Rosé-punch til sommerfesten

Udskriv

Rosévin er igen kommet på mode og fejrer på grund af sin friske smag store triumfer i sommerhalvåret som både aperitif og terrasse- eller altan-drink. Roséen er også en rigtig god ingrediens i punch.

 

Og skulle du ikke lige have en opskrift ved hånden, så prøv denne, der består af følgende:

 

1.  2 flasker rosévin

2.  1 flaske gin

3.  ½ flaske Brøndum Snaps

4.  2 liter grapefrugtjuice

5.  ½ liter limefrugtjuice

6.  1-2 håndfulde rosenblade (til duft og pynt)

7.  Skiver af 3 limefrugter og 3 appelsiner

8.  30 dråber Angostura Orange Bitter

Læs også
Spændende vine til kraftig efterårs-mad

 

Hæld alle væskerne sammen i en bowle eller i en stor glaskande, tilføj Orange Bitter og rør rundt. Anbring halvdelen af rosenbladene i bowlen og rør forsigtigt, så rosenolien, der sidder i bladene, frigøres. Top med skiverne af lime og appelsin og resten af rosenbladene. Servér i glas over et par isklumper, og nyd alle komplimenterne!

 

Rosévin

 

Château La Gordonne, 2016 Tête de Cuvée, Côtes de Provence APCP, Pierrefeu de Var, Provence, Frankrig – Normalpris 129,95 kr. – Tilbudspris 100 kr. hos Meny.

 

Vinen er lavet af druetyperne Grenache, Cinsault og Syrah, og kun mosten fra det første pres anvendes for at bibeholde frugtnuancerne. I glasset fornemmes naturlig elegance i duften, og den fortsætter længe i munden med en let tørhed i finalen. God at drikke alene eller sammen med grillstegt fisk.

 

Læs også
Allegrini – vinens mester i Valpolicella og Bolgheri

Importør: GOBIvin, Valby.

 

Tenuta Cote Alta, 2015 Lotis, Rosato Veronese IGP, Fumane, Verona, Italien – Normalpris 109,95 kr. – Tilbudspris 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinhuset ligger i Valpolicella-området øst for Gardasøen i Norditalien, hvor vinene for det meste er ret tunge. Det gælder dog ikke for denne rosévin, som er præget af frisk frugtsyre. Den er lavet af Corvina, Rondinella og Molinara druer og holder en ”politisk korrekt” alkoholstyrke på 12%.

 

Importør: Theis Vine, Charlottenlund.

 

Læs også
Lun eftersommer fokuserer på grill-vin

Les Maîtres Vignerons de la Presqu’Île de Saint-Tropez, 2016 Note Bleue, Côtes de Provence, Var, Frankrig – Normalpris 94,95 kr. – Tilbudspris 59,95 kr. ved køb af 12 flasker.

 

Les Maîtres Vignerons er en sammenslutning af 9 domæner, som alle ligger på den berømte jetset halvø, hvor bl. a. skuespillerinden Brigit Bardot residerer. Note Bleue er lavet af 80% Cinsault og 20% Grenache druer fra helt unge vinstokke på de forskellige vingårdes marker. Smagen er tør og læskende og farven sart lakserød.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal.

 

Bodegas Garciarévalo, 2016 Borrón Rosado, Rueda, Castilla y León, Valladolid, Spanien – Normalpris 89 kr. – Tilbudspris 69 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinen, som er jordbærrød med lille reflekser, er fremstillet af 100% Tempranillo-druer. I næsen er der duft af hindbær og solbær, og smagsløgene fornemmer banan og citrusfrugter. Til tapas – de mange små spanske godbidder – passer vinen fortrinligt, hvis man ikke foretrækker at drikke den kølig uden noget til.

 

Importør: D’Wine, Aalborg.

 

Viña Santa Rita, 2016 Rosé Cabernet Sauvignon, Valle Central, Chile – Normalpris 54,95 kr. – Tilbudspris 129,95 kr. for 3 flasker i Meny Supermarkeder. På tlf. 86 41 96 00 oplyses nærmeste forhandler.

 

Som det fremgår er vinen produceret af Cabernet Sauvignon druer. Bouquet’en er domineret af jordbær og hindbær, og i munden opleves en frisk og velafbalanceret frugtfyldt syre, som har en lang finish. En flot aperitifvin, som også vil kunne serveres til en lang række lette retter.

 

Importør: Amka, Randers.

 

Rødvin

 

Cantine San Gorgio Jonico, 2015 Feudo San Nicola, Primitivo di Manduria DOP, Apulien, Italien – Normalpris 179,95 kr. – Tilbudspris 99,95 kr.

 

Vinen er fremstillet af 100% Primitivo druer og virker rund, mild og rosinagtig, selvom den holder 15% alkohol. Farven er dyb rød, og næsen fyldes med bred palet af dufte, som spænder fra engblomster til sydens krydderier. En herlig ledsager til grillet kød.

 

Importør: Vin Med Mere, Kolding.

 

Bodega Altamente Vinos, 2014 Volanto, Azul y Garanza, Jumilla DO, Murcia, Spanien – Normalpris 139 kr. – Tilbudspris 89 kr. ved køb af tre flasker.

 

Vinen er lavet af 100% Monastrell druer, som i Frankrig går under navnet Mourvèdre. Normalt er der ikke meget godt at skrive om ung Monastrell, men denne udgaves druer er dyrket i næsten 1000 meters højde, og højdeforskellen til normalen og temperaturudsving mellem dag og nat har gjort underværker. Vi mødes af både elegance, sødme og afbalanceret syre.

 

Importør: Propperiet, Brædstrup.

 

Azienda Agricultura Conterno Diego, 2013 Ferrione, Barbera d’Alba, Monforte d’Alba, Piemonte, Italien – Normalpris 129 kr. – Tilbudspris 100 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinen er produceret på Barbera-druer, og man fornemmer, at det er en virkelig professionel vinmager, som står bag. Det er det også, for allerede som yngre trak Diego Conterno berømmelsens stjerner til sig, da han i 1982 etablerede vingården Conterno Fantino sammen med vinmageren Guido Fantino. Deres veje skiltes i 2003 og Conterno startede for sig selv. På sine 6 hektarer producerer han 40.000 flasker om året.

 

Importør: Vinslottet, Greve.

 

Cantine Provinco Italia, 2015 Forte Elerone, Rosso delle Venezie IGT, Veneto, Italien – Normalpris 99,95 – Tilbudspris 69,50 kr.

 

Vinen kommer fra Veneto-vinområdet øst for Gardasøen ned mod Verona, som er bedst kendt for Amarone- og Ripasso-vine. Den aktuelle vin er hovedsageligt lavet på Merlot, som er suppleret op med Cabernet Sauvignon og lokaldruen Refosco. Resultatet er en vin med god struktur og præget af fyldig brombærsmag.

 

Importør: Megavin, Odder.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…