Sveriges ”feministiske regering” hånes, efter at kvindelig minister og hendes ledsagere lod sig ydmyge med islamisk tørklæde under besøg i Iran

Udskriv

Sverige praler af, at man har ”verdens første feministiske regering”. Det vil sige en regering, der har mange kvinder og lægger stor vægt på kvinders rettigheder.

 

Denne fine proklamation giver nu anledning til mange hånlige reaktioner i Sverige og resten af verden.

 

Det skyldes et besøg, som handelsminister Ann Linde i sidste uge aflagde i Irans hovedstad sammen med en erhvervsdelegation.

 

Ann Linde brystede sig af, at tolv ud af femten medlemmer af erhvervsdelegationen var kvinder. Hun mente, at denne delegation viste iranerne, at kvinder kan have fremtrædende rolle i samfundet.

 

Men regeringens kritikere ser ganske anderledes på det.

 

Lod sig udstille og ydmyge i islamisk påklædning

De konstaterer, at delegationens kvinder med handelsministeren i spidsen lod sig udstille på rad og række iført islamisk tørklæde, mens deres krop var tildækket af store tunge frakker. Det skete foran Irans præsident Hassan Rouhani.

Læs også
Nyt program i DR: ‘Dicte tester mode i Iran’ – et svigt af de iranske kvinder, som kæmper for frihed

 

Man kan se billedet her. Man får nærmest indtryk af fanger, der vises frem.

 

Ifølge den amerikanske radio- og TV-station Voice of America var det den statslige iranske organisation IIDO (Islamic Ideology Dissemination Organization), der stod bag billedet. Organisationen arbejder for at udbrede islamisk religion og kultur.

 

Og den kunne fint bruge den svenske erhvervsdelegation, der stillede beredvilligt op, i sin agitation for tildækning af kvinder.

 

Denne ydmygelse af kvinderne var en propagandasejr for det totalitære regime. Og et slag i ansigtet på de modige iranske kvinder, der kæmper for retten til selv at bestemme, hvordan de vil gå klædt. De blev ladt fuldstændig i stikken af ”verdens første feministiske regering”.

 

Journalisten og kvindeforkæmperen Masih Alinejad beskriver på Facebook kontrasten mellem den svenske delegations optræden og så den kamp, som iranske kvinder fører ved at lade sig fotografere uden tørklæde.

Læs også
Heftigt opgør om helt små piger, der tvinges til at gå med islamisk tørklæde i muslimske børnehaver

 

En talsmand for den FN-relaterede organisation UN Watch kalder den svenske delegations optræden for en ”Walk og Shame” – en ”Skammens Gang”.

 

Lammefromt argument

Handelsminister Ann Linde undskylder sig med, at delegationen ville have fået forbud mod at komme ind i Iran, hvis kvinderne ikke havde båret tørklæde.

 

Men fra partiet Liberalerna lyder det, at man i givet fald hellere skulle have underskrevet handelsaftalen i Sverige eller i et tredjeland.

 

Da USA’s daværende præsidentfrue Michelle Obama i 2015 besøgte Saudi-Arabien, gik hun ikke med tørklæde. Også den tyske forsvarsminister Ursula von Leyen nægtede for nylig at bære tørklæde i Saudi-Arabien.

 

Læs også
Massoud Fouroozandeh var muslim, da han kom til Danmark, men han konverterede og blev præst – her fortæller han om Folkekirken og konvertitter

Men Ann Linde henviser til, at det i Iran er forbudt ved lov for kvinder at gå rundt uden tørklæde. Det gælder også for udlændinge. Et sådant forbud eksisterer ikke i Saudi-Arabien. Og hun vil ikke overtræde iransk lov, siger hun lammefromt.

 

Underkastelse

I stedet vil hun altså hellere deltage i grov krænkelse af kvinders rettigheder. Man skulle vel forvente af ”verdens første feministiske regering”, at den netop på dette punkt stod fast.

 

Særlig grelt er det, fordi de svenske kvinder ikke kun bar et diskret, løst tørklæde på hovedet. De var formummet fra top til tå, og de lod regimets propagandister placere dem i den nedværdigende opstilling på rad og række foran kameraerne.

 

Dette var ikke diplomatisk korrekthed. Det var underkastelse.

 

Et spørgsmål om penge

Man får en stærk mistanke om, at den svenske regerings reelle argument for at deltage i dette ikke bare drejer sig om, at man ville følge iransk lov.

 

Den drejer sig om penge. Den svenske regering var vild i varmen for at få en givtig handelsaftale med Iran.

 

Sverige har en lang tradition for udenrigspolitisk hykleri. Man formulerer fine idealistiske målsætninger, men de viger i praksis for hårde økonomiske interesser.

 

Noget lignende ser ud til at være sket her, da ”verdens første feministiske regering” lod kvinderne ydmyge for at få en givtig handelsaftale.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

http://www.friatider.se/sveriges-feministiska-regering-p-iranbes-k-tog-p-sig-sl-ja

 

http://www.bbc.com/news/world-europe-38956212

 

http://www.friatider.se/skamligt-sveriges-regering-hanas-over-hela-varlden-for-iransk-propagandabild

 

http://avpixlat.info/2017/02/13/organsation-kopplad-till-fn-ger-svenska-delegationens-hijabbarande-i-iran-svidande-kritik/#more-197305

 

http://avpixlat.info/2017/02/13/kritik-mot-regeringen-fran-iranska-feminister/#more-197286

 

https://www.welt.de/politik/ausland/article162047481/Scharfe-Kritik-an-Schwedens-feministischer-Regierung.html

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ