Linda blev udsat for en helt usædvanlig tyv med visitkort:”Han hypnotiserede mig” fortæller hun

Foto: Privat

Der er åbenbart ingen grænser for hverken tricktyves opfindsomhed eller frækhed.

 

Og skal man tro Linda Khuen Jacobsen, som har en helseklinik i Vejle, har de nu også fået hypnose på programmet.

 

Således fortæller Linda til Vejle Amts Folkeblad, at hun i onsdags den 18. oktober ved 17-tiden fik besøg af en mand i sin klinik ”Body & Feet”.

 

Ville bestille tid til sin mor

Manden ville bestille tid til sin mor, og medens Linda skrev bestillingen, begyndte han at snakke om TV og bærbare og gav Linda et visitkort, hvoraf det fremgik, at han arbejdede for ELgiganten.

 

”Han prøvede at sælge mig et fjernsyn og snakkede rigtigt meget, og så var det, at jeg pludselig bare tog 2.500 kroner og gav ham,” fortæller hun til Vejle Amts Folkeblad.

 

Manden forsvandt derefter hurtigt ud af butikken, og Linda opdagede først, hvad der var sket, da hun var færdig med sin sidste kunde.

 

Hypnose udbredt som tricktyveri-form i Thailand

Telefonnummeret på visitkortet viste sig at være ugyldigt, og hos ELgiganten kendte man intet til manden.

 

”Hypnose er meget udbredt som tricktyveri form i Thailand, hvor jeg kommer fra, men jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve det i Danmark,” siger Linda Khuen Jacobsen til Vejle Amts Folkeblad.

 

Linda beskriver oplevelsen som meget skræmmende, og hun håber ikke, at de sker for andre butikker. Derfor har hun ifølge Vejle Amts Folkeblad valgt at dele sin oplevelser.

 

Sagen er meldt til politiet.

 

Du kan læse hele artiklen i Vejle Amtsfolkeblad her:

https://vafo.dk/vejle/Linda-gav-2500-kroner-til-ukendt-mand-Tricktyv-hypnotiserede-mig/artikel/499792

 

 

Del på Facebook