KOMMENTAR: Nogle af de nye migranter kunne vi se i udsendelsen ”Er det sådan man bliver dansk?” den 27. april på TV2 (kræver login). De skulle lære dansk og lære det danske arbejdsmarked at kende. Det er synd at sige, at det gik overvældende godt.
Se forløbet i Den Korte Avis her.
Det danske sprog
Dansk Supermarked er en af de virksomheder, som har påtaget sig at lære migranter op i det danske arbejdsmarkeds normer. Herudover tilbydes danskundervisning i arbejdstiden.
Da alle de nyankomne ifølge politikernes løfter skal rejse tilbage til deres respektive hjemlande om føje år, kan det nok undre, at de som det første bliver de sat til at lære et sprog fra sådant et lille sprogområde som dansk.
Det var der så også rigtig mange af de ”danskstuderende”, der ikke kunne se meningen med. En del af dem fik hovedpine af det, andre mente, at de kunne bruge tiden bedre på at gå hjem.
Heller ikke arbejdsmarkedsoplæringen, der var før og efter danskundervisningen, var nogen succes.
Arbejdsmarkedet
”Arbejdsgiveren leder og fordeler arbejdet”. Det gælder dog kun for danske arbejdere. De danske arbejdsgivere måtte derfor revidere deres syn på denne knæsatte regel over for de nyankomne. For det kunne gøres meget bedre, mente disse.
Arbejdsgiveren må forstå, at arbejdstiden er et forstyrrende element i migranternes hverdag. Arbejdstiden skal derfor ligge mellem det tidspunkt, man (måske) møder, til man (helt sikkert) har behov for at gå hjem igen.
Selve arbejdet var sandelig heller ikke noget at råbe hurra for. Man kan naturligvis ikke nedværdige sig til at stille varer på plads, gøre rent, gå rundt med paller, og hvad arbejdsgiveren ellers kan finde på at genere en med.
Derfor gør man sig så udtilbens, som man overhovedet kan. Man nægter at lave det, man bliver sat til. Saddam er en af dem.
Han skal holdet det pænt omkring butikken: Samle skrald, rydde op og køre vogne på plads. Men det nægter han. Man hører jobkonsulenten fra Odder Kommune sige noget om manuelt og simpelt arbejde til chefen, som Saddam ikke vil rette sig efter.
Jobkonsulente spørger igen Saddam: Det vil du ikke? og som svar får han et “nej”. Saddam får sin vilje og bliver sendt i grøntsagsafdelingen.
så kan andre – danskere – udføre det ‘beskidte’ arbejde. så de kan tjene penge og betale skat til at finansiere Saddams sociale ydelser.
Man vil også have løn. For når skatteyderne betaler en løn for at lave ingenting, må lønnen jo være højere, hvis man laver en lille smule.
Man vil selv bestemme sin påklædning. Enten det gælder krav om lange ærmer på T-shirten, som bl.a. Nada, eller ”Kasket-Karl” (migranten Saleem). Sidstnævnte var prototypen på de migranter, vi har modtaget gennem årtier. Efter 2 år i Danmark kunne han kun tale arabisk, og han havde hurtigt opdaget, at hans opførsel ingen konsekvenser har. Ingen af disse personer er eller vil nogen sinde blive andet end en byrde for danskerne.
Kun én person var en vinder, nemlig Thanaa. Men hun måtte så lide den tort at blive mobbet af sine medmigranter, fordi hun var en arbejdshest.
Undskyldningerne stod i kø
Det er prisværdigt, at medarbejderne orker at servicere den vrangvillige flok, deres chefer har påduttet dem. På trods af dette sisifosarbejde havde medarbejderne alligevel mange undskyldninger på migranternes vegne.
Man havde fuld forståelse for, at migranterne ikke forstod, hvad ”praktik” var. Ligesom de også lige skal lære, at der er noget, der hedder fast arbejdstid. Af en eller anden grund tror man, at en sådan ikke eksisterer i migranternes hjemlande.
Som man kunne forvente det, bøjede virksomheden nakken, da der blev fremsat krav fra de indhyllede kvinder om T-shirts med lange ærmer. Herregud, det skyldes jo deres religion, så…..
Alt for mange kommuner er ikke et hak bedre end de alt for eftergivende arbejdsgivere. Når migranterne ikke møder i praktik, skal kommunerne trække dem for den periode, de ikke deltager. Det kniber det så gevaldigt med.
Direkte forespurgt om Assens Kommunes praksis i disse sager, henholdt integrationschef Brian Korsgaard sig til sin tavshedsret. Den anvendes af myndighedspersoner, der er klar over, at loven ikke bliver fulgt.
Danish Crown så ud til at have gjort det noget bedre. Det kan måske skyldes, at ”tonen” er noget mere bramfri på den arbejdsplads. Det accepteres ikke, at arbejderne ikke gør, hvad der bliver sagt og arbejder hårdt.
Årtiers fejltagelser
Når fejltagelser gentages, har de en tendens til over årene at blive til katastrofer.
De, der så ”Politijagt” senere samme aften på TV2, fik sat ovennævnte praktikforløb i relief. Og viste os, hvad vi mere har i vente.
En enlig patruljevogn kører ind i Gjellerup, et fjendeland der var utænkeligt for nogle årtier siden. Området er fyldt med tidligere migranter og deres efterkommere, hvis ”dansk” ingen dansker vil vedkende sig som sit eget sprog. De er frække, øretæveindbydende og truende og udøver hærværk mod politibilen. De er resultatet af mange års politiske fejltagelser, og nu er man med flyvende faner i færd med at gentage dem.
Igen og igen bliver vi bekræftet i vores erfaring med disse udefrakommende personer. Alle burde vide, at den danske pædagogik er aldeles uanvendelig over for dem, og at politiets venlighed og imødekommenhed betragtes som svaghed, der skal konfronteres.
Kan det gøres bedre?
Med tidligere statsminister Poul Nyrup Ramussen (S) ord: ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?”, må det være klart for enhver, at svaret skal være: ”Jo, det kan vi”. For det er vi nødt til. Men det haster.
Vi skal fra første dag sætte hårdt imod hårdt. De fremmede skal have at vide, at her gælder danske regler og normer. Ønsker de ikke at følge dem, så er der en flybillet ved kasse 1.
Ingen min-syge-moster undskyldninger godtages. Berøringsangsten smides over bord. ”Dialogen” sættes på stand-by. Pædagogikken forbeholdes danskere. Ikke en skatteyderkrone udbetales til luddovne tilvandrede, der regner med resten af livet at kunne nasse på danskerne samtidig med, at de undergraver samfundet på den lillebitte plet på jorden, der er vores.
Der ryddes ud i ghettoerne. Ikke ved latterlige foranstaltninger som at rive et hus ned og plante træer i stedet, men ved først at sende ikke-statsbogere hjem, dernæst dem med dobbelt statsborgerskab. Og endelig skal det danske statsborgerskab fratages de personer, hvis synderegister er alenlangt og har kostet danskeres liv og førlighed.
De hårrejsende forhold, der bydes vores politi, må og skal ophøre. Mandskabsvogne og ikke enlige patruljebiler skal køre ind i ghettoområder.
Nej, det kommer ikke til at gå stille for sig at rydde op. De, der er så langt væk fra tumulten, at de knapt hører et ekko fra den, vil modsætte sig ethvert forsøg på at normalisere landet. Men dem har vi hørt på alt for længe.
