Jeg holdt ferie i det skønne Skåne – men fik en trist oplevelse, da jeg så, hvordan svenskerne bliver skiftet ud med mennesker fra fremmede kulturer

Udskriv

Det kan anbefales at besøge Skåne. Den tabte landsdel har meget at byde på. Smukke, varierede landskaber, venlige mennesker og en rolighed ude på landet, som kun kan have en gavnlig virkning på krop og sjæl.

 

Rejsen gennem Skåne

Jeg har det urimelige held at være medejer af et hus i det nordøstlige Skåne, noget nord for Kristianstad.

 

Allerede rejsen derover er en fornøjelse og en opdagelse. Vel ankommet over Øresundsbroen finder man et landskab, der er nærmest lig det sjællandske. Let bakket og med udstrakte agerjorder, den fede muld, som svenskerne med rette eftertragtede, og som de ulykkeligvis fik held med at erobre i 1658, det største territoriale tab i en 1.500 år lang danmarkshistorie.

 

Sådan er det hele vejen hen over Skåne fra sydvest mod nordøst.

 

Men så bang.

 

Fra agerjord til dyb skov

Læs også
Sverige: Patienter dør, fordi der mangler plads på hospitalerne – samtidig bliver der brugt milliarder på asylsystemet

Lidt nord for Kristianstad står skoven som en næsten uigennemtrængelig mur, og selve undergrunden ændrer radikalt karakter. Fra agerjord og til klippe. Fra overflod i et landbrugssamfund og til karrig, stenet jord, der kun lige har skaffet til dagen og vejen.

 

Vi er stadig i Skåne, men vi ser nu, hvorfor vand engang samlede og skov delte. Her i det nordlige Skåne begynder de svenske skove, der forsætter så langt nordpå, at vi opgiver at tælle de danske eller de svenske mil. Her kan man se, hvorfor svenskerne helt indtil industrialiseringen var et fattigere folk end danskerne. Den nærige jord forholdt sine dyrkere den relative velstand, som fandtes i det sydlige og centrale Skåne, og som den er at finde på Sjælland.

 

Skåningerne er flinke folk

Skåningene er flinke folk. Ualmindelig flinke. Smil og venlighed er normen, hvad enten man befinder sig i den lokale iskiosk eller i det nærmeste supermarked, eller hvor det nu måtte være.

 

Det nordøstlige Skåne er rig på seværdigheder, gårde med eget kød, gode spisesteder og i det hele taget noget nær alt, man med rimelighed kan forlange.

Et besøg i Kristianstad skal der også til. Byen blev grundlagt i 1614 af Christian IV som grænseby og –befæstning mod svensken nordpå. Ak ja. Det holdt som bekendt ikke så længe. Kristianstad har en smuk bykerne med huse fra især 1800-tallet. Blomsten i byen er selvfølgelig ”Christian Firtal” kirken, der markerede, ar der her var tale om en vigtig dansk by.

 

Ovenpå denne hyldest har jeg egentlig ikke speciel lyst til at indvie læserne i nutidens dystre aspekt af Kristianstads ganske lange historie, men gør det alligevel i sandhedens interesse.

 

Svenskerne bliver skiftet ud med ikke-vestlige indvandrere

Går man rundt i Kristianstad en tilfældig dag, kan man dårligt undgå at bemærke, at byen i stigende grad kun i sit materielle udseende er en nordisk by med smukke huse og pladser.

 

Andelen af mennesker med rødder i den tredje verden er stort, meget stort.

 

Ofte er det mere end halvdelen af dem, man tilfældigt passerer i løbet af nogle timer. Jeg finder det deprimerende.

Læs også
Han kaldes ‘uledsaget flygtningebarn’ – men det har ikke afholdt ham fra at vifte med sit lem foran chokerede kvinder

 

Så meget mere som at jeg er kommet i byen i mere end ti år og kan observere, at det ikke-skånske element bliver stærkere år for år.

 

Men for engangs skyld skal vor tids fortrædeligheder ikke have det sidste ord: Skåne er en skøn landsdel, hvor man bør unde sig selv at tage til. Særligt kan mindre steder anbefales. Man skal til restdanmark for at føle sig mere hjemme end i Skåne.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ