Pludselig hoppede kæden på hans cykel af – og så var han meget tæt på at drukne

 

Mandag formiddag lidt i klokken 11 cyklede en 15-årig dreng langs kajkanten i Næstved Havn.

 

Pludselig hoppede cyklens kæde af, og det medførte en bevægelse, som fik både cyklen og drengen til at vælte ud over kajkanten og ned i det iskolde vand.

 

Den afhoppede kæde kunne meget vel have resulteret i druknedøden. Det er jo ikke ligefrem, hvad man tænker på, når man cykler fredsommeligt på kajen.

 

Men drengen var heldig. Folk i nærheden så, hvad der skete. De fik hjulpet ham op ved hjælp af et reb og en stige på bolværket.

 

Chokket gav det unge menneske en påmindelse om, hvor lidt man kan tage livet for givet.

 

Politi og ambulance kom til stede, og den 15-årige blev sendt til tjek på skadestuen. Men der var ikke noget.

 

Selv cyklen blev bjerget senere hen. Nogle havnearbejdere fangede den ved hjælp af et reb og en krog. Nu står den og venter på at blive afhentet.

 

En ny kæde vil nok være en god idé.

 

http://sn.dk/Naestved/Kaeden-sprang-15-aarig-paa-cykel-endte-i-havnen/artikel/634285

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…