Grænsekontrol til grin: To forbrydere blev udvist – men så ‘besøgte’ de den ene jyske by efter den anden

Foto: Gunner Hede

To polske mænd er såkaldt gamle kendinge af politiet.

 

De har tidligere været dømt for berigelseskriminalitet i Danmark og har også tidligere været idømt indrejseforbud og er ifølge en pressemeddelelse en del af et organiseret kriminelt netværk

 

For den enes vedkommende blev dommen skærpet med en måneds fængsel, fordi hans indrejseforbud var ophørt ved årsskiftet 2016-2017. Den andens indrejseforbud udløb i 2014.

 

Men bedst som man troede de var ude af landet, dukkede de op igen.

 

De to 30-årige polske mænd nåede at begå en stribe butikstyverier.

 

I ikke færre end 21 forskellige jyske byer stjal de til en samlet værdi af 38.000 kroner, inden håndjernene klikkede i torsdags den 23. februar.

 

Og så gik det ellers hurtigt. Allerede dagen efter anholdelsen blev de i fredags ved Retten i Sønderborg idømt straksdomme på henholdsvis seks og syv måneders fængsel samt indrejseforbud i Danmark i seks år.

 

Begge erkendte sig skyldige i tyverierne.

 

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi glæder man sig over resultatet:

 

”Vi er meget glade for resultatet, der viser, at vi igennem en målrettet indsats er i stand til at sætte effektivt ind overfor de organiserede omrejsende kriminelle, der bevæger sig ind over landegrænsen, understreger politiinspektør Brian Fussing fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

 

Læs også
Langt over to hundrede menneskesmuglere er fængslet på grund af grænsekontrol – men Radikale kaldet det symbolpolitik

Dansk-tysk politisamarbejde

Efterforskningen mod de to polakker blev indledt den 21. februar på baggrund af analyser foretaget af den fælles analyseafdeling i dansk og tysk politi, der er placeret ved Udlændingekontrolafdelingen i Padborg.

 

I forbindelse med efterforskningen stod det klart, at de to udlændinge som nævnt var en del af et organiseret kriminelt netværk og var rejst til Danmark for at begå omfattende butikstyverier.

 

Politiets overvågning viste blandt andet, at der blev begået tyverier mod butikker som

 

Netto, Fakta, Super Brugsen, Meny, Aldi, Rema 1000 med flere i en lang række byer: Gram, Ribe, Vejen, Brørup, Bramming, Esbjerg, blandt andet bydelen Hjerting, Varde, Nørre Nebel, Ringkøbing, Søndervig, Ulfborg, Lemvig, Struer, Holstebro, Skive, Viborg, Herning, Ikast, Aulum og Videbæk.

 

Havde et skjulested for tyvekoster

I forbindelse med efterforskningen fandt politiet desuden et skjulested for tyvekoster i et skovområde ved Ringkøbing.

 

Læs også
Omvendt grænsekontrol: De kriminelle fik et chok og politiet kunne gnide sig i hænderne over fangsten

De to polakker blev anholdt i en lejet bil ved en koordineret politiaktion på den Sønderjyske Motorvej ved Hammelev, efter at de havde været på vej sydpå fra Ikast.

 

I bilens bagagerum og på bagsædet fandt politiet to store papkasser og to kufferter, som indeholdt en mængde tyvekoster fra butikkerne.

 

Der var blandt andet tale om deodoranter, elektroniske tandbørster, tandpasta, barberskrabere og barberblade, skønhedsprodukter, grensakse, fjerkræsakse, spiritus og meget mere.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…