Indvandrerbande hærgede butik: Nu har man fundet en ”løsning”: Man ansætter især lokale fra det muslimsk dominererede område

Foto: Privat / arkiv

Drengebander ofte med indvandrerbagrund laver groft hærværk, chikanerer folk og stjæler åbenlyst i butikker ved højlys dag.

 

Lige nu er det Brønshøj, som er hårdt plaget af sådanne bander helt ned til 12-13 årsalderen. Det har flere medier beskrevet de seneste dage, også Den Korte Avis 13.2.

 

Beboere flytter, butikker lukker og Nettos chef har i afmagt skrevet til justitsminister Søren Pind.

 

Problemet med indvandrerbander plager butikker flere stedet i landet.

 

Ofte bliver det forklaret med, at det er ”utilpassede” unge, som især hærger i social belastede kvarterer.

 

Men angrebene på butikker og beboere handler efter alt at dømme ikke bare om asocial adfærd i bred almindelighed.

 

Det ser ud til, at der i høj grad er tale om et fænomen, der efterhånden er velkendt: Unge med ikke-vestlige, muslimsk baggrund er ude på at genere danskere – med trusler og tyverier.

 

I Aarhus var trusler og tyverier i en Netto-butik så alvorlige at den måtte lukke.

 

Den lå i det indvandrertætte område Bispehaven i Aarhus-bydelen Hasle.

 

Nu er der åbnet en Kiwi, som har draget konsekvensen af dette. Her ansætter man nu fortrinsvis mennesker, der bor i Bispehaven, hvor mange beboere har rødder i ikke-vestlige muslimske lande.

 

Forhistorien

Netto-butikken i Bispehaven blev ligesom Netto i Brønshøj udsat for en meget grov og asocial adfærd fra nogle af områdets store drenge og unge mænd.

 

De gik jævnligt ind i butikken, tog åbenlyst varer ned fra hylderne og gik uden at betale. Personalet blev truet, og der blev lavet hærværk.

 

Netto forsøgte sig med låste døre i åbningstiden, vagter og andet. Men til sidst gav man op og lukkede.

 

Kiwi åbner

I december måned åbnede en Kiwi-butik, hvor den nedlagte Netto-butik havde ligget.

 

Nu skulle det være helt anderledes. Tyverier og asocial adfærd skulle undgås gennem dialog. I Kiwi skulle der ikke ansættes vagtmænd, sådan som Netto havde gjort det.

 

Kiwis distriktschef Biwar Mosa sagde dengang, at det er vigtigt, at butikkens ansatte har lokalkendskab.

 

”Jeg er i gang med at ansætte personale til butikken, og her ansætter jeg også nogle lokale, der kommer fra nærområdet og kender det. Jeg leder efter en butikschef, som har forståelse for, at der kommer forskellige typer kunder, og at alle skal behandles med samme respekt”. TV2 Østjylland og Den Korte Avis 29.10.

 

Siden butikken åbnede, har der kun været et enkelt tilfælde af ballade.

 

Det fik TV2 Nyhederne til at fremhæve butikken som et lysende eksempel for andre. Kiwi har knækket koden, hed det. Hvis man gør som Kiwi, så slipper man for de asociale og kriminelle indvandrerbander, måtte man forstå. (TV2 13.2)

 

Men den egentlige forklaring fik seerne ikke af TV2. I hvert fald ikke direkte.

 

”Jeg har tørklæde og det betyder meget for dem”

Butikken har tilsyneladende ændret ansættelsespolitik, så de nu går efter et lokalt personale. Ud af 35 ansatte er de 25 fra lokalområdet

 

Reelt betyder det, at personalet fortrinsvis er hentet i et område præget af beboere fra ikke-vestlige muslimske lande.

Alia Abou Khacham er en af dem. Hun er butiksassistent med tætsiddende sort islamisk tørklæde. Hun sagde til TV2:

 

”Vi bor her, og de ved hvem, vi er, hvem vores brødre er, hvem vores familie er. . Jeg tror, at det betyder rigtig meget.”

 

Shim Shaswar, der er butikselev, sagde: ”Hvis han kommer herned og laver ballade, så vil han have respekt for mig, og jeg kender ham godt. Når jeg siger, han skal gå ud af butikken, så vil han gøre det med det samme.”

 

Den eneste gang, der har været optræk til ballade, fik personalet dæmpet situationen, hed det i indslaget.

 
Det er følelsen af lokalt medejerskab og respekt, forklarede journalisten.

 

Alia Abou Khacham berettede:

 

”Jeg tager det bare stille og roligt, ved ikke at råbe eller noget som helst. Jeg taler rigtig pænt til dem, og hvis de ikke forstår det på den måde, så må jeg prøve på en anden måde. Og det er politiet.”

 

”Jeg har tørklæde og er en muslimsk kvinde. Det betyder rigtig meget for dem.”

 

”Hvorfor det?”, spurgte journalisten.

 

”Fordi de selv har mødre og søstre, der bærer det tørklæde. Det betyder rigtig meget. Hvis det var deres egne mødre eller søstre, som nogle drenge truede, så kunne de selv se det.”

 

Butikken bliver en del af et parallelsamfund

 Kiwi kalder det, at man ansætter folk fra lokalområdet. Men som det fremgår af udtalelserne fra Alia Abou Khacham, drejer det sig ikke kun om det.

 

Det har stor betydning, at man ansætter muslimer, fordi de unge, der har lavet balladen, kommer fra et muslimsk område.

 

Ved at ansætte flere muslimer fra lokalområdet, får man langt færre problemer med muslimske ballademagere fra lokalområdet.

 

TV2 jubler: ”Koden er knækket”. Men koden er knækket ved at gøre butikken til en del af et parallelsamfund. Det danske personale forsvinder og bliver erstattet af et personale, der både er lokalt og muslimsk.

 

Hvis det omvendte var tilfældet, ville TV2 og andre sikkert tale om diskrimination af muslimer. Men når det er danskere, der reelt holdes udenfor, er det tilsyneladende helt i orden.

 

Normalt ville en butik jo aldrig drømme om at foretrække folk fra lokalområdet. Man ville simpelt hen ansætte dem, man anså for bedst egnede.

 

Men Kiwi har købt sig fred ved at udvælge ansatte, som ballademagerne ”har respekt for”, fordi de har samme baggrund som dem selv.

 

Man får mindre kriminalitet ved at styrke parallelsamfundene. Det rammer danskere, der søger butikspladser. Og det rammer sammenhængskraften i det danske samfund.

 

Det vil være uhyggeligt, hvis andre butikker vælger den samme metode til at ”knække koden”.

 

Se TV2 indslaget her:

 

https://www.youtube.com/watch?v=dldiVwSEnhQ&feature=youtu.be

http://denkorteavis.dk/2015/chef-i-nyt-supermarked-i-bispehaven-jeg-er-selv-indvandrer-og-jeg-ved-hvor-ubehageligt-det-er-at-blive-overvaget/

http://nyheder.tv2.dk/2016-02-12-netto-gav-op-efter-ballade-nu-har-kiwi-knaekket-koden

Del på Facebook