Asylansøgere er ikke blot en god forretning for godhedsindustrien og dens leverandører i form af menneskesmuglere.
Også for asylansøgere er det en god forretning at komme til lande som Danmark og Sverige og få deres sag behandlet.
Ventetiden benyttes til at tjene gode penge på omfattende kriminalitet.
Som for eksempel marokkanske asylbander gør med røverier i Danmark.
Asylnetværk med flere hundrede biler og lejligheder
I Sverige, som i 2015 modtog 163.000 asylansøgere, er asylkriminaliteten organiseret i kriminelle netværk, fremgår det af et internt dokument fra de svenske politimyndigheder.
”Netværkerne har adgang til flere hundrede biler og et stort antal lejligheder beliggende over hele landet. De får oplysninger om, hvordan og hvor man kan foretage bankoverførsler og sælge stjålne varer i Sverige,” hedder det blandt andet i dokumentet, som det svenske medie Nyheter I Dag har fået indblik i.
Svensk politi vurderer, at der er omkring 700 aktive kriminelle georgiske asylansøgere i Sverige.
Kriminaliteten omfatter indbrud i villaer og tyverier i butikkerne. Den beskrives som systematisk med flere tusinde butikstyverier om året.
”De søger asyl i Sverige og udnytter ventetiden i asylsager. Hos Migrationsverket (den svenske Udlændingestyrelse, red.) får de et identitetskort under falsk navn, og vi har masser af sager, hvor medlemmer af et netværk er blevet dømt under det falske navn,” fremgår det af politiets rapport.
Ti tusinder tons stjålne varer sendt ud af Sverige
De mængder af stjålne varer, som asylansøgerne har sendt ud af Sverige, kan ifølge politiets skøn opgøres i tons per måned, skriver Nyheter I Dag.
Det stjålne gods sendes primært til fire lande. Det er Armenien, Georgien, Chile og Aserbajdsjan.
Således vurderer svensk politi, at der over en periode på 27 måneder er sendt 32.627 kilo til Armenien, i alt 38.104 kilo til Georgien, medens der ligeledes i samme periode er sendt 22.093 kilo til Chile og 10.056 kilo til Aserbajdsjan.
Er dømt for kriminalitet i andre EU-lande
Det er ikke usædvanligt, at mange af de asylansøgere, der begår kriminalitet er Sverige, er tidligere dømt for kriminalitet i andre EU-lande, fremgår det ifølge Nyheter I Dag af politiets rapport.
Ved at søge asyl kan de på den måde opholde sig lovligt i Sverige og fortsætte deres kriminalitet der.
Du kan læse hele artiklen i Nyheter I Dag her:
https://www.google.dk/search?q=translate&oq=tr&aqs=chrome.1.69i59j0j69i59j69i57