Kvinde har besøg af “hjemmehjælpen”: Men så ringer det på døren og der står hjemmehjælperen …

Colourbox

Det ringede på døren hos den 89-årige kvinde. Udenfor stod to kvinder, som sagde, at de var hjemmehjælpere.

 

Kvinden lukkede dem ind. Hun undrede sig over, at de snakkede gebrokkent dansk.

 

Men så skete der noget. 10 minutter senere ringede det igen på døren. Igen stod der to hjemmehjælpere og ville ind.

 

Og så fik de to gebrokkent talende kvinder travlt med at komme ud af døren.

 

Den 89-årige skyndte sig at ringe til politiet. Med assistance fra sine to hjemmehjælpere fortalte hun, at to udenlandske kvinder, der havde foregivet at være hjemmehjælper, netop var flygtet fra stedet til fods i ukendt retning.

 

De to blev beskrevet som:

 

A: Kvinde, Østeuropæisk af udseende, 20-30 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Langt, Yderligere kendetegn: Meget makeup på, Talte: Dansk med accent, Iført: Mørkeblå jakke;

 

B: Kvinde, Østeuropæisk af udseende, 20-30 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Langt, Talte: Dansk med accent, ingen oplysninger om tøj.

 

Politiet ledte forgæves efter kvinderne i området, idet politiet formoder, at deres reelle hensigt var at begå tyveri hos den 89-årige. Umiddelbart var intet blevet stjålet hos hende, inden de flygtede fra stedet.

Kilde: Politiets døgnrapport fra Midt- og Vestsjællands Politi – oplysninger om kvinderne på telefon 114.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…