Mohammed kom til Danmark fra Bangladesh for 30 år siden. Han fik sin egen kiosk og har haft forskellige kiosker i København.
Men siden 2007 har han været på kontanthjælp. Nu 10 år senere er han 63 år og stadigvæk på kontanthjælp.
Mohammed peger først på sit øje, derefter sin lænd og til sidst sine tænder, før han hiver nogle piller op af lommen, som han viser Berlingske. De er mod sukkersyge, forklarer han. Men han har også en diskusprolaps, hans øjne væsker, og hans tænder gør ondt.
“Derfor kan jeg ikke arbejde,” forklarer han.
“Jeg fejler for meget. Jeg er for syg til at arbejde.”
“Jeg arbejdede næsten 15 timer hver dag. Men så opstod der nogle familieproblemer. Jeg blev skilt, og jeg fik samtidig meget ondt på grund af min diskusprolaps. Jeg kunne ikke holde til at arbejde så meget, og så startede jeg på kontanthjælp.«
Jobcenteret har siden 2007 sendt ham til arbejdsprøvning og i flexjob flere gange. Men Mohammed kan ikke arbejde, siger han selv.
Mohammed vil tilsyneladende gerne have sygedagpenge eller førtidspension. Det er højere ydelser end kontanthjælp. Men det vil jobcenteret ikke give ham, skriver Berlingske.
Stærkt stigende antal indvandrere på kontanthjælp
Indvandrere fra ikke-vestlige lande er stærkt overrepræsenterede blandt kontanthjælpsmodtagere.
1 ud af 2 er i beskæftigelse. For danskere er tallet 3 ud af fire, skriver Inger Støjberg i BT..
Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at antallet af ikke-vestlige indvandrere i kontanthjælpssystemet er steget med 24.000 personer på bare syv år – til 53.300 i alt. En stigning på hele 82 procent. Det oplyser Berlingske.
Ikke-vestlige indvandrere udgør nu mere end en tredjedel af alle personer i kontanthjælpssystemet.
400 ikke-vestlige indvandrere har været på kontanthjælp i mere end 20 år, og 1.700 har været det i mere end 15 år!
En håbløs opgave
Antallet af indvandrere i Danmark er vokset. Og det er antallet på kontanthjælp altså også. Indvandrere er generelt betragtet blevet meget dårligt integreret i det danske samfund.
Skiftende regeringen har ellers lavet den ene integrationsprojekt efter det andet.
Sprogskoler. Jobcentrer. Trepartsdrøftelser. Kommunale tilskud. Arbejdspladsdansk. Mentorer. Integrationsydelse. Kontanthjælpsloft. Jobpræmie. Integrationsgrunduddannelse (IDU).
Kommunerne har lovet, at nu ville, der ske noget. Og virksomheder har sagt det samme.
I dag bliver flere erklæret for jobparate, skriver Inger Støjberg i BT.
Men hvad hjælper det, hvis de ‘jobparate’ ikke kommer i arbejde.
Af de flygtninge og deres familiesammenførte, der fik opholdstilladelse i 2010, havde kun 6 procent et job efter et halvt års ophold i Danmark. Efter yderligere et halvt års ophold var den andel steget til 8 pct.
Det er ikke høje beskæftigelsesgrader, og det er faktisk gået tilbage siden da.
De flygtninge, der fik opholdstilladelse i 2014, havde efter et halvt års ophold en beskæftigelsesgrad på lidt under 1 procent. Og efter yderligere et halvt år var den steget til 2 procent.
Krumspring for at slippe for at arbejde
I Odense Kommune var der et meget stort antal indvandrere, som var erklæret ikke-jobparate. Mange havde en lægeerklæring.
Dem begyndte kommunen at gå efter i sømmene og de fandt ud af, at mange af indvandrerne i realiteten ikke var for syge til at arbejde, når det kom til stykket. Nu skal lægeerklæringerne gennemgås.
Naser Khader har flere gange forsøgt at råbe naive danskere op.
Han har blandt andet fortalt om et møde han havde med 50 arabiske kvinder. Han beskrev, hvordan de bedst kunne blive integrerede. Men de fleste af dem ville kun vide, om jeg kunne hjælpe dem med at få flere penge ud af den danske stat.
I ghettoen er den højeste drøm ikke et arbejde – men en førtidspension, siger han. så fat det dog.
Men det vil politikere og andre myndigheder ikke se i øjnene. De vil ikke tage ansvar for tydelige og skrappe krav, der bliver fulgt op af sanktioner. Så derfor får danske skatteyder fortsat lov til at betale.
http://denkorteavis.dk/2017/flygtninge-kommer-ikke-i-arbejde/
