De politisk korrekte virker ikke interesserede i at finde ud af, hvorfor 16-årige albanske Servet Abdija blev myrdet

 

Mordet på den 16-årige Servet Abdija i Ragnhildgade i København har vakt opsigt. Det er naturligt.

 

Men der er alligevel noget mærkeligt over reaktionerne på.

 

Det begyndte med, at efterforskningslederen, politikommissær Hans Erik Raben, gjorde meget ud af, at Servet var ”en helt almindelig dreng”. Og han var ”en sød dreng”, der hjalp ældre damer op ad trappen.

 

Det er meget tænkeligt, at han var en sød dreng. Men han blev likvideret på åben gade med omkring seks skud, og det sker altså ikke for ”en helt almindelig dreng” i Danmark.

 

Hvad lavede Servet Abdija i den sammenhæng? Og hvorfor vil ingen af de drenge, der overværede, hvad der skete, fortælle politiet om det?

 

Man må se i øjnene, at der er tale om et lukket parallelsamfund, hvor ingen ønsker at tale med politiet. Og så er det ellers bare med nøgternt at afklare, hvad Servets rolle var i den sammenhæng.

 

Politisk korrekt billede

Var han involveret i noget kriminelt? Kendte han til kriminelle aktiviteter? Eller var der en helt tredje grund til, at han skulle likvideres.

 

Den slags spørgsmål burde efterforskningslederen koncentrere sig om i stedet for at skabe et falsk billede af, at Servet Abdija bare var helt almindelig.

 

Og den slags spørgsmål burde medierne også interessere sig for. Men det gør de i påfaldende ringe grad i denne sag.

 

Læs også
Hun gjorde alt, hvad hendes muslimske kæreste krævede, men én ting nægtede hun – så slog han hende ihjel

Det drejer sig jo ikke om at dømme Servet Abdija på forhånd. Det drejer sig om at finde ud af, hvad der faktisk er sket.

 

Man får unægtelig det indtryk, at kræfterne i stedet bliver brugt til at skabe et politisk korrekt billede af Servet Abdija og hans miljø.

 

Det bliver hele tiden gentaget, hvor sød han var.

 

Frank Jensen og sorgen

Man får hele tiden at vide, at alle i området er dybt grebet af sorg. Københavns overborgmester Frank Jensen fik således sagt, at man holder børn og unge væk fra gaden, ”fordi de er fulde af sorg”.

 

Det var ellers ikke så lidt.

 

Man forstår til fulde, at Servet Abdijas nærmeste ”er fulde af sorg”. Men folk, der intet kender til ham?

Læs også
Han blev smidt ud af landet, men han vendte bare tilbage og sagde ”asyl” – så kom han ind igen med blodige konsekvenser

 

Og hvis alle nu er så ”fulde af sorg”, hvorfor er der så tilsyneladende ikke kommet afgørende informationer fra folk, der ved noget væsentligt og gerne vil hjælpe? Kunne Frank Jensen lige forklare os det?

 

Frank Jensen vil også gerne signalere, at han selv er ”fuld af sorg”. Det samme ville TV2 onsdag aften. En studievært  gav onsdag aften indtryk af, at hun var ved at græde for åben skærm.

 

Undskyld, men det virker altså forlorent.

 

Glansbillede

Kræfterne skulle hellere bruges på at finde ud af, hvad der er sket og hvorfor. Og hvad man kan gøre ved et parallelsamfund som det, hvor Servet Abdija levede.

 

Men man får en stærk mistanke om, at de politisk korrekte ikke er specielt optaget af at finde ud af, hvad der ligger bag det grufulde mord.

 

Læs også
Ursula på 87 år, arbejdede stadig og var elsket af alle – nu er hun død og en afghaner udpeget som hendes morder

I stedet vil de bruge sagen til at skabe billedet af den søde albanske dreng, der blev et uforståeligt offer for en forbrydelse. Og et billede af et miljø, hvor alle bare er ”fulde af sorg” – og ingen er skyldige i noget.

 

Kort sagt: et glansbillede af et dybt problematisk parallelsamfund, der er resultatet af en fejlslagen udlændingepolitik.

 

Men vi har ikke brug for glansbilleder. Vi har brug for at se virkeligheden i øjnene. Også når det gælder drabet på Servet Abdija.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…