Skænderi mellem to såkaldte uledsagede flygtningebørn på asylcenter endte i knivdrama

Et skænderi mellem to drenge på Børnecenter Rovvig på Vestmors udviklede sig søndag aften voldsomt.

 

To drenge på 13 og 15 endte i slagsmål, da den 13-årige pludselig stak den anden i låret med en urtekniv.

 

Det fortæller vagtchef Simon Skelkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV MidtVest.

 

Offeret blev sendt til behandling på sygehuset, men er udskrevet igen.

Social sag venter

– Vi har haft tilbageholdt drengen i nat og sagsbehandlet på det, og herefter er den 13-årige bragt til Nordjylland, oplyser Simon Skelkjær til TV MidtVest mandag morgen.

 

Der venter nu en social sag for den 13-årige, fordi han er under den kriminelle lavalder.

 

Børnecenter Rovvig blev etableret i marts 2016. Centeret har plads til 100 uledsagede mindreårige asylansøgere.

 

/ritzau/

 

http://asylcentervesthimmerland.dk/boernecenter-rovvig/

Del på Facebook