Butikstyv gjorde mildt sagt ingenting for at undgå at blive fanget – alligevel er hun stadig på fri fod

Google street view

En ung kvindelig butikstyv blev forleden opdaget i Rema 1000 i Ikast, da hun var i færd med at stjæle tre gange oksemørbrad og to gange roastbeef. Det foregik mildt sagt ret åbenlyst.

 

Men hun nåede at undslippe, inden politiet kom.

 

Næste dag lavede hun endnu et butikstyveri. Man skulle tro, at hun så fandt en anden butik – måske også en, der lå et stykke vej derfra.

 

Men nej. Hun spadserede ind i den samme Rema 1000 igen, tog en kasse med 24 coladåser under armen og løb ud ad døren uden at blive fanget.

 

Hun stak så af i en bil. Og det var endda en temmelig påfaldende bil. Den havde nemlig en knust bagrude, hvor hullet var dækket af et stykke plastik.

 

Man kan med andre ord ikke påstå, at denne butikstyv gjorde sig umage for ikke at blive fanget.

 

Ud fra butikstyvenes ABC gjorde hun faktisk alt forkert.

 

Men tilsyneladende er hun stadig ikke fanget.

 

Heldet følger de tossede.

 

http://www.aoh.dk/artikel/butikstyv-flygtede-i-bil-uden-bagrude

 

Læs også
Unge indvandrere skaber utryghed i jysk by – nu vil myndighederne give dem en ’straf’, som er lige til at grine ad
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…