Skræmmende eksempel: Sådan trues dansk demokrati af Facebooks censur – så vågn da op politikere!

Wikimedia

Facebook gør det muligt, at mennesker kan kommunikere direkte med hinanden om alt muligt. Det har mange glæde af i det daglige. Sådan bør det også være fremover.

 

Men Facebook har samtidig magt til at true ytringsfriheden. Og man misbruger denne magt. Det fremgår af et skræmmende nyt eksempel fra Sverige.

 

Eksemplet kunne nøjagtig lige så godt have været fra Danmark.

 

Facebooks ledelse er meget islamvenlig og politisk korrekt. Og man er parat til at chikanere eller udelukke røster, som ikke fuldstændig underkaster sig den politiske korrekthed.

 

Det har Nya Wermlands-tidningen (NWT) fået at mærke. Den er en af Sveriges største provinsaviser. En ganske almindelig avis med mange læsere.

 

Alligevel er den blevet ramt af Facebooks politiske censur.

 

Læs også
Svenske myndigheder vil ikke offentliggøre tal for masseindvandring – nu fremlægger Morten Uhrskov de rystende tal

”Det er alvorligt,” siger avisens politiske redaktør, Henrik L. Barvå til netavisen Nyheter Idag.

 

Venstreorienterede aktivister

Forrige weekend opdagede redaktør Barvå, at et stort antal lederartikler fra NWT var blevet blokeret på Facebook.

 

NWT’s netredaktør kontaktede Facebook for at få en forklaring. Han fik bare den tågede besked, at avisen af en eller anden grund var havnet i et ”automatisk spamfilter” hos Facebook.

 

Men Henrik L. Barvå har en mistanke om, at det er aktivister på nettet, som organiserer masseanmeldelser mod avisen. Venstreorienterede kredse gør sig meget i den slags.

 

Disse klagekampagner kan være nok til, at man bliver udelukket på Facebook. Andre aviser har oplevet det samme, men det er noget nyt, at det sker for en stor og etableret avis som NWT.

Læs også
Vi skal ikke give Facebooks ledelse lov til at begrænse danskernes ytringsfrihed

 

Lod modstandere af moské komme til orde

Netavisen Nyheter Idag har talt med en kvinde fra en af disse venstreorienterede aktivistgrupper.

 

Hun siger, at hendes gruppe ikke har deltaget i aktionen mod NWT. Men hun har en forklaring på angrebet:

 

Der er i øjeblikket en heftig debat om bygning af en moské i Karlstad, hvor NWT udgives. I denne debat har NWT givet plads for både tilhængere og modstandere af moskeen.

 

Bare det, at avisen også har givet plads for moskeen modstandere, har været nok til, at aktivistgrupper på Facebook har udskreget den som en højreekstremistisk avis!

 

Læs også
Den amerikanske milliardær, der ejer Facebook, har skabt uhyggelige tilstande i dansk politik

Tilsyneladende har det også været nok til, at Facebook har blokeret den. ”Den slags går bare ikke,” siger redaktør Barvå.

 

Facebooks monopol

Også i Danmark gennemfører Facebook sanktioner mod dem, som ikke underkaster sig den politiske korrekthed. Vi har indtryk af, at man forsøger at bremse Den Korte Avis’ udbredelse på Facebook.

 

Denne politiske censur er meget alvorlig, fordi Facebook har fået en monopolagtig status.

 

Hvis man skal have sine budskaber ud til en bred kreds, er man i dag afhængig af Facebook. Det er helt uholdbart, at monopolet misbruges til at chikanere og censurere aviser.

 

Og det nærmest umuligt at komme i kontakt med Facebook for at klage.

 

Politisk korrekt lommediktator

Så vågn da op, danske politikere!

 

Gør det klart for Facebook, at I vil følge nøje, om Facebooks position misbruges til censur.

 

Og vær parat til at advare borgerne, hvis noget sådan forekommer.

 

Danskerne har ikke bedt om at få Facebooks ejer Mark Zuckerberg som en politisk korrekt lommediktator.

 

https://nyheteridag.se/nwt-se-utsatt-for-misstankt-organiserad-facebook-attack-det-ar-allvarligt/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…