Hun meldte sig som plejemor for et ‘uledsaget flygtningebarn’ – men da han kom til familien, fik hun sit livs chok

ITV via Fria Tider

En britisk mor til to børn ville gøre noget godt for et uledsaget flygtningebarn. Så hun meldte sig som plejemor for en 12-årig dreng.

 

Han hed Abdul og var fra en landsby i Afghanistan, fik hun at vide.

 

Men Abdul viste sig at være noget ganske andet, end hun troede.

 

Snød groft med sin alder

Kvinden kaldes for ”Julie” i de britiske medier. Hun fortalte sidste onsdag om sin erfaring med Abdul i talkshowet ”Loose Women” på den store TV-station ITV.

 

Allerede ved det første møde med Abdul fik Julie et chok. Han var aldeles ikke den lille hjælpeløse dreng, hun havde forestillet sig, men en fuldvoksen mand.

 

Hun besluttede sig alligevel for at tage ham ind i familien. Som et velmenende menneske ville hun ikke ”såre hans følelser”. Og han trængte vel til et hjem, forklarer hun TV-seerne.

 

Hun tog Abdul med til tandlægen, og her vurderede man ud fra hans tænder, at han var mellem 18 og 21 år gammel. Noget af et spring fra den 12-årige, han skulle forestille sig at være.

 

Ifølge Daily Mail var Abdul tidligere blevet røntgenfotograferet i Belgien. Her slog man fast, at han løj om sin alder, og han blev anholdt af samme grund. Men det fortalte de britiske myndigheder aldrig Julie.

 

Abdul var tilsyneladende et af de mange eksempler på, at der laves fup med såkaldt uledsagede flygtningebørns alder.

 

Voldelig og ekstremistisk

Læs også
Han blev ansat som sikkerhedsvagt i supermarked – så sprang han ud som frådende islamist

Men selv om hans alder var falsk, glædede Julie sig i begyndelsen over, at han optrådte meget høfligt i familien. Han var nærmest lidt frygtsom.

 

Det gik dog snart af ham, blandt efter at han begyndte at modtage nogle telefonopringninger.

 

Han blev mere og mere aggressiv og ubehagelig over for Julie og hendes to børn, en dreng og en pige. Hun begyndte at tænke: ”Åh, Gud, hvem er den person?”

 

Til sidst turde Julie ikke være alene med ham, og ved en lejlighed udviklede situationen sig i meget truende retning.

 

Først blev han verbalt aggressiv. Så lagde et familiemedlem sig imellem af frygt for, at han skulle skade hende, og puffede ham væk. Derefter begyndte han at slå på dem, og Julie ringede til politiet.

 

”Jeg opfordrede ham til at falde til ro og spurgte, hvorfor han gjorde det,” siger hun. Politiet tog ham med.

 

Læs også
Britisk parlament siger nej til brexit uden aftale og May pålægges at forhandle med EU igen

Inden han gik sagde han: ”Jeg slår jer alle sammen ihjel, jeg ved, hvor I bor.”

 

Siden er Julie blevet bekendt med, at Abdul har været en flittig gæst på ekstremistiske sider på nettet. Ved hjælp af en oversætter har hun sågar fundet ud af, at han pralede over for familie og venner med, at han havde snydt de britiske myndigheder ved at lyve sig meget yngre.

 

Slut med venligboeren

Julie har nu fået alle låse skiftet ud i sin bolig. Alligevel lever hun i frygt for, at Abdul skal opsøge dem.

 

Hun var tilsyneladende lidt af en venligboer-type, da hun tilbød sig som plejemor. Men det chok, som Abdul gav hende, har forandret hende.

 

Hendes konklusion lyder:

 

”Jeg vil gerne sige til Theresa May (premierministeren, red.) og regeringen: Hvis I insisterer på at lukke disse mænd ind i landet, så sørg i det mindste for at få lavet ordentlige undersøgelser af deres alder.”

Læs også
Tommy Robinson bliver fortsat lagt for had af mainstream-medierne og censureret på Facebook

 

Det er ikke sådan, når de velmenende intentioner slår sig på virkeligheden.

 

http://www.dailymail.co.uk/news/article-4272510/Mother-took-child-refugee-threatened-kill-her.html

 

http://www.friatider.se/tvabarnsmamma-gick-med-pa-att-ta-hand-12-arig-flyktingpojke

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…