenført til asylsøger. Det forsøger vi nu at gøre op med,” siger Inger Støjberg til Jyllands-Posten.

 

“Vi stiller an med hjælp til de mennesker, som kommer her til landet og har brug for hjælp. Det er svært at se på, at nogle mener, at de lige skal presse citronen og få sig en bedre lejlighed.”

 

Men det er fortsat størstedelen af flygtningene, der kan springe boligkøen over. Det er fortsat ikke blevet lavet om.

Del på Facebook