Det ene kendte musiknavn efter det andet har sagt nej til et medvirke ved indsættelsen af Donald Trump som amerikansk præsident på fredag.
En stor del af dem afslår invitationen af politiske grunde. Som langt de fleste kunstnere er de venstreorienterede og inkarnerede Trump-modstandere. Det gælder for eksempel stjerner som Elton John og Céline Dion og andre, der er mindre kendte – i hvert fald i Danmark.
Andre er blevet pressede af fans og hadefulde Facebook-typer til at blive væk. Det gælder således sangeren Andrea Bocelli.
For hvert afbud har Trump-lejren spurgt nye stjerner, som også har afvist at deltage.
Mediestrategien
Dette er i mange medier blevet fremstillet som et stort nederlag for Trump. Man har talt om, at det giver ham en meget vanskelig start.
Men efter alt at dømme ser Trump-lejren ganske anderledes på det. Faktisk er der grund til at tro, at de er ganske begejstrede for de mange musikstjerners afslag.
De passer nemlig som fod i hose til Trump-lejrens mediestrategi.
Det er hverken dumhed eller masochisme, der har fået Trumps folk til at blive ved med at spørge venstreorienterede stjerner, om de vil synge ved indsættelsen. Det er kølig overvejelse.
Skulle de mod forventning svare ja, er det da fint for Trump at have dem med om bord. Men man har naturligvis kalkuleret med, at langt de fleste af dem ville takke nej.
Alligevel er man blevet ved med at spørge. Man satser nemlig på, at de mange afslag fra hellige venstreorienterede kunstnere er et særdeles effektivt middel til at mobilisere Trumps tilhængere.
Trumps chefrådgiver
Man ved at disse tilhængere ikke kan udstå disse ekstremt velstående typer, der har alle de politisk korrekte meninger.
I politik er der ikke noget så slagkraftigt som gode modstandere. Folk, som tilhængerne ikke kan udstå, og som gør dem kampberedte og styrker opbakningen til deres mand – i dette tilfælde Trump.
Trumps folk er virtuose til at udnytte denne effekt. I dette tilfælde ved at blive ved med at invitere og blive ved med at få afslag.
For hvert afslag vokser tilhængernes foragt og vrede mod den velbjergede kulturelite – og opbakningen til Trump.
Denne effekt bliver også meget systematisk udnyttet af det medie, der står Trump allernærmest, nemlig netavisen Breitbart. Trumps nuværende chefrådgiver, Stephen Bannon, er tidligere chef for Breitbart.
Breitbart citerer glad og gerne udtalelser fra folk, som Trump-tilhængerne ikke kan døje – som for eksempel Meryl Streeps tale ved Golden Globe festen. Man udnytter den mobiliserende kraft, der ligger i at sætte folks blod i kog.
Folkelig føling
Enkelte danske journalister har fanget, at Trump-lejren slet ikke er så kede af de mange venstreorienterede afslag på at medvirke ved indsættelsen – ja, at de måske direkte er gået efter at få dem.
Men størsteparten af Journalistisk Venstreparti har brugt afslagene til at fremstille Trump som en mand, der overvældes af problemer, allerede før han er indsat som præsident.
Disse kredse fortsætter med det snæversyn, der under valgkampen fik dem til totalt at undervurdere Trumps chancer for at blive valgt.
Man kan mene om Trump, hvad man vil. Men hvis man vil forstå fænomenet, må man forstå de store befolkningsgrupper, der bakker ham op.
Trump og hans folk har stor føling med disse grupper. Det er mere, end man kan sige om de venstreorienterede, politisk korrekte miljøer.
