Handelskrigen truer – og det kan gå hårdt ud over Danmark

Det er ikke breaking news, at præsident Donald Trump har erklæret krig mod frihandlen. Han hævder, at sådan som den er blevet administreret af de seneste amerikanske administrationer og formaliseret i diverse handelsaftaler, har frihandlen været til ugunst for amerikansk økonomi. Konsekvensen har ifølge Trump været,at amerikanske arbejdspladser ”i millionvis” er forsvundet ud af USA.

 

”America first” lyder det igen og igen fra Donald Trump, og man må lade præsidenten, at han er fast i sine holdninger – så fast, at det begynder at trække sammen til en regulær handelskrig.

 

Merkel i USA

Den tyske forbundskansler Angela Merkels besøg hos Donald Trump forleden synliggjorde problemerne. Iagttagere konstaterede, at kemien mellem de to var dårlig – selvom de i modsætning til påstande faktisk trykkede hinanden i hånden. Det er dog samtidig klart, at Merkel ikke fik det udbytte, hun helst havde set; tilsagn om støtte til fortsat frihandel og kamp mod protektionisme.

 

Gigantisk tysk handelsoverskud

Fra et europæisk perspektiv er problemet, at Donald Trump faktisk har et vist belæg for hans reservationer. Tysklands handelsoverskud nået i 2016 en ny rekord – 252,9 mia. € og dermed det største overskud nogensinde.

 

Overskuddet er i den grad bemærket i USA og har givet næring til amerikansk kritik af tysk handelspolitik. En kritik, der vidner om at man i Washington ikke er opmærksom på rollefordelingen mellem EU’s medlemslande og EU-Kommissionen, der har ansvaret for handelspolitikken. Trump beskylder desuden Tyskland for at bruge en stærkt undervurderet euro til at skade amerikansk økonomi.

 

USA har permanent underskud i samhandelen med Tyskland. I 2013 knap 63 mia. €, i 2014 godt 70 mia. €, i 2015 godt 70 mia. €, og i 2016 knap 61 mia. €.

 

Fra tysk side forsvarer man sig med, at man ikke influerer på Den Europæiske Centralbank, ligesom Tyskland inden euroen hægede om Bundesbanks uafhængighed.

 

Det er ubestrideligt, at Tyskland ikke har direkte kontrol over euroen, der håndteres af ECB. Problemet er, at det ikke overbeviser Trump-administrationen, der ventes at forfølge en mere protektionistisk handelspolitisk linje. Trump har direkte truet med at indføre en 35 pct. told på tyske biler, der importers til USA.

 

Den økonomiske politik i EU

Det er ikke første gang at Tysklands enorme handelsoverskud har påkaldt sig interesse. I Europa er det flere gange blevet påpeget at overskuddet kan udgøre en trussel mod hele eurozonen. Disse kritikere mener, at Tyskland burde føre en mere ekspansiv finanspolitik og tillade lønstigninger og en vis inflation. Det ville fremme den indenlandske efterspørgsel, men også være gavnligt for den økonomiske vækst I hele eurozonen.

 

Hidtil har Tyskland blankt afvist disse ideer og fokuseret på at sikre balance på de offentlige budgetter.

 

Tyskland forsvarer sig også med, at den europæiske centralbanks politik, herunder den såkaldte Quntitative Easening og de massive opkøbsprogrammer af europæiske værdipapirer, er dikteret af hensyn til de sydeuropæiske, svage økonomier.

 

Hvis EU-politikkerne i højere grad tog hensyn til tysk økonomi ville det tilsige en væsentlig strammere pengepolitik og et højere renteniveu. Konsekvensen ville også være en væsentlig højere €-kurs i forhold til den amerikanske dollar.

 

Frygten i EU er, at hvis der fremprovokeres protektionistiske tiltag i USA, kan det meget vel omfatte andet og mere end told på import. Der er således udbredt frygt for konsekvenserne, hvis USA sænker værdien af dollar for at øge amerikanske virksomheders konkurrenceevne.

 

G20 i Baden Baden

Mens Angela Merkel var i Washington, lagde den tyske kurby Baden Baden i sidste uge konferencelokaler til finansministre og nationalbankdirektører fra G20 – gruppen af de vigtigste økonomier i verden.

 

Selvom drøftelserne utvivlsomt havde været interessante var problemet, at gruppen ikke kunne blive enige om en sluterklæring, der indeholdt den normale sætning om, at gruppen bekendte sig til og støttede frihandel og var imod protektonisme. Årsagen var, at de amerikanske deltagere, med finansminister Steven Mnuchin i spidsen, ikke kunne tilslutte sig en sådan del af erklæringen.

 

Vurderer man udfra mødet mellem Trump og Merkel og udfra G20-mødet, så er risikoen for en omfattende handelskrig mellem USA og en række andre lande blevet større.

 

USA kan som andre suveræne stater indføre den lovgivning om handel, som de har lyst til. Protektionisme kan oven i købet give effekt på den korte bane, f.eks. i form af, at virksomheder ikke flytter arbejdspladser ud eller måske ligefrem investerer i ny produktion i USA, fordi efterspørgslen dér stiger.

 

Blandt fagøkonomer er vurderingen imidlertid, at der på længere sigt er omkostninger, fordi konkurrenceevnen eroderer og fordi virksomhedernes evne til innovation og incitament til risikobetonede investeringer falder uden konkurrencen udefra.

 

Danmark

For dansk erhvervsliv og dansk økonomi er mulighederne for fri handel afgørende. Med et begrænset – og stagnerende – hjemmemarked er vi helt afhængige af indtjeningsmulighederne i udlandet. Derfor er protektionisme gift for dansk økonomi.

 

Del på Facebook