Indvandrerbande hærgede butik: Det stoppede , da man fik muslimske ansatte fra det lokale parallelsamfund

Foto: Steen Raaschou

Benny Svendsen har en butik ved Motalavej i Korsør, hvor der bor mange indvandrere. Kvarteret er berygtet for tyveri, chikane, vold, angreb på politiet og radikale islamister.

 

Benny Svendsen er en af dem, det er gået hårdt ud over. Han har fået smadret ruder og andet for 100.000 kroner og personalet er blevet truet. Hver dag kører han en ansat til stationen, fordi man ikke kan gå i fred i området.

 

Dagligvarerbutikken Lidl er en anden butik, som har været udsat for de lokale bøller.

 

Nu får Benny Svendsen og Lidl et råd fra en butik, som har oplevet noget lignende i Bispehaven ved Aarhus.

 

Men spørgsmålet er, om området i virkeligheden går ud på at droppe danskere og ansætte indvandrere med muslimsk baggrund i stedet.

 

Netto måtte lukke og så åbnede en Kiwi

Bispehaven er et af de områder, hvor der bor mange indvandrere fra ikke-vestlige muslimske lande.

 

Her lå en Netto-butik, der til sidst lukkede på grund af tyverier og grov chikane.

 

I decenber åbnede en Kiwi samme sted. Butiksbestyreren, Biwar Højgaard Mosa, sagde, at han ville løse problemerne ved at ansætte mange fra Bispehaven. Hvis bøllerne kendte de ansatte, ville de ikke være truende, stjæle og begå hærværk.

 

Det så ud til at virke, og derfor bliver Kiwi trukket frem som et godt eksempel Oluf Svendsen, Lidl og andre i kvarteret omkring Motalavej burde lære af. (b.dk, 17.3)

 

Men den egentlige forklaring, hvorfor det har hjulpet at ansætte lokale, har man ikke fået. I hvert fald ikke direkte.

 

”Jeg har tørklæde og det betyder meget for dem”

Reelt betyder Kiwis ansættelsespolitik, at personalet i høj grad bliver hentet i et område præget af beboere fra ikke-vestlige muslimske lande.

 

Nogle af de ansatte var med i et indslag i TV2. Alia Abou Khacham med tætsiddende sort islamisk tørklæde sagde til TV2 (13.2.16):

”Vi bor her, og de ved hvem, vi er, hvem vores brødre er, hvem vores familie er. Jeg tror, at det betyder rigtig meget.”

 

Shim Shaswar sagde i samme indslag: ”Hvis han kommer herned og laver ballade, så vil han have respekt for mig, og jeg kender ham godt. Når jeg siger, han skal gå ud af butikken, så vil han gøre det med det samme.”

 

Unge muslimer går efter danskere

Problemet med indvandrerbander bliver ofte forklaret med, at det er ”utilpassede” unge, som især hærger i social belastede kvarterer.

 

Men angrebene på butikker og beboere handler efter alt at dømme ikke bare om asocial adfærd i bred almindelighed.

 

Det ser ud til, at der i høj grad er tale om et fænomen, der efterhånden er velkendt: Unge med ikke-vestlige, muslimsk baggrund er ude på at genere danskere – med trusler og tyverier.

 

Det er et udslag af det, man kan kalde et muslimsk parallelsamfund. Ofte ser beboerne området som deres, hvor det generelt skal være islams regler, sharia, der hersker. Danske myndigheder som brandvæsen og politi har ofte svært ved at komme ind i området og arbejde.

 

Danskere hører ikke rigtig til og de forsvinder gradvist – også som ansatte i butikkerne.

 

Når omkring halvdelen af de  ansatte i Kiwi som noget nyt kommer fra lokalområdet, hvor der bor få danskere, så må det betyde at danskere i et vist omfang er blevet erstattet med indvandrere med ikke-vestlig muslimsk baggrund.

 

Hvis Benny Svendsen, Lidl og andre på Motalavej lytter til rådet fra Bispehaven, kan det i Korsør betyde endnu et skridt i retning af et ikke-vestligt muslimsk parallelsamfund.

 

http://denkorteavis.dk/2016/indvandrerbande-haergede-en-butik-nu-har-man-fundet-en-losning-man-ansaetter-isaer-lokale-fra-det-muslimsk-dominererede-omrade/

Del på Facebook