Han kritiserer muslimske fundamentalister og bliver dagligt truet: “Jeg cykler aldrig alene gennem Urbanplanen på Amager mere …

Lars Aslan Rasmussen er en stærk og vedholdende røst i kritikken af islamisk fundamentalisme.

 

Det har store omkostninger.

 

”Jeg modtager dagligt trusler på Facebook. Jeg har også oplevet fysiske overgreb på gaden. Det er typisk vrede unge mænd, der ikke mener, jeg skal sige de ting om islam, som jeg gør.” Det siger han i et interview med Altinget.

 

Og han tager truslerne meget alvorligt.

 

Lars Aslan Rasmussen er tilsyneladende meget forsigt med at færdes i de dele af København, hvor den islamistiske fundamentalisme trives.

 

Han opholder sig ikke længe på Nørrebro Station, siger han. Nørrebro Station ligger tæt på Mjølnerparken på det ydre Nørrebro i en af de københavnske bydele hvor islamistiske fundamentalister er høj. Det er blandt andet her Hizb-ut-Tahrir holder demonstrationer og stormøder i Nørrebrohallen.

 

Han går heller ikke alene rundt mellem blokkene i Tingbjerg i NordVest, som ligger tæt på Nørrebro. Og på Amager cykler han ikke mere alene gennem Urbanplanen.

 

Lars Aslan Rasmussen har rødder i Tyrkiet og forældre med muslimsk baggrund. Han er folketingspolitiker for Socialdemokratiet.

 

Yildiz Aktogan

Yildiz Akdogan har mange fælles træk med Lars Aslan Rasmussen.

 

Hun har samme baggrund. Og hun er også en vedholdende kritiker af islamisk fundamentalisme. Og ligesom Lars Aslan Rasmussen er hun forsigtig med at bevæge sig alene rundt i Tingbjerg og på Ydre Nørrebro. Yildis Akdogan får også konstant trusler:

Læs også
Muslimer kræver nye pasregler – muslimske kvinder må ikke vise deres ører

 

”Jeg har fået trusler rigtig mange gange. Alt fra ’søster, find den sande vej’ til ’din klamme kælling, du fortjener et nakkeskud’. Det er meget ubehageligt,”, siger hun til Altinget i samme artikel.

 

De to politikere er forhadte i fundamentalistiske kredse, for deres holdninger.

 

Deres kritik

Lars Aslan Rasmussen har forsvaret homoseksuelle muslimers rettigheder, kæmpet for, at jøder kan gå på Nørrebro i fred, og harceleret mod bederum på gymnasier.

 

Yildiz Akdogan har forsvaret muslimske kvinders ret til at gå med tørklæde eller lade være, kritiseret social kontrol og argumenteret for mere ligestilling i muslimske mødres opdragelse af deres sønner og døtre, skriver Altinget.

 

”Debatten mod muslimske mørkemænd er vigtig, især når man har en muslimsk baggrund. Både når det handler om social kontrol, ligestilling og danskhed. Jeg forsøger at give debatten en nuance, hvor man kan kritisere problemer uden at skyde alle muslimer noget i hartkorn,” siger Yildiz Aktogan til netavisen.

 

Læs også
Pludselig sagde imamen sandheden

Lars Aslan Rasmussen tilføjer: ”Vi er grundlæggende nødt til at tage de her debatter. Man kan bare se på Mellemøsten for at se, hvordan det går, hvis fundamentalister får lov at sætte dagsordenen.”

 

De er begge enige om, at deres muslimske baggrund giver dem et særligt ansvar for at snakke om de problemer, der er i de muslimske miljøer.

 

Unge muslimer radikaliseres

Deres baggrund og viden betyder, at de har et skarpt blik for den radikalisering, der foregår i de muslisme miljøer. Især blandt unge muslimer.

 

Yildiz Aktogan: ”Det tag, salafisterne har i de unge muslimer, er forfærdeligt. Ved valget i 2015 stillede en flok salafister sig ved siden af mig på Nørrebro og sagde til de forbipasserende, at det var en synd at stemme. Man kunne se, at især de unge muslimske piger lyttede. Den magt, de her mørkemænd har på unge muslimer, gør ondt på mig.”

 

Lars Aslan Rasmussen: ”Det, der rører mig mest, er, at der er så mange unge fundamentalister. Det er unge, der er født i Danmark, har gået i dansk folkeskole og stadig tager salafisternes ord for gode varer. Vi skal vise de unge, at der er en anden virkelighed end salafisternes fundamentalisme.”

 

Denne udvikling betyder, at flere unge bliver fanget ind af antidemokratiske holdninger og et undertrykkende kvindesyn.

Læs også
Mette Frederiksen taler om stram udlændingepolitik – men Morten Østergaard og Pernille Skipper vil have mere islam

 

Derfor mener de også, at det er en naturlig del for venstrefløjen at kritisere islamistisk fundamentalisme.

 

Venstrefløjen

Religionskritik er for dem en helt naturlig del af det at være på venstrefløjen.

 

Men især Lars Aslan Rasmussen kritiserer venstrefløjen i Danmark for at være alt for dårlig til at tage kampen imod religiøse fundamentalister, skriver Altinget.

 

”Venstrefløjen i Danmark har et helt misforstået syn på islam og tør ikke kritisere nogen. I venstrefløjens verden er de eneste, der kan være racistiske, hvide mænd. Så lukker de øjnene for, at jøder ikke kan gå gennem Nørrebro uden at blive tilsvinet. Eller at homoseksualitet for mange muslimer stadig er en synd. De anerkender ikke de problemer, der er i muslimske miljøer,” siger Lars Aslan Rasmussen.

 

 

De siger, at de er meget opmærksom på, at der er en fare for, at deres kritik bliver brugt i en nationalistisk dagsorden. Derfor bruger de altid meget tid på at overveje, om de puster til fremmedhadet, når de udtaler sig, skriver Altinget.

Læs også
Fupjournalistik: Politiken fortier muslimers rolle i de alvorlige uroligheder på Nørrebro

 

Opgøret med den ortodokse islam er ifølge de to politikere ikke et, de tager for danskernes skyld, men for muslimernes. For nogen bliver nødt til at insistere på, at man godt kan kritisere problemer uden at kritisere en hel religion, skriver Altinget.

 

http://www.altinget.dk/artikel/jeg-cykler-aldrig-alene-gennem-urbanplanen-paa-amager-mere

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…