Lærere var til stede, mens skoleelever hamrede løs på et billede af Pia Kjærsgaard, da de skulle slå katten af tønden

Instergram

 

Elever på Balsmoseskolen i Smørum i Nordsjælland skulle i fredags slå katten af tønden. Det foregik ude i klasseværelserne.

 

En 8. klasse havde klistret et billede af Folketingets formand Pia Kjærsgaard på tønden, så de hamrede løs på hende under tøndeslagningen.

 

Pia Kjærsgaard har gennem årene stået model til meget fra venstreorienterede miljøer, der har haft hende som fast hadefigur. Her blev hun så gjort til genstand for nogle skoleelevers voldsfantasier.

 

Men det var vel at mærke ikke noget, der bare foregik i elevernes regi. Nogle lærere overværede, hvad der foregik.

 

Susanne Teilmann, der er daglig pædagogisk leder på skolen, siger til BT: ”Der har været lærere til stede. Det er jeg overbevist om, så derfor er vi nødt til at tale med de voksne om det.”

 

De pågældende lærere kunne naturligvis have standset det groteske optrin, hvis de ønskede det. Men det ønskede de åbenbart ikke. Måske har de endda tilskyndet eleverne til at lade aggressionerne få frit løb mod Dansk Folkepartis tidligere leder.

 

Sidste år var det Inger Støjberg

Skolelærere er en af de mest venstreorienterede faggrupper i Danmark, sammen med blandt andet journalister. Nogle af dem har et verdensbillede, som er særdeles ekstremt i forhold til det snusfornuftige syn på tingene, som man finder hos de fleste danskere.

 

I dette verdensbillede er det helt naturligt, at man for eksempel ”laver sjov” ved billedligt talt at smadre ansigtet på Pia Kjærsgaard.

 

Måske vil det kunne inspirere nogle af eleverne til spændende politiske aktiviteter senere i livet. Med slagvåben, brosten og andre kreative redskaber. Bare det går ud over ”de højreorienterede”, så er der jo ikke noget galt i det …

 

Læs også
Hun er venstreorienteret skolelærer – nu advarer hun om alt for mange muslimske elever og islams voksende indflydelse

Det er særligt smagfuldt at udvælge Pia Kjærsgaard som objekt for aggressionerne. I 2012 oplevede hun en meget farlig, måske endda livsfarlig situation, da hun på Nørrebro måtte søge tilflugt i en bank for venstreekstremistiske voldsmænd, der kastede sten og forsøgte at få fat i hende.

 

Men lærerne på Balsmoseskolen synes måske bare, at hun dengang fik, hvad hun havde fortjent.

 

Sidste år var det i øvrigt integrationsminister Inger Støjberg, der havde sit billede på en tønde, som nogle skoleelever så kunne slå løs på.

 

Nøøjj, hvor er det bare enormt skægt, ik’?

 

http://www.bt.dk/danmark/skoleelever-slaar-pia-kjaersgaard-af-toenden-til-fastelavn-leder-vil-have-fat-i-de

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…