PARIS: Idus Martiae var den 15. marts i den romerske kalender og den er gået over i historien som dagen, hvor Julius Cæsar blev myrdet af Brutus og andre sammensvorne.
Datoen vil også gå over i den franske republiks historie som dagen, hvor en kandidat til præsidentposten, den konservative Francois Fillon, måtte droppe alle vælgermøder i dagtimerne for at dokumentere i en retslig afhøring, at hans hustru Penelope arbejdede som sekretær for den løn, han betalte hende.
Det har vakt munterhed i offentligheden, at en gammel avisforside er dukket op, hvor det nationale ikon, general Charles de Gaulle, fortæller, at han lønnede sin kone Yvonne som sekretær, mens han sad i London som de frie franskes chef. Da Yvonne de Gaulle efter krigen blev præsidentfrue, afviste hun pure at være førstedame. Hun var en husmor, som tog sig af hjem og børn.
Lige meget hvad udfaldet af retsmødet bliver for Fillon, er det de tre dommere, som på forhånd er fradømt al ære. De er håndplukket af systemets socialistiske magthavere, og de har krænket alle vante procedurer for at fremskynde en afhøring, der kunne spænde ben for Fillons opstilling.
Retsvæsenets ukrænkelighed krænkes
Taktikken er så udfordrende, at Fillon på forhånd tillod sig at kalde den for politisk mord. Og i den offentlige debat har flere debattører krænket retsvæsenets vanlige ukrænkelighed.
I ugebladet “Le Point” skrev filosoffen Bernard-Henri Lévy, at det ikke er en grundløs fornærmelse at påpege, at dommere også er mennesker, som under hermelinkåberne nærer almindelige menneskelige følelser og anskuelser. At de besidder en betydelig magt, og at denne magt som al magt har tendens til at blive misbrugt. At de som dommere er blevet brikker i et spil, som de af respekt for Montesquieus doktrin (om magtens tredeling mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt) burde holde sig samvittighedsfuldt på lang afstand af.
I ”Le Figaro” skrev advokaten Gilles-William Goldnadel et harmdirrende indlæg. Her er nogle udpluk:
Skulle jeg ikke have lov at kritisere, at Paris’ socialistiske overborgmester Anne Hidalgo forsøgte at få Francois Fillon til at aflyse sympatidemonstrationen på Trocadero, fordi den kunne opfattes som en demonstration mod særdomstolens dommere.
Hvem kan fortænke mig i, at jeg anfægter moralske grunde til at hæve dommere over al kritik som hellige køer. Også når de begår fadæser som at løslade en terrorist, der få dage efter begår ny terror.
Skulle jeg ikke have lov at kritisere, at særdomstolen efter to års forberedelse af en proces mod Marine Le Pen pludselig får travlt med at åbne en politisk og juridisk behandling af sagen to måneder før præsidentvalget.
Og med risiko for at blive lyst i band at påtale den rekordagtige hast, domstolen har med at indkalde Fillon til afhøring en måned før valget.
Man kan åbenbart tillade sig alt over for det franske folk. Misinformere det og forfalske det juridiske og politiske spil. Altsammen uden ret til at kritisere systemets dobbeltspil, skrev advokaten.
Domstolens usædvanlige hastværk med at få indkaldt Fillon til afhøring den 15. marts er så skarpt kritiseret, fordi kandidaternes endelige godkendelse skal finde sted to dage senere. For at blive godkendt skal en kandidat have 500 underskrifter på et ”faderskab” fra franske borgmestre.
Under normale omstændigheder kan det ikke være et problem for Fillon. Formentlig er underskrifterne allerede i hus. Hans nærmeste støtte, Troyes borgmester Francois Baroin er formand for landsforeningen af borgmestre. Dem er der 32.000 af.
En hidtil ukendt outsider-kandidat fortæller, at han har fået sine 500 ”faderskaber”. Hans program er enkelt. Han vil have Frankrig ud af EU, ud af euro’en og ud af NATO!
Le Pen nægter i modsætning til Fillon
Marine Le Pen har nægtet at møde frem i retten. . For hendes vedkommende er det EU-parlamentet, der står bag særdomstolens indkaldelse.
For Fillon er det de socialistiske magthavere, der vil gøre alt for at hindre ham i at blive valgt til præsident.
Fillon har på forhånd udsigt til at slippe mere uplettet fra retsmødet end dommerne.
