Snød og stjal fra hjælpsom kvinde i Vinderup – nu jagter politiet tre gemene tricktyve

Politiet
Udskriv

En ganske almindelig formiddag i maj: En kvinde på 81 år var gået i byen for at handle ind.

 

Det var i SuperBrugsen i Vinderup den 22. maj klokken 11.20.

 

En mand, der stod ved siden af hende i kassekøen, aflurede hendes indtastning af pin-kode.

 

Senere, da kvinden kom hjem, blev hendes og ægtemandens opmærksomhed afledt af en anden udenlandsk mand, der spurgte om vej, og i mellemtiden blev hendes dankort stjålet.

 

Kortet blev senere anvendt til hævning af kontanter i flere omgange i Vinderup og i Viborg.

 

Der er overvågningsfotos både fra SuperBrugsen og fra en hæveautomat af to mænd og en kvinde, der alle er en del af tricktyveriet. Hvis man kan genkende de tre personer, bedes man kontakte politiet på telefon 114.

 

Læs også
Falsk varmeaflæser stjal fra gammel mand
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ