Falsk varmeaflæser stjal fra gammel mand

Google Map

En 87-årig mand fik i går kl. 10.00 stjålet sin pung i sit hjem på Mosealléen i Tilst ved Aarhus.

 

En mand kom ind i boligen ved at udgive sig for at være en medarbejder fra kommunen.

 

Den 87-årige så manden gå ude foran terrassedøren, og han åbnede derfor og spurgte, hvad han lavede.

 

Manden forklarede, at han kom fra kommunen, og han skulle aflæse varmemålerne.

 

Da manden virkede troværdig, lukkede den 87-årige ham ind.

 

Indenfor bad manden den 87-årige blive i stuen og dreje på termostaten, mens han selv gik ind i soveværelset og gjorde det samme for at tjekke, hvordan termostaterne virkede.

 

Efter lidt tid kom manden ud fra soveværelset og gik fra stedet.

 

Her fattede den 87-årige mistanke til, at der var noget galt, og han fandt kort efter ud af, at hans pung, der lå i soveværelset, med dankort og nogle hundrede kroner var stjålet.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…