|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Forholdet mellem Tyskland og Rusland blev i dag skærpet.
Den tyske regering siger nu direkte, at det var Rusland, der stor bag tre droner med sprængstof i lufthanen i Leipzigfor nogle uger siden.
Denne lufthavn bliver brugt af ukrainske transportfly, og sprængstoffet var tilsyneladende tiltænkt dem. Men vel at mærke på russisk grund.
I dag siger den tyske indenrigsminister Dobrint, at efterforskningen viser, at flere spor peger direkte på russiske gerningsmænd.
De tre droner, som russere står bag
Baggrunden er en drone med sprængstoffer, som blev opdaget i Leipzig/Halle Lufthavn den 4. august. Det så ud til, at dronen var beregnet til at ramme et ukrainsk militærfragtfly, men detonatoren svigtede.
En anden drone kolliderede angiveligt med et DHL-fragtfly samme nat.
Senere kom det frem, at efterforskere fandt en tredje drone og flere sprængstoffer ti dage senere.
“Samlet set peger politiets efterforskning, angrebsmønstre og efterretningsresultater på, at Rusland er ansvarlig for angrebsforsøget på Leipzig Lufthavn,” sagde ministeren tirsdag i Berlin. “Den tyske regering konkluderer derfor, at Rusland er ansvarlig for hybridangrebet i Leipzig den 4. august.”
Tyskland er sikre i sin sag. De har fået efterretninger fra USA. Desuden er der en række tekniske detaljer og mønstre, der klart peger på Rusland.
Her og nu får det den konsekvens, at Tyskland lukker den sidste russiske mabassade i Tyskland samt et russisk kulturhus.
Desuden kan dette angreb på tysk grund betyde, at Tyskland intensivere sin støtte til Ukraine.
Det kunne være gået helt galt
De storpolitiske konsekvenser kunne være blevet langt mere vidtrækkende, hvis bomben var blevet udløst.
Men noget gik galt med tændsatsen til den drone, der skulle give indtryk af et sådant ufredeligt kaos. Så aktionen løb ud i sandet. Senere fandt lufthavnen endnu en drone med sprængstof men heller ikke den blev udløst.
Målet med at rette bomber mod ukrainske mål i en tysk lufthavn forblev umiddelbart noget uklart. Der var noget amatøragtigt over angrebene hvilket blev understreget af, at den planlagte bombe blev en fuser. Tilbage stod nogle skræmmende spørgsmål: Hvad lavede den bombe i en lufthavn i det normalt fredelige Leipzig? Hvad var formålet med at anbringe den?
Eller for at sige det mere præcist: Hvad var det politiske mål med en sådan bombeaktion?
Der var tale om en politisk og militært aggressiv handling. Men der er indtil videre usikkerhed om dens baggrund og konsekvenser.
I det tyske kriminalpoliti er sagen efterforsket ud fra en mistanke om “statsterrorisme”. Altså et forsøg på at undergrave den tyske stat.
Således er det et russisk orkestreret aktion mod et NATO-land.
Russerne ville tilsyneladende sende en besked. Men hvad den mere præcist gik ud på, og hvem der mere præcist stod bag er ikke umiddelbart indlysende. I hvert fald ikke for udenforstående.
Men beskeden var tilsyneladende tydeligt nok for insiderne på den storpolitiske scene.
CIA’s direktør tog til Rusland
En af verdenspolitikkens helt tunge drenge tog umiddelbar efter hændelsen i Leipzig til Moskva. Det var CIA’s direktør, John Radcliffe, der tog til Moskva, hvor han sandsynligvis mødte sin russiske modpart.
Det er meget usædvanligt, at CIA’s direktør besøger Rusland.
Ifølge det amerikanske medie Politico kom han med en advarsel til repræsentanter for den russiske regering.
Kort fortalt gik denne advarsel ud på, at Rusland vil få problemer, hvis man eskalerer konflikten med NATO-landene. Specielt lagde Ratcliffe vægt på at advare russiske regeringsrepræsentanter mod at øge aggressionsniveauet over for Vesten og frem for alt de særligt sårbare mindre vestlige lande, Estland, Letland og Litauen.
Ratcliffes budskab var ikke til at tage fejl af : “Fingrene væk fra de baltiske lande!”
Når CIA-direktøren nu fremhævede dette budskab, var det for på forhånd at gøre det helt klart, at man ikke vil tillade Putin at udvide sin magtsfære med indlemmelse af de baltiske lande. Foreløbig bliver det hængende i luften, hvordan NATO-landene vil reagere på en eventuel aggression i Baltikum fra russisk side. Men signalet fra John Ratcliffe er klart: Det kan Putin godt glemme.
