Lørdag formiddag kom en mand ind hos Sportmaster i Bredgade i Herning.
Han forsvandt dog hurtigt ud ad døren igen. Men det var med et par Adidas sportssko til 600 kr. i hånden.
Personalet nåede ikke at få fat i ham. Så det lignede et vellykket butikstyveri.
Men det viste sig, at der var noget, tyven ikke havde tænkt over.
Personalet så butikkens overvågningsvideoer igennem. Pludselig lyste en ekspedient op og sagde: ”Ham kender jeg da!”
Ekspedienten kunne give politiet tyvens navn og fortælle, at han boede i Aulum, der ikke ligger langt væk.
Så politiet kørte en tur til Aulum og slog en klo i den 26-årige butikstyv, der straks erkendte sin skyld.
Der er nogle professioner, hvor det absolut ikke er en fordel at være kendt i lokalområdet. Det bør man lige gøre sig klart, før man slår sig på butikstyveri.
http://www.aoh.dk/artikel/ekspedient-hos-sportmaster-kendte-navnet-p-butikstyv