Pludselig faldt modstandernes træner til jorden efter en skalle – nu bliver irakisk fodboldklub fra Vollsmose opløst

Arkivfoto/ Skærmprint You Tube

Fodboldklubben Irakisk Forening fra indvandrerghettoen Vollsmose har meddelt, at man opløser sig selv.

 

Det sker, efter at den berygtede klub har været indblandet i endnu en voldsepisode på banen.

 

Under en serie 2 kamp mod Korup Fodbold i lørdags opstod der håndgemæng mellem to spillere fra hver sit hold efter en hård tackling.

 

Korups træner forsøgte at lægge sig imellem. Men det førte bare til, at en af spillerne fra Vollsmose nikkede ham en skalle, så han faldt til jorden.

 

Det er absolut ikke første gang, at Vollsmose-klubbens spillere har været voldelige. Nu har klubbens bestyrelse fået nok. Man mener ikke, at man kan stå inde for spillernes opførsel.

 

”Vi tør simpelt hen ikke spille derude”

I august 2015 blev en kamp mellem Irakisk Forening og Ringe BK afbrudt på grund af ballade. Forud for dette var gået et halvt år med uroligheder på fynske fodboldbaner og hele ni afbrudte kampe.

Læs også
Video: En pensionist fortæller, hvordan seks indvandrere overfaldt ham uden varsel, da han viste dem vej til McDonald’s

 

I september samme år sagde formanden for Ringe BK, Jack Kyhe, til TV2 Fyn:

 

”Vi vil have dem suspenderet, indtil der er blevet lavet en handlingsplan. Vi er ikke tilfredse med den, der er lavet nu, og vi tør simpelt hen ikke spille derude. ”

 

Irakisk Forening fremlagde så en handlingsplan, som gav anledning til en masse frem og tilbage inden for DBU (Dansk Boldspil Union).

 

Men med opløsningen af klubben er det slut med handlingsplaner.

 

Også vold i anden Vollsmose-klub

Læs også
Syrisk ægtepar gennembankede deres datter, undersøgte om hun var jomfru og tvang hende til at gifte sig – de blev ikke udvist

Det er dog absolut ikke nogen garanti mod voldelig optræden fra de irakiske spilleres side. Nok er klubben lukket, men spillerne kan jo optræde for andre klubber.

 

Måske kunne de spille for B1909, der også har hjemme i Vollsmose. Her vil de have rige muligheder for at møde medspillere med voldelige tilbøjeligheder.

 

Vold af snart sagt enhver art, herunder fodboldvold, er åbenbart solidt forankret i Vollsmose. Det er en del af kulturberigelsen fra indvandringen.

 

Den Korte Avis har tidligere berettet om voldelige udskejelser fra B1909-spilleres side (se link nedenfor).

 

Det er synd for de fodboldledere og -spillere, der er drevet af kærlighed til spillet og respekt for andre. Men uanset handlingsplaner og deslige, har man tilsyneladende svært ved at få bugt med volden.

 

Læs også
Jeg har oplevet Gellerup og Vollsmose indefra – nu kan jeg se, at muslimske samfund spreder sig til mindre byer

Der er ingen grund til at tro, at denne ’spændende’ tradition, der er kommet ind i fynsk og dansk fodbold, forsvinder, bare fordi Irakisk Forening bliver opløst.

 

http://www.fyens.dk/fodbold/Irakiske-traekker-sit-hold/artikel/3186098

 

https://www.tv2fyn.dk/artikel/fodboldballade-irakisk-forening-har-nedlagt-sig-selv

 

https://denkorteavis.dk/2017/fodboldkamp-i-vollsmose-spillere-fra-hjemmeholdet-spyttede-pa-dommeren-og-kastede-noget-efter-ham-senere-fulgte-endnu-et-angreb/ 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…