Nye trængsler venter Lars Løkke, efter at Anders Samuelsen gav sig selv og regeringen et tåbeligt nederlag

Anders Samuelsen (Skærmprint/You Tube)

Hvad i alverden havde Liberal Alliances leder Anders Samuelsen forestillet sig?

 

Han og hans parti kravlede endnu engang op i et stort træ under forhandlingerne om finansloven. Nu kommer Samuelsen så kurrende ned ad træet igen. Ydmyget.

 

Samtidig har han sat statsminister Lars Løkke Rasmussen i en ubehagelig situation.

 

Løkke bliver også ramt af farcen om finansloven. Den forhandlingsproces, som han stod i spidsen for, kørte i grøften.

 

Og der er nye trængsler forude. Nu venter vanskelige forhandlinger med Dansk Folkeparti om udlændingepolitik og skat.

 

Et totalt sammenbrud kan på ingen måde udelukkes.

 

Utroværdig trussel

Liberal Alliance truede som bekendt med at stemme imod finansloven, hvis der ikke inden den endelige afstemning var indgået en skatteaftale.

 

Men den trussel var fra starten fuldkommen utroværdig.

 

Det ville være helt uhørt, hvis et regeringsparti stemte imod regeringens egen finanslov. Konsekvenserne ville være uoverskuelige for blå blok og Liberal Alliance selv.

 

Enten måtte Liberal Alliance forlade regeringen. Eller også måtte Lars Løkke gå af og åbne for nyvalg eller forhandlinger om en ny regering.

Læs også
Lars Løkke tegner et misvisende billede af, hvor meget vælgerne bakker hans forslag om en SV-regering op

 

Det ville være rent kaos for blå blok.

 

Det var umuligt at se, hvad Samuelsen kunne opnå ved at udløse denne situation. Netop derfor var hans trussel tom.

 

Hvorfor kravlede Samuelsen op i træet?

Både den resterende regering og Dansk Folkeparti nægtede at hoppe på den.

 

Kristian Thulesen Dahl gjorde det klart, at han ikke ville forhandle en skatteaftale færdig, før han var sikker på at få betydelige indrømmelser i udlændingepolitikken.

 

Og Lars Løkke gjorde det klart, at han hverken kunne eller ville tvinge Dansk Folkeparti til at indgå en skatteaftale før tredjebehandlingen af finansloven.

 

Læs også
Kristian Jensen stak piben ind – men krigen i Venstre kan brage løs igen, fordi Løkke vil gøre op med arven fra Fogh

Alt dette var helt forudsigeligt. Enhver kunne se, at Samuelsens trussel måtte ende med et nederlag.

 

Hvorfor fremsatte han den så? Hvorfor kravlede han op i træet?

 

Ingen rationel begrundelse

Det er svært at få øje på nogen rationel begrundelse.

 

Måske var det en slags trodsighed, som man ikke kan bruge til noget i politik.

 

Måske var det et behov for at spille stor og stærk, som man heller ikke kan bruge til noget i politik – og da slet ikke, når man hverken er stor eller stærk.

 

Kendsgerningen er i hvert fald, at Anders Samuelsen og Liberal Alliance står afklædte tilbage.

Læs også
Lars Løkke har skabt mismod hos de blå og glæde hos de radikale

 

Nu bliver finansloven stemt igennem på fredag. Så vidt så godt. Men nye trængsler venter på regeringen.

 

Udlændinge og skat

Den er helt afhængig af Dansk Folkeparti, hvis den skal nå sit store mål om en skatteaftale i forbindelse med finansloven.

 

Og Dansk Folkeparti vil overhovedet ikke diskutere skat, med mindre partiet får betydelige indrømmelser i udlændingepolitikken.

 

For Dansk Folkeparti er en stærk og stram udlændingepolitik den absolutte forudsætning for en positiv udvikling i det danske samfund.

 

Samtidig vil en sådan politik give væsentlige besparelser på de offentlige budgetter, hvor migranter udgør en meget stor belastning. Uden disse besparelser er Thulesen Dahl helt afvisende over for skattelettelser.

 

Læs også
Lars Løkke har reelt opgivet at få blåt flertal – men nu laver han desperat manøvre for at bevare magten på anden vis

”Paradigmeskift” i udlændingepolitikken

Men forhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti om udlændingepolitikken er i store vanskeligheder.

 

Dansk Folkeparti insisterer på et såkaldt paradigmeskift i udlændingepolitikken:

 

Flygtninge skal sendes hjem, så snart det er muligt. De skal ikke slå sig ned i Danmark og danne deres egne parallelsamfund.

 

Regeringens embedsmænd forklarer, at der er alle mulige vanskeligheder med dette ”paradigmeskift” på grund af konventionerne.

 

Det tager Dansk Folkeparti dog ikke bare for gode varer. Især ikke efter at det kom frem, at EU-landet Cypern gør noget af det, som ifølge embedsmændene skulle være umuligt.

 

Anders Samuelsens benspænd endte i fiasko. Julemaden kan indtages i fred. Men forude venter et nyt stort politisk drama på Christiansborg.

Læs også
Danskerne har grund til stor bekymring efter TV-debatten mellem Lars Løkke og Mette Frederiksen
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…