Ekspert: Der er noget galt med folkeskolen, når henved hver femte elev ikke kan læse, skrive og regne efter 9-10 år

En ekspertgruppe har offentliggjort en række anbefalinger til løsning af det alvorlige problem, at 20 procent af en årgang 7 år efter afslutningen af grunduddannelsen ikke har et job eller en gennemført ungdomsuddannelse.

 

Anbefalingerne lægger op til en langt mere sammenhængende indsats, særligt i forbindelse med udskolingen. Gruppen foreslår blandt andet, at der etableres en ny forberedende uddannelse inden for tre områder: en almenlinie, en erhvervslinie og en produktionslinie.

 

Alt i alt fornuftige forslag, som vil bidrage til at løse problemet for de mange tusinde unge, der i dag står uden job eller uddannelse. Sagen er bare den, at forslagene er symptombehandling. Det kan man ikke laste ekspertgruppen for, for de har gjort, hvad de blev bedt om.

 

Men hvis vi ikke skal blive ved med producere unge uden job og uddannelse oven i de 70.000, vi allerede har i dag, kan vi ikke nøjes med at se på udskolingen. Så må se på kilden til den uholdbare situation. Det helt centrale problem er nemlig, at så stor en gruppe unge overhovedet får lov til at forlade folkeskolen uden at have forudsætninger for en ungdomsuddannelse.

 

Der er brug for en radikal ændring af folkeskolens pædagogik og struktur.

 

Der er noget galt med folkeskolens  pædagogiske principper, når henved en femtedel af eleverne ikke kan læse, skrive og regne ved afslutningen af 9/10 års skolegang. Det burde de kunne allerede efter 2-3 års undervisning.

 

Eleverne bør deles op i de øverste klasser

Vi har i mange år brystet os af vor 9/10-årige enhedsskole, selv om det er de færreste lande, der har ment, at en sådan struktur er hensigtsmæssig.

 

Det er sådan set også umiddelbart sympatisk at ville holde alle elever, uanset samfundslag og evner, sammen i en fælles skole. Men for det første er det med privatskolernes vækst ikke så klart en fælles skole mere. Og for det andet er der næppe tvivl om, at denne struktur sammen med folkeskolens pædagogik har bidraget til, at en femtedel af eleverne ikke er forberedte til en ungdomsuddannelse.

 

Derfor er det nødvendigt at ændre struktur og indhold i de øverste klasser af folkeskolen. Her vil ekspertgruppens idé med tre forberedende linier: en almen -, en erhvervs- og en produktionslinie passe fint ind, men altså som en integreret del af skolen og ikke placeret bagefter.

 

Det vil i langt højere grad end i dag give et relevant tilbud og tilfredsstille nogle behov hos de forskelligartede unge, som i dag uanset lyst og evner får en skolegang, der i realiteten mest er en forberedelse til en boglig ungdomsuddannelse.

Læs også
Ny S-minister løber fra sit ansvar for, at indvandrerbørn lærer dansk sprog og danske værdier

 

Erhvervsfag i de øverste klasser

Der er mange unge, der ikke har deres force i det boglige, og de får i dag ikke de tilbud, der kan forberede dem til alle ungdomsuddannelserne.

 

Det er ikke så underligt, at vi har fået en voldsom skævvridning i tilgangen til gymnasiet i forhold til erhvervsuddannelserne, og visse partiers insisteren på at kræve 2 i dansk og matematik for optagelse på erhvervsuddannelserne har forstærket problemet.

 

Tidl. skoleinspektør Arne Sloth Kristoffersens har et rammende valgsprog: ”Skolen skal være boglig, endda meget boglig, men ikke for alle – derfor skal skolen indrettes efter elevernes forskellighed”.

 

Et tilbud om egentlige erhvervsfag i de øverste klasser ville skabe en langt større variation i uddannelsen, og det vil give mange af folkeskolens elever fag, som de har lyst og evner for, og et betydeligt bedre grundlag for at vælge erhvervsuddannelserne bagefter.

 

Lærerfaget har det skidt

Undervisningen skulle naturligvis varetages af lærere med baggrund i erhvervsfagene, som også ville være en anden type rollemodel for elever, der har deres styrke i det praktiske.

Læs også
Skole i indvandretæt Göteborg slår alarm – børn ned til 7-8 år kontrollere deres kammerater

 

Ingen uddannelse er  bedre end dens undervisere, men lærerfaget og læreruddannelsen har det skidt. Det er sørgeligt, for Danmark står i stor gæld til lærerne for deres indsats gennem mange årtier for at bringe uddannelse til børn og unge ikke mindst i de samfundslag, hvor uddannelse ikke var en selvfølgelighed.

 

Sådan er det desværre ikke mere. Der er mange glimrende lærere i Folkeskolen, men det er ikke længere de kvikke elever, der søger læreruddannelsen. Tværtimod er det ofte fagligt svage studenter eller hf’ere, der kun sjældent har en tilstrækkelig stærk baggrund i krævende fag som matematik, fysik, kemi og tysk, og som også kan have problemer med dansk.

 

Lærerstandens prestigetab

Når vi er kommet dertil, skyldes det blandt andet det prestigetab, lærerstanden har været ude for. Det er der mange årsager til.

 

Der er ikke længere den samme respekt for lærernes professionelle arbejde som tidligere, de har fået svagere faglige kvalifikationer, får en forholdsvis lav løn. Desuden undergraves deres autoritet af respektløse elever og forældre, der kritikløst støtter deres børn mod læreren og blander sig i undervisningen.

 

Hvis man vil gøre sig håb om at hæve læreruddannelsens prestige og få bedre ansøgere, må uddannelsen flyttes til universiteterne og bringes i sammenhæng med de øvrige læreruddannelser.

 

Læs også
De radikale siger nej til stopprøver i 0. klasse

 

Uffe Gravers Pedersen

Tidl. Undervisningsdirektør

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…