Integrationsminister Inger Støjberg versus venstrefløjens hykleri

Nu må det være nok. Inden befolkningen eksploderer.

 

Nu må især Enhedslisten og Alternativet have haft det sjovt længe nok i sandkassen. Andre partier har dog også leget med. Det er disse partier ligegyldigt, at Danmark står over for forfærdelige, nærmest katastrofale, problemer, der sikkert til de flestes frygt kan ende fatalt. Men det eneste, der fylder aviser og sendefladen på medierne er samråd, samråd, samråd, hvor venstrefløjen smiskende hygger sig og stiller de samme spørgsmål igen og igen til integrationsministeren.

 

Venstrefløjen har tilsyneladende ikke andet at lave, for de har ingen anelse om, at vi andre uden for Borgen er ved at bryde sammen under bandevold, mord, mordforsøg, hjemmerøverier, voldtægter og andre forbrydelser, der tidligere enten var ukendte eller sjældne i vores land.

 

I sit forsøg på at beskytte børn udsættes integrationsminister Inger Støjberg for den danske venstrefløjs ophøjede selvretfærdighed. Insisterende krav uden ende om svar på de samme spørgsmål, nederdrægtighed, triumferende smil der forsøges skjult, uforskammethed, infantilt drilleri. Et psykisk voldeligt trediegradsforhør hos KGB kunne ikke være gjort mere infamt.

 

Integrationsministerens brøde

Støjberg har ikke overtrådt en eneste lov, en eneste konvention. Tværtimod har hun – som en af meget få politikere – fuldt ud levet op til CEDAW-konventionen, der kræver af medlemsstaterne (som Danmark er en af), at de fjerner enhver lov, der tillader skadelige traditioner og sædvaner mod kvinder og børn.

 

Misbruget af muslimske pigebørn er skubbet i baggrunden. Det er blevet sekundært i hetzen. I stedet hamrer venstrefløjen løs uden stop om en forklaring, der ikke stemmer overens med en anden forklaring. Ergo må en af dem være løgn. Og den slags er ulovligt.

 

Hvad der også er ulovligt – nej, direkte forbryderisk – er ifølge dansk lov at lade småpiger leve sammen med mere eller mindre halvgamle mænd og lægge krop til den ene barnefødsel efter den anden.

 

Venstrefløjens moralske habitus er højt hævet over resten af befolkningen. Pyt med børnene, men to forskellige forklaringer, du godeste. Retsstaten er brudt sammen. Hvor er det trist, at dødsstraffen og hjul og stejle er afskaffet; men gudskelov, at gabestokken stadig eksisterer.

 

Støjberg har måttet sidde i samråd i 5½ time og i 2½ time, men venstrefløjens blodrus er stadig ikke stillet. I korridorerne mødes konspiratorerne, hvor der pønses på et nyt samråd.

 

Tvangsægteskaber

En venstrefløjspolitiker udtalte på TV, at hvis der nu var tale om, at nogle af pigerne var tvangsgift, var det naturligvis noget andet. Der er ikke noget ”hvis”. Vedkommende kan ingen anelse have om, hvordan ægteskaber indgås i muslimske lande.

 

Hvordan kan noget voksent menneske i fuldt alvor tro, at et barn eller en ganske ung pige med sit frie og fulde samtykke (som dansk lov kræver) vælger at forlade sin familie, sit kendte miljø og sit land for at begive sig afsted med en ukendt mand på en farlig rejse til et fremmed land og uden at vide, hvad der skal ske med hende. Og heller ikke vide, hvad der sker med den nærmeste og kæreste familie under en krig.

 

Når fire af pigebørnene efter sigende har nægtet at flytte tilbage til manden, er der tale om de psykisk stærkeste af dem. Ikke alene står de i en fremmed verden uden netværk, men er samtidig klar over den fordømmelse, der vil møde dem fra familiens side. Dels har pigerne afvist familiens udkårne, dels anses skilsmisse i den muslimske familie for at være meget skamfuldt. Ingen familie ønsker at have en fraskilt datter.

 

Venstrefløjen har næppe læst internationale forskningsrapporter om ægteskabs indgåelse i muslimske lande, eller de utallige biografier, der er skrevet af kvinder i den muslimske verden. Ej heller har de lagt øre til grædende familiesammenførte kvinder, der aldrig har ønsket at forlade deres familie og land. Hvis de vil vide bare en lille smule, kan de nøjes med Rushy Rashids letlæste fortællinger om ”teserveringerne”, hvor den potentielle gom og hans familie ser den unge kvinde an, eller Naser Khaders personlige beretning om tvangsægteskab med en kusine, og hvordan det ødelagde hendes liv, da han ville skilles.

 

Venstrefløjens hykleri

På et tidspunkt, hvor der ikke var et eneste barn at øjne i den strøm af migranter, der travede op gennem Europa, men udelukkende unge mænd, optrådte Johanne Schmidt Nielsen harmdirrende på TV over de stakkels børn, som – måtte vi forstå – vi var skyld i måtte ud på en farefuld og traumatiserende rejse til (Nord)Europa. Fokus skulle rettes væk fra det, vi så på TV: De unge stærke mænd, som i stedet for at forsvare deres land stak af fra kone og børn, gamle og invalide for selv at komme i sikkerhed.

 

Det udstiller venstrefløjens hykleri. Først blev børnene brugt til at lade grænserne stå pivåbne. Nu bliver de brugt til endnu et vigtigt projekt: At sætte en minister, der har forsøgt at beskytte muslimske mindreårige piger mod yderligere misbrug, i gabestokken.

 

Ingen har som venstrefløjen og deres proselytter (ingen nævnt – ingen glemt) arbejdet på at ødelægge den sammenhængskraft, der har præget det Danmark, vi kendte. Under en kappe af selvretfærdig godhed og anstændighed har de kastet al skam til side for at skamme befolkningen ud for manglende (kristen!) medmenneskelighed.

 

Nu må statsministeren træde i karakter og bakke kraftigt op om sin minister. Han må stoppe denne galimatias.

Del på Facebook