KOMMENTAR: I 2016 arbejdede ca. 340.000 udlændinge i Danmark i kortere eller længere tid – en stigning på 40 pct. siden 2011.
Samtidig har Danmarks Statistik offentliggjort tal for antallet af offentligt forsørgede i den erhvervsaktive alder i Danmark: Inklusive personer på arbejdsløshedsdagpenge og folk i forskellige former for støttet beskæftigelse var der i Danmark i 1. kvartal 2016 omregnet til fuldtidsmodtagere 746.381 på overførselsindkomst.
Her til kommer 324.900, der er på SU og 1.070.000 folkepensionister. Med de 830.000 personer, der er ansat i det offentlige, kommer vi op på knap 3 millioner personer i den erhvervsaktive alder, der ikke er til rådighed for det private arbejdsmarked.
Produktionen har brug for arbejdskraft
Situationen fører til opfordringer fra erhvervsliv og universiteter om, at der bør gøres mere for at tiltrække og fastholde udenlandske talenter i Danmark. Berlingske Tidende bringer f.eks. den 21. august 2016 en artikel med sådanne opfordringer.
I virkelighedens verden strækker danske myndigheder sig langt for at imødekomme specifikke ønsker fra virksomheder og forskningsverdenen, men hovedproblemet er det kvælende skattetryk i Danmark, der ikke er fremmende for arbejdslysten for hverken dansk eller udenlandsk arbejdskraft.
Mens danske skatteborgere lider, gøres der faktisk noget i forhold til udenlandske medarbejdere i danske selskaber: Kandidater til nøglestillinger fra udlandet har således mulighed for at opnå en gevaldig skatterabat. Det er ikke overraskende, at ordningen med den lukrative skatterabat er i voldsom vækst i danske virksomheder.
Baggrunden for rabatordningen er, at et flertal af Folketingets partier – inklusive Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti – for længst har erkendt, at skattesystemet og ikke mindst topskatten og den høje marginalskat er en reel hindring for vækst og beskæftigelse i Danmark. Med en gennemsnitlig marginal skatteprocent på 56,5 pct. og de vilkår arbejdsmarkedet tilbyder, vil mange danskere betakke sig og afslå ellers vellønnede stillinger. Det ville samtidig under normale skatteforhold være helt umuligt at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
Forskerordningen
Folketinget har derfor i bred enighed indført undtagelser fra principperne om solidaritet og ”de bredeste skuldre” og besluttet at ”bestikke” den velkvalificerede udenlandske arbejdskraft, for at tiltrække den til Danmark. Derfor er der med den såkaldte forskerordning etableret en særlig skatteordning for udenlandske ”forskere” og nøglemedarbejdere (højtlønnede medarbejdere), som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen gælder for alle brancher og for såvel danskere som udlændinge – forudsat, at de inden ansættelsen på forskerordningen har været skattepligtige i udlandet.
”Forskerfintens” betydning for den egentlige forskning er vist nok begrænset, men for såkaldte nøglemedarbejdere er ordningen uundværlig, så længe vi opretholder det urimeligt høje skatteniveau.
Nøglemedarbejdere – dvs. medarbejdere, der opfylder et minimumslønkrav på 63.700 kr. i 2017 (62.300 kr. i 2016) pr. måned efter fradrag af ATP – kan i op til 5 år nøjes med at blive beskattet med 26 procent + arbejdsmarkedsbidrag, i alt 31,92 procent af lønindkomst, andre kontante udbetalinger, værdi af fri bil, fri telefon og sundhedsforsikringer.
Voldsom stigning i anvendelsen af ”forskerfinten”
De seneste officielle tal for anvendelsen af ordningen er fra 2015, hvor godt 5.794 personer var omfattet. Siden er ordningen blevet voldsomt udbredt – ikke mindst efter sænkningen af lønkravet med omkring 10.000 kr. om måneden fra 70.600 kr. til de nuværende 63.700 kr.
Jyllands Posten foretog sidste år en rundspørge blandt 12 virksomheder i C20-indekset, der viste, at antallet af udlændinge på forskerordningen i de 12 virksomheder siden er steget med 70 procent.
En række danske selskaber herunder Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk ønsker ikke at oplyse om deres brug af ordningen, men kilder i erhvervstoppen peger på global konkurrence som forklaringen på den markante stigning i anvendelsen af ”forskerfinten”.
I Novo Nordisk er antallet af medarbejdere, der benytter sig af forskerordningen, steget med næsten 50 pct. og omkring 10 pct. af medarbejderne i NOVO’s forsknings- og udviklingsafdeling er fra udlandet.
Forsker-ordningens lempelige skattemæssige behandling af forskere og nøglemedarbejdere, er tydeligvis ikke tilstrækkelig. I dagbladet Børsen agiterer Novo Nordisk den 21. april 2016 for at forskerskatteordningen forlænges, så den gælder otte-ti år mod de nuværende fem år.
Forskerordningen er en lappeløsning
Novo Nordisk-topchef Lars Rebien Sørensen betegner i Berlingske Tidende den 26. april 2016 forskerordningen som en lappeløsning. Rebien Sørensen er ikke blind for behovet for en større skattereform, men insisterer på den koret bane på en forlængelse af ordningen til 10 år.
Den tidligere topchef for A.P. Møller – Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, bekræftede over for Berlingske Tidende den 20. september 2015, at det helt store problem er at tiltrække talenter fra udlande, der ikke bare vil være her i 3, 5 eller syv år, men brænder for en karriere i A.P. Møller – Mærsk hele vejen op gennem systemet. ”Vi vil gerne have flere udenlandske talenter, der kommer til Danmark på permanent ophold. Løsningen på det er ikke en forskerordning, men en beskatning, der flugter med beskatningsniveauet i andre lande”.
Urimelig forskelsbehandling
For skatteplagede danskere ville en skatteprocent på 26 pct. være forjættende, men selvom særbehandlingen af udlændinge giver anledning til misundelse, er der ingen tvivl om, at ordningen er helt nødvendig, hvis danske virksomheder skal kunne konkurrere og tiltrække medarbejdere fra udlandet.
Det skal bemærkes, at også søfolk, der arbejder på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, ligeledes under særlige omstændigheder fritages for beskatning af lønindkomst. Det internationale skibsregister, tillader rederierne at betale nettoløn, uden skattetræk, til deres ansatte.
I forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 blev mobile borerigge ligeledes omfattet af den lempelige tonnageskatteordning. Konsekvensen er, at også ansatte på borerigge vil blive omfattet af den lempelige sømandsbeskatning.
