Hvad er konsekvenserne af skandalerne i SKAT?

Udskriv

KOMMENTAR Skatteministeren er nu klar til at nedskrive danskerne og virksomhedernes gæld med 80 milliarder kroner. Nedskrivningen kommer efter de seneste års skandaler i SKAT, der blandt andet tæller:

 

· Udenlandske kriminelle har lænset SKAT for 12,3 mia.

· Systemet for ejendomsvurderinger er brudt sammen.

· Inddrivelsen af danskernes gæld til staten er gået i stå.

 

Alligevel – og på trods af, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne sammen med utallige eksperter ad flere omgange har udtalt sønderlemmende kritik – er ingen af de ni ansvarlige ministre blive stillet til ansvar.

 

Det er desværre uden for tvivl, at ministre fra Venstre, Socialdemokratiet, Radikale og SF har udvist grotesk uansvarlighed. Det påfaldende er, at ledende politikere i regeringen og oppositionen syntes at være ligeglade.

 

Hvad sker, når folkestemningen ignoreres?

 

Læs også
Regeringen dropper topskattelettelser

Mens det i UK lykkedes for UKIP at samle EU-skeptikere fra alle partier og fremtvinge Brexit, har det været vanskeligere i andre europæiske lande.

 

I Frankrig lykkedes det en alliance af borgerlige og socialistiske partier at “inddæmme” Front National ved præsidentvalget i 2002. Det skete igen ved regionalvalgene i Frankrig i december 2015, og konsekvensen var, at 28 pct. af franskmændene blev sat uden for indflydelse på ledelsen af Frankrigs 13 regioner. Søndag den 7. maj vil det vise sig, om det igen lykkes at inddæmme Front National og holde en meget betydelig del af den franske befolkning uden for politisk indflydelse.

 

Tilbage i 1999 blev en vælgergruppe i Østrig set som en trussel mod demokratiet. EU-landene forsøgte på socialdemokratisk initiativ at gennemføre en regulær boykot mod Østrig, da Østrigs konservative indgik i et regeringssamarbejde med det yderligtgående Frihedsparti, FPÖ, under ledelse af Jörg Haider.

 

I Danmark husker vi: “Stuerene, det bliver I aldrig”, som tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1999 sagde om Dansk Folkeparti, og han gentog det i 2010 da Poul Nyrup Rasmussen var formand for de europæiske socialdemokrater.

 

I Sverige blev Sverigedemokraterna udsat for boykot af Riksdagens øvrige partier, der i en periode ikke ville samarbejde med Sverigedemokraterna, der formentlig er Sveriges største parti.

 

Læs også
100 mio. kr. til nye logoer i SKAT: de offentlige bureaukratier fjerner sig mere og mere fra borgerne – det er på tide, at borgerne svarer igen

I Holland har Geert Wilders stærkt islamkritiske Frihedsparti skabt voldsom intern uro hos både de konservative og de liberale. Den folkelige reaktion ved parlamentsvalget i Holland den 15. marts var mere et fravalg end tilvalg; De hollandske vælgere lod deres frustrationer gå ud over den hidtidige regering. Regeringskoalitionen bestående af Mark Ruttes liberale parti, VVD, og de hollandske socialdemokrater i partiet PvdA, gik stærkt tilbage. Det kan samtidig konstateres at de vælgere, som regeringspartierne tabte blev fordelt på en række partier, herunder i begrænset omfang til Gert Wilders Frihedsparti, PvV, der gik frem – fra 15 mandater til 20 mandater svarende til godt 13 pct. af stemmerne.

 

Hvad er konsekvenserne?

Lederen af Front National, Marine Le Pen, var rasende efter regionalvalgene i december 2015: “Dette valg beviser, at skillelinjen i fransk politik ikke længere går mellem højre og venstre, men mellem globalister og patrioter. Globalisterne, der går ind for at opløse Frankrig og dets folk i en stor, global masse, og patrioterne, der tror på, at nationen yder os den bedste beskyttelse”.

 

Mange jævne, pligtopfyldende franskmænd var oprørte over den måde, de blev behandlet på, når de har protesteret mod regeringens økonomiske politik, EU-medlemskabet og indvandringen. Mange franskmænd har tydeligvis registreret og genkendt forsøgene på i den amerikanske valgkamp at udskamme Donald Trumps tilhængere: “You know, just to be grossly generalistic, you could put half of Trump’s supporters into what I call the basket of deplorables. They’re racist, sexist, homophobic, xenophobic, Islamaphobic — you name it”. (Hillary Clinton, 9. september 2016).

 

Erik Meier Carlsen har i en dansk kontekst om debatten om Dansk Folkeparti udtrykt, at “det er uhyre vigtigt, at de mennesker, der er allermest presset af globaliseringen, føler sig hørt, taget alvorligt, og ikke oplever, at de bare bliver efterladt i mørket. At de bliver bragt ind på den politiske arena for forhandlinger og kompromiser, er unikt”.

 

Historien og den sunde fornuft viser, at der ikke er nogen vej udenom at lytte til den brede befolkning. Med en omskrivning af den amerikanske præsident Lincoln: “Det er muligt for en tid at forhindre vælgernes deltagelse i den politiske beslutningsproces, og det er endda muligt permanent at blokere for enkelte vælgeres indflydelse, men det er ikke muligt i længden holde alle vælgerne væk fra den politiske beslutningsproces”.

Læs også
SKAT beskyldes for dårlig kontrol med afgifter på taxier

 

Hvad sker, hvis man stædigt bliver ved med at ignorere befolkningens skepsis over for forholdene i SKAT, modstand mod unionstankerne i EU, ignorerer befolkningens bekymring for de daglige trusler fra muslimsk terror, ignorerer befolkningens reservationer i forhold til det værdiskred, som den fremadskridende multikulturelle omdannelse af samfundet i takt med indvandringen medfører, og hvis man fortsat vælger at se bort fra den brede befolknings forargelse over de folkevalgtes tag-selv-bord og fråds med skatteborgernes penge?

 

Er det ikke legitimt, at jævne, pligtopfyldende folk får lov til at artikulere deres undren, når eksempelvis uregerlige unge tilsyneladende inviteres på luksusferier, når grove kriminelle får lov til at fortsætte aktiviteterne efter afsoning af meget korte straffe, eller når udlændinge, der voldtager og stjæler, ikke udvises? Hvorfor har man ikke lov til at være kritisk overfor accepten af kulturmønstre, som beviseligt fører til mere vold, flere tyverier, mere vandalisme og utryghed? Er det ikke forståeligt, når hårdtarbejdende borgere frustreres over dovne Roberter med snablen i altid åbne offentlige kasser, og kan det undre, at mange forbløffes, når utallige milliarder af opkrævede skatter sættes over styr af SKAT, og når deres penge i øvrigt bruges til farceagtigt offentligt projektmageri, verdensfjern humanistisk forskning og overdrevent offentligt bureaukrati?

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ